Transkulturalitet

Begrebet transkulturalitet er et socialt begreb inden for kulturstudier, som – oprindeligt brugt i latinske og angloamerikanske lande – i stigende grad finder vej til den europæiske diskurs (jf. Lüsebrink 2012, 19). Transkulturalisme kommer af latin trans „over, ud over“ og cultus „dyrket, arbejdet med“ og beskriver fænomener og processer, hvor kulturelle grænser overskrides, og som kan føre til en opblødning eller opløsning af kulturelle grænser (jf. Richter 2011, 27).

Transkulturalitet ifølge Welsch

„Begrebet transkulturalitet betegner denne ændrede tilstand for kulturer og forsøger at drage de nødvendige begrebsmæssige og normative konsekvenser af den“ (Welsch 1995, 42). Filosoffen Wolfgang Welsch definerede og prægede begrebet transkulturalitet for første gang for den tysktalende verden i 1990’erne: „Vores kulturer er de facto for længst ophørt med at tage form af homogenitet og adskilthed, men er kendetegnet ved blanding og gennemtrængning helt ind til deres kerne. Jeg kalder denne nye form for kulturer for transkulturel, fordi den går ud over det traditionelle kulturbegreb og overskrider de traditionelle kulturelle grænser som en selvfølge. Begrebet transkulturalitet søger at bringe denne ændrede kulturelle konstitution frem i lyset“ (Welsch 1997, 4). Dermed etablerede han for første gang et kulturbegreb med netværkskarakter i modsætning til tidligere, monolitiske tilgange.

Intern pluralisering og ekstern grænsekrydsning

I modsætning til multikulturalisme og interkulturalisme beskriver termen transkulturalitet hverken „at leve side om side“ eller „at leve sammen“. Tværkulturelle processer skaber snarere nye kulturelle kvaliteter gennem gensidig påvirkning, som manifesterer sig i individet i form af plurale kulturelle identiteter (jf. Otiz 1947, 97 f.). Ofte, men ikke nødvendigvis, udvikler transkulturelle processer en interkulturel til integrativ dynamik (jf. Lüsebrink 2012, 20).

Transkulturalitet forstår kulturer mere som diffuse, gensidigt påvirkende og foranderlige regelsystemer end som statiske, geopolitisk afgrænsede ordener.

Litteratur

Otiz, Fernando (1947): Det sociale fænomen „Transkulturation“ og dets betydning. I: ders. (red.): Cubansk kontrapunkt. Tobak og sukker. Durham/London: Duke University Press, 97-103.

Lüsebrink, Hans-Jürgen (2012): Interkulturel kommunikation. Interaktion, fremmedopfattelse, kulturel overførsel. Stuttgart: J. B. Metzler.

Richter, Nina (2011): Third Culture Kids. Transkulturelle barndoms- og ungdomserfaringer. Marburg: Tetum.

Welsch, Wolfgang (1995): Transkulturalitet. Om de moderne kulturers foranderlige konstitution. I: Institut for Udenlandske Kulturrelationer (red.): Migration og kulturel forandring. Fokus i tidsskriftet for kulturel udveksling. Vol. 1/45, Stuttgart, 39-44. http:// www.forum-interkultur.net/fileadmin/user_upload/pdf (2006).

Welsch, Wolfgang (1997): Die veränderte Verfassung heutiger Kulturen.