Guide til værdier. Værdier er identitetsskabende. „For at man villigt og frit kan anerkende og acceptere fremmede værdier, må man have sine egne“. (Schopenhauer 1819)
Værdier kan forstås som overbevisninger eller retningslinjer. Ifølge kommunikationsforskeren og psykologen Gerhard Maletzke ligger „[værdiorienteringer] til grund for vores tænkning, oplevelse og handling […]. Disse orienteringer videregives fra en generation til den næste i socialiseringsprocessen, hvorved ændringer er meget mulige i forbindelse med sociale forandringer.“ (Maletzke 1996, 80)
Kulturelle strukturelle træk
Værdier fungerer som et sammenhængende netværk, som man skal orientere sig efter. Forskellen ligger i den individuelle vægtning af den respektive kultur (jf. Maletzke 1996, 80). I sit værk Interkulturel kommunikation beskriver Maletzke desuden værdiorienteringer som et „kulturelt strukturelt træk, [som] mennesker først bliver opmærksomme på, når de møder mennesker fra andre kulturer med deres egne værdiorienteringer“. (Maletzke 1996, 80) Som supplement til dette opsummerer kulturforskeren Edith Broszinsky-Schwabe værdier som „ideer om mål for det individuelle eller fælles liv [der] udløser holdninger, handlinger og planer“. (Broszinsky-Schwabe 2011, 177)
I sin artikel Values and Morals påpeger Lutz H. Eckensberger, at værdibegreber kan forklares ud fra udviklingspsykologien. Allerede Jean „Piaget (1954) viser i en skarp analyse af forbindelsen mellem kognitioner, emotioner og evalueringer, at disse refererer til hinanden i udviklingspsykologiske termer. […] Operationel reversibilitet (‚konkrete operationer‘) gør normative følelser mulige og næres af dem; det svarer til værdiindhold.“ (Eckensberger 2007, 511)
Forandring af værdier
Ifølge Maletzke er værdiorienteringer generelt konstante, men han bemærker ikke desto mindre, at værdier, ligesom kulturer, også gradvist ændrer sig og transformeres over tid (jf. Maletzke 1996, 89). Dette er tydeligt i den „yngre generation, som viser en tendens mod mere aktivitet, kreativitet og selvbestemmelse. Spontanitet, erfaring, frihed, personlig kommunikation bliver vigtigere, mens standardiseret og vanemæssig adfærd er på retur.“ (Maletzke 1996, 89) I modsætning hertil sker der en samtidig ændring i værdiorienteringen i den tredje verden. Maletzke kritiserer primært tilstrømningen af teknologi, medier og moderne sociale strukturer, der inkorporerer vestlige værdier som „flid, orden, punktlighed [og] pålidelighed“ (Maletzke 1996, 89), og dermed „ødelægger“ traditionelle kulturelle former. Forandringer som disse „fører til kulturel assimilation over hele verden, til en ‚amerikanisering‘ eller ‚vestliggørelse‘.“ (Maletzke 1996, 90)
Værdibegreber og misforståelser
I sin bog Intercultural Communication præciserer Broszinsky-Schwabe, at værdier er tæt forbundet med identitetsudvikling og er karakteriseret ved træk fra forskellige kulturer. Forfatteren skelner mellem materielle (rigdom, penge, ejendele), sociale (familie, fællesskab), moralske/etiske (ære, stolthed, retfærdighed) og religiøse værdier (religiøse principper, udeladelser).
Betydningen for de enkelte kulturer er deres forskellige værdier. For eksempel har vestlige kulturer en tendens til at have en materialistisk livsstil, mens etiske og religiøse værdier er de vigtigste i islamiske regioner. Når mennesker fra forskellige kulturer kommunikerer eller handler sammen, kan der opstå misforståelser eller endda alvorlige konflikter på grund af de forskellige værdiorienteringer (jf. Broszinsky-Schwabe 2001, 177).
Institutionel overførsel af værdier
Derudover forklarer Broszinsky-Schwabe, i hvilket omfang værdier formidles ved hjælp af forskellige institutioner. De essentielle værdier videregives inden for familien eller et socialt fællesskab. Staten sigter på sin side mod at overføre nationale værdier (kærlighed til landet, forsvar af landet) gennem uddannelsesinstitutioner. Desuden repræsenterer og udbreder samfund med ideologiske hensigter (determinisme, positivisme, nihilisme osv.) gunstige eller ugunstige, voldelige værdier. Kirken kan nævnes som den sidste store institution, der overfører værdier (jf. Broszinsky-Schwabe Jahr, 178 f.). Ifølge Bronzinsky-Schwabe har religioner med deres traditioner en effekt på de forskellige „målsætninger og livspraksisser hos mange millioner mennesker i verden. Disse værdiorienteringer bestemmer adfærden over for overnaturlige kræfter, naturen og medmennesker“. (Broszinsky- Schwabe 2011, 179)
Litteratur
Broszinsky-Schwabe, Edith (2011): Interkulturel kommunikation. Misforståelser – Forståelse. Wiesbaden: Springer.
Eckensberger, Lutz H. (2007): Værdier og moral. I: Straub, Jürgen/ Weidemann, Arne/ Weidemann, Doris (red.): Handbuch interkulturelle Kommunikation und Kompetenz. Grundlæggende begreber – teorier – anvendelsesområder. Stuttgart: Metzler, 505-515.
Maletzke, Gerhard (1996): Interkulturel kommunikation. Om samspillet mellem mennesker fra forskellige kulturer. Opladen: Westdeutscher.
Schopenhauer, Arthur (1819): Verden som vilje og fantasi. Leipzig: Brockhaus.