„Enhver værdi (enhver dyd, ethvert ledende princip, enhver menneskelig kvalitet) kan kun udvikle sin fulde konstruktive effekt, hvis den er i vedvarende spænding med en positiv modværdi, en „søsterdyd“. Uden denne balance degenererer en værdi til sin devaluerede overdrivelse.“ (Schulz von Thun, u.å.)
Schulz von Thun (1989) kombinerede „værdikvadratet, der stammer fra Nicolai Hartmann (1926) og blev videreudviklet af Helwig (1967), med ideen om udvikling med henblik på interpersonel kommunikation og personlighedsudvikling“. (Schulz von Thun, n.d.)
Udviklingskvadratet er baseret på fire værdier, der skal holdes i dynamisk balance. Mellem de øverste positive værdier, såsom venlighed og reserverethed, er der en positiv spænding/komplementær relation. Lodret over disse er de devaluerende overdrivelser, som f.eks. sprudlende distancerethed og afvisende gnavenhed. Forbindelsen mellem de lavere uværdier repræsenterer flugten fra en uværdi til den næste uværdi, når der ikke er styrke nok til at arbejde sig op til de øvre positive værdier. Det kan ske, hvis en uværdi, for eksempel en sprudlende reserverethed, ikke bliver godt modtaget af den anden person, og man konkluderer, at man må gøre det stik modsatte og derfor går til den anden yderlighed. Diagonalerne i modellen repræsenterer modsætninger mellem værdi og uværdi.
Modellen hjælper også med at forklare interkulturelle konflikter og kan bruges i målsætningsdiskussioner.
Litteratur
Schulz von Thun, Friedemann (u.å.): das Werte- und Entwicklungsquadrat. https://www.schulz-von-thun.de/die-modelle/das-werte-und-entwicklungsquadrat [13.01.2021].
Schulz von Thun, Friedemann (2010): Værdi- og udviklingskvadratet. Et værktøj til kommunikationsanalyse og personlighedsudvikling. I: TPS. Leben, Lernen und Arbeiten in der Kita 9, 13-17.