Verdenshistorie

„Det er ikke længere historiedidaktikkens hensigt at lære eleverne så meget glemsom viden som muligt ud fra en fast kanon. Den spørger og tænker snarere over, hvordan eleverne kan lære spørgsmål, tænkemåder, arbejdsformer og indhold i historien, som er vigtige for dem i skolen, for at øge deres evne til at huske og forbinde dem med en historisk oplyst social fantasi“. (Bergmann et al. 2003, 3)

Dette citat illustrerer forsøget på at gentænke historisk viden for at hjælpe eleverne med bedre at forstå nutidige processer og problemer i en verden, hvor „det globale i stigende grad gennemsyrer det lokale“ (Forster/Popp 2003, 5). Det er her, verdenshistorien kommer ind i billedet med sit makroperspektiv. Ifølge Conrad forsøger verdenshistorie eller global historie at overvinde nationale historier og deres lukkede rum for bedre at kunne repræsentere og forstå „transnationale processer, udvekslingsrelationer, men også sammenligninger inden for rammerne af globale kontekster“ (Conrad 2013, 9).

Hvad er verdenshistorie?

For mange forfattere har begreberne verdenshistorie og globalhistorie nærmet sig hinanden i en sådan grad, at man kan tale om synonymer (jf. Sieder/Langthaler 2010, 9), hvilket også antages i det følgende i denne tekst. Mere generelt refererer globalhistorie til en form for historisk analyse, hvor fænomener, begivenheder eller processer kan placeres i globale kontekster (jf. Conrad 2013, 9). Sammenhængen i den globaliserede verden er udgangspunktet for global historie med fokus på udvekslingen mellem „ting, mennesker, ideer og institutioner“ (Conrad 2013, 9). Moderne verdenshistorie sætter spørgsmålstegn ved historiepensummet og den nationalhistoriske orientering og er først og fremmest kendetegnet ved at analysere globaliseringsprocesser og gøre eleverne i stand til at udvikle et makroperspektiv på globale problemer (jf. Forster/Popp, 5).

Men et studie af verdenshistorien behøver slet ikke at være globalt. Conrad beskriver, at „det […] kan være globalt, men afhængigt af emnet eller spørgsmålet […] behøver det ikke at omfatte hele verden“ (Conrad 2013, 10). (Conrad 2013, 10). De vigtigste indsigter eller spørgsmål ville komme fra grænsefladerne mellem det lokale og det globale niveau og „deres lokale manifestation“ (Conrad 2013, 10). På Baden-Württembergs statslige uddannelsesserver forstås global historie som et ungt felt inden for historiske studier, der også i stigende grad tiltrækker sig opmærksomhed inden for andre discipliner. Indbegrebet af denne unge tilgang er perspektivskiftet væk fra det eurocentriske og vestlige fokus mod en bevidsthed om ikke-europæiske kulturer (jf. Marks 2006, 178-180). En præcis definition af global historie er dog næppe mulig, da tilgangene starter på forskellige tidspunkter. Det viser sig også i projektet big history, som begynder med Big Bang (jf. Conrad/Eckert 2007, 25).

Her bliver det tydeligt, at selvom de global- og verdenshistoriske tilgange ligner hinanden i deres makroperspektiv, så kan det rumlige og tidsmæssige omfang af dette perspektiv variere meget fra tilgang til tilgang, så en ensartet og præcis definition af dette felt synes umulig (jf. Conrad/Eckert 2007, 25). Simon skriver følgende om spørgsmålet om, hvad big history er:

„Big History er et ungt, transdisciplinært felt, hvor forskere fra forskellige akademiske discipliner forsøger at finde mening i den historie, der fortælles af hele den menneskelige viden“. (Simon 2015, 2)

Alene omfanget og tværfagligheden i denne definition adskiller sig markant fra tilgange, der „blot“ forsøger at skildre globaliseringsprocesser eller globale sammenhænge og gøre dem mere forståelige. I big history-tilgangen bliver videnskabelige resultater kontekstualiseret i forhold til menneskets historie og civilisation og indlejret i en „historie“: „Og det er bundet sammen med kunsten at fortælle historier, som er humanioras område“ (Simon 2015, 2).

Ifølge Conrad og Eckert kan man på den anden side identificere fire brede perspektiver inden for verdenshistorien, som er dukket op i de senere år: World Economy and World System, Civilisation Analyses, History of Globalisation og Postcolonial Studies (jf. Conrad/Eckert 2007, 15 ff.). Ifølge Sieder og Langthaler omfatter global- eller verdenshistorie på den anden side „også sociale og kulturelle sammenligninger i uddannelsesvidenskab […], i statskundskab, i social- og kulturantropologisk forskning [og] i kulturstudier“ (Sieder/ Langthaler 2010, 10).

Det bliver klart, at der endnu ikke er opnået enighed i den videnskabelige diskussion om en definition af global historie, fordi de forskellige tilgange adskiller sig for meget fra hinanden, da „der næsten ikke er nogen grænser for de mulige globalhistoriske emner“ (Conrad 2013, 198). Generelt kan det siges om tidsdimensionen, at de fleste globalhistoriske tilgange koncentrerer sig om konteksterne i den „moderne epoke“ og dermed distancerer sig fra projektet om en stor historie, der begynder med Big Bang (jf. Conrad/Eckert 2007, 25). Synet på den rumlige dimension i verdenshistoriske eller globalhistoriske tilgange er ikke altid rettet mod hele verden, meget mere spiller „bevidstheden om globale forbindelser“ (Conrad/Eckert 2007, 27) en vigtig rolle under analysen.

Sammenfatning

Man kan sige, at verdenshistorien forsøger at skifte perspektiv fra et mikro- til et makroperspektiv ved at fokusere på og forsøge at afsløre globale forbindelser. Ifølge Conrad kan man derfor se to hovedpotentialer i global historie. På den ene side kan global historie bane vejen for en global historisk bevidsthed ved at fokusere på international udveksling (jf. Conrad 2013, 26). På den anden side åbner global historie op for muligheden for at se på historien fra et fugleperspektiv og dermed vise et mere kritisk syn på visse udviklinger (jf. Conrad 2013, 27). Dette felt inden for historieforskningen vil sandsynligvis også få større betydning for interkulturel kommunikation.

Litteratur

Bergmann, Klaus/ Mayer, Ulrich/ Pandel, Hans-Jürgen/ Schneider, Gerhard (2003): Om Forum Historisk Læringsrække. I: Popp, Susanne/ Forster, Johanna (red.): Curriculum Weltgeschichte – Globale Zugänge für den Geschichtsunterricht. Schwalbach, 3.

Christian, David (2011): David Christian – Gesamtgeschichte, 11. april. https://www.youtube.com/watch?v=yqc9zX04DXs [03.07.2019].

Conrad, Sebastian (2013): Globalgeschichte – Eine Einführung, München: Beck.

Conrad, Sebastian/ Eckert, Andreas (2007): Globalgeschichte, Globalisierung, multiple Modernen: Zur Geschichtsschreibung der modernen Welt. I: Conrad, Sebastian/ Eckert, Andreas/ Freitag, Ulrike, (red.): Globalgeschichte – Theorien, Ansätze, Themen. Frankfurt am Main: Campus, 7-49.

Forster, Johanna/ Popp, Susanne (red.) (2003): Curriculum Weltgeschichte – Globale Zugänge für den Geschichtsunterricht, Schwalbach: Wochenschau Verlag.

Marks, Robert B. (2006): The Origins of the Modern World: A Global World History, Stuttgart: Konrad Theiss.

Sieder, Reinhard/ Langthaler, Ernst (red.) (2010): Globalgeschichte 1800-2010, Wien/ Köln/ Weimar: Böhlau.

Simon, Richard B. (2015): Hvad er Big History? I: Simon, Richard B./ Behmand, Mojgan/ Burke, Thomas (red.): Teaching Big History. Oakland: University of California Press, 1-20.