Tilpasning

Begrebet akkulturation er sammensat af de latinske udtryk ad „til“ og cultura „kultur“ og kan således oversættes som introduktion til en kultur (jf. Ammon 2010, 55). Det blev indført i koloniseringstiden af britiske og nordamerikanske kulturantropologer for at beskrive konsekvenserne af kontakten mellem to fremmede kulturer. Akkulturation betyder, at et individ, en gruppe eller et samfund overtager elementer fra en tidligere fremmed kultur. Viden, værdier, normer, intuitioner, færdigheder, teknikker, vaner, identifikationer, overbevisninger, vilje til at handle, faktisk adfærd, men frem for alt sprog kan overtages. Det er en læringsproces, der er kendetegnet ved internalisering, efterligning og læring fra modellen, og som hovedsagelig udløses af erobring, kolonisering, migration, turisme, videnskabelige kontakter eller handelsforbindelser. Direkte kontakt med fremmede kulturer er en forudsætning for akkulturation.

Typer af akkulturation

Der kan skelnes mellem fire typer af akkulturation: ensidig, gensidig, fuldstændig og delvis akkulturation. Mens unilateral akkulturation kun beskriver den unilaterale overtagelse af en fremmed kultur, betyder gensidig akkulturation en bilateral overtagelse af den fremmede kultur. Der skelnes endvidere mellem fuldstændig akkulturation, hvor den ene kultur overtager alle elementer fra den anden fremmede kultur, og resultatet er assimilation, og delvis akkulturation, hvor kun en del af elementerne fra den fremmede kultur integreres i den eksisterende kultur. Ved delvis akkulturation sker der ofte en opdeling, dvs. integration af elementer fra bestemte områder.

Endvidere kan der skelnes mellem akkulturation med hensyn til en kognitiv, social, strukturel og identifikationsmæssig dimension. Den kognitive dimension omfatter tilegnelse af viden og færdigheder, den sociale dimension etablering af sociale relationer mellem kulturer, den strukturelle dimension indtagelse af bestemte positioner i samfundet og den identifikative dimension vedtagelse af værdier og identifikationer (jf. Esser 2018, 4).

Ifølge Esser er multikulturelle samfund resultatet af mislykkede assimilations- og dermed mislykkede akkulturationsprocesser: „Integration uden etnisk stratificering og uden etnisk arbejdsdeling forudsætter altid en vis strukturel assimilation og i tilknytning hertil akkulturationsprocesser på andre områder“ (Esser 2018, 5).

Ifølge Esser opstår etniske konflikter primært som en reaktion på kulturkontakt, når en bestemt social organisation er afhængig af eksistensen af visse elementer af dens kultur, og når gruppens eller samfundets kulturelle identitet ville gå tabt med akkulturation (jf. Esser 2018, 6).

Litteratur

Ammon, Ulrich (2010): Akkulturation. In: Glück, Helmut (Hrsg.): Metzler Lexikon Sprache. 4. Aufl. Stuttgart: J. B. Metzler.

Esser, Hartmut (2018): Akkulturation. In: Kopp, Johannes/ Steinbach, Anja (Hrsg.): Grundbegriffe der Soziologie. 12. Aufl. Wiesbaden: Springer.