Begrebet tolerance har undergået en stor betydningsændring i de senere år. Tidligere havde det ret negative konnotationer.
Luther
Martin Luther (1483-1546) definerede i sin tid det latinske begreb tolerantia som følger: „Tolerance betegner generelt tolerance eller respekt for overbevisninger, handlinger eller praksis, som på den ene side betragtes som forkerte og afvigende fra normen, men som på den anden side ikke afvises fuldstændigt og ikke begrænses.“
Teknologi
Inden for teknik defineres tolerance på følgende måde: „Tolerance betegner den tilstand i et system, hvor en afvigelse fra normaltilstanden forårsaget af en forstyrrende indflydelse (endnu) ikke nødvendiggør eller resulterer i en modregulering eller modforanstaltning. I snævrere forstand er tolerance afvigelsen af en størrelse fra standardtilstanden eller standardmålet, som bare endnu ikke bringer et systems funktion i fare.“ (physics.cosmos-indirekt.de 2020)
Skift i betydning
Sammenlignet med disse definitioner bliver begrebet i dag i stigende grad sidestillet med accept. Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) skrev: „Tolerance bør egentlig kun være en midlertidig holdning: den skal føre til accept. At tolerere er at fornærme.“ Men betydningsskiftet i retning af accept, som især er mærkbart i det socio-politiske liv, rummer også farer. Det drejer sig først og fremmest om at hævde tolerance til fordel for egne interesser (jf. Hastedt 2012, 8). I denne sammenhæng er der også jævnligt kontroverser i Tyskland, f.eks. når det gælder religiøse symboler i det offentlige rum (kors, tørklæde osv.). Hvor begynder tolerancen, og hvor ender den? Hvad betyder tolerance helt præcist, når der er modstridende holdninger – i folks privatliv eller i en større politisk sammenhæng?
Paradoks
Diskussionen om tolerance indeholder et iboende paradoks. For eksempel uddyber diskussionen om etnisk mangfoldighed forskellene mellem nationaliteter og etniske grupper, selvom diskursen faktisk ønsker at udjævne dem. Men ifølge Nassehi kommer den kulturelle egenart faktisk mere i forgrunden (jf. Nassehi 2002, 175 f.).
Tolerance er ambivalent og bør altid betragtes kritisk, fordi forbrydelser eller krænkelser af menneskerettighederne ikke må ignoreres i forbindelse med tolerance. Kan tvangsægteskaber, børneægteskaber, afbrænding af hekse og enker, kønslemlæstelse tolereres i navnet på specifikke kulturelle karakteristika? Kan vi overhovedet tale om specifikke kulturelle karakteristika her?
Litteratur
https://physik.cosmos-indirekt.de/Physik-Schule/Toleranz_(Teknologi) [18.02.2020].
Hastedt, Heiner (2012): Tolerance. Grundwissen Philosophie. Stuttgart: Reclam.
Nassehi, Armin (2002): Tolerancens paradoks. I: Alfred Herrnhausen Selskab for International Dialog (red.): Tolerance. Mangfoldighed Identitet Anerkendelse. Frankfurt am Main.