Sproglig sensitivitet

Begrebet sprogsensitivitet beskriver den følsomme brug af sproget. For at få en mere præcis definition er det først nødvendigt at se på de to begreber, der udgør denne afgørende sammensætning.

Determinanten sprog er på den ene side et vigtigt redskab i et samfund, der gør kommunikation mulig. Desuden er det ifølge Locke „samfundets fælles bånd“ (Locke 1690), der gør det muligt for folk at udtrykke sig på en hvilken som helst måde. I eftertiden kaldes det derfor også nøglen til verden (jf. leksikonopslaget Sproget som nøglen til verden). For at definere det tilhørende grundord sensitivitet vil vi her henvise til en almengyldig definition, der beskriver dette begreb som en følsom og/eller sensitiv måde at forholde sig til noget på (jf. Spektrum 2000).

Sammenfattet og konkretiseret definerer sprogsensitivitet således den følsomme håndtering af menneskers vigtigste kommunikationsmiddel med henblik på at muliggøre kommunikation uden misforståelser og uden problemer for alle involverede. Dette sætter fokus på vigtigheden og den nødvendige bevidsthed om dette emne i nutidens kulturelt meget forskelligartede samfund. En anden vigtig kvalitet her er den konkret fremmede bevidsthed om sprog og en målrettet opmærksomhed rettet mod det, som spiller en vigtig rolle på mange områder i livet (f.eks. i skolen).

Sproglig sensitivitet i skolesammenhæng

Især i skolen, hvor eleverne til dels skal tilegne sig fagligt indhold ved selv at læse tekster, er sprogforståelse en vigtig forudsætning for at kunne forstå det faglige indhold, da „[s]peech learning and subject learning […] are closely intertwined“ (Isselbächer-Giese et al. 2018, 13). Især i matematik og naturvidenskabelige fag udgør sprog (fag- og undervisningssprog) en stor udfordring (jf. Trendel/Roß 2018, 9 f.), hvorfor en sensitiv og nænsom tilgang får særlig betydning i denne sammenhæng.

For at sikre lige muligheder for, at eleverne kan præstere godt, er sprogsensitiv undervisning generelt meget vigtig. Dette står generelt for „forskellige undervisningskoncepter, der bevidst bruger sproget som et middel til at tænke og kommunikere“ (Woerfel/ Giesau 2018) ved at arbejde med den sammenkobling af sproglig og faglig læring, som Isselbächer-Giese et al. beskæftiger sig med (jf. Isselbächer-Giese et al. 2018). Målet med dette koncept er en forbedret og forenklet opnåelse af det fagspecifikke læringsmål gennem sproglig bevidsthed og den tilhørende hjælp (jf. Woerfel/Giesau 2018).

Ifølge Leisen bør følgende principper følges i overensstemmelse hermed: Det første princip er skift af præsentationsformer, som er „sprogligt didaktisk overbevisende“ (Leisen 2019), og hvor eleverne tilbydes flere alternativer til at forstå indholdet. En anden fordel ved dette er, at det også giver dem mulighed for at lære, hvordan de selv kan sprogliggøre det faglige indhold. Beregning af de sproglige, men også faglige udfordringer repræsenterer det andet princip, som viser, at kravene på dette område er sat „lige over det individuelle sprogniveau“ (Leisen 2019), så eleverne altid fremmes og ser et incitament i hele tiden at lære mere sprog. Der bør altid anlægges et differentieret syn, da forskellige elever har brug for forskellige grader af sproglig støtte. Dette er også overgangen til det tredje og sidste princip, som handler om metodiske værktøjer som sproglige hjælpemidler. Disse værktøjer støtter eleverne i den konkrete „sproglige håndtering af standardsituationer“ (Leisen 2019). Eksempler er at skrive et eksperiment eller bruge tekniske termer korrekt (jf. Leisen 2019).

Afslutningsvis kan det siges, at sprogforståelsen ikke automatisk må antages (af eleverne), men skal fremmes. Der er brug for støtte til den korrekte sprogforståelse, som ikke kun bør overføres til skolen, men også til alle andre områder af livet, hvor sproget spiller en rolle. Sproglig sensitivitet (i skolesammenhæng) bør generelt tillægges stor betydning, da dette begreb kan bruges til at støtte individuelle sproglige baggrunde.

Litteratur

Isselbächer-Giese, Annette/ Witzmann, Cornelia/ Königs, Charlotte/ Besuch, Natascha (2018): At blive sprogsensitiv, at undervise sprogdannende – at tænke undervisning anderledes. I: Trendel, Georg/ Roß, Joachim (red.): SINUS.NRW: Promoting Understanding – Designing Learning Processes. Nytænkning af matematik og naturvidenskab. Münster: Waxmann, 13-31. https://www.schulentwicklung.nrw.de/sinus/upload/Phase05/Broschuere/SINUS_Gesamt.pdf [02.10.2019].

Leisen, Josef (2019): Principper i sprogsensitiv fagundervisning. http://www.sprachsensiblerfachunterricht.de/prinzipien [02.10.2019].

Locke, John (1690): Et essay om den menneskelige forstand. London.

Spectrum (2000): Sensitivitet. https://www.spektrum.de/lexikon/psychologie/sensibilitaet/14089 [01.10.2019].

Trendel, Georg/ Roß, Joachim (2018): Introduktion. I: ders. (red.): SINUS.NRW: Fremme af forståelse – udformning af læringsprocesser. Nytænkning af matematik og naturvidenskab. Münster: Waxmann, 9-11. https://www.schulentwicklung.nrw.de/sinus/upload/Phase05/Broschuere/SINUS_Gesamt.pdf [02.10.2019].

Woerfel, Till/ Giesau, Marlis (2018). Sprogsensitiv undervisning. Köln: Mercator-Institut für Sprachförderung und Deutsch als Zweitsprache (Basiswissen sprachliche Bildung). https://www.mercator-institut-sprachfoerderung.de/de/themenportal/thema/%20sprachsensibler-unterricht/ [04.10.2019].