Sproget som nøglen til verden

John Locke skrev i 1690, at sproget er det vigtigste „redskab og fælles bånd i samfundet“. Sproget kan sammenlignes med en nøgle – hvad menes der med dette?

Ekspressiv funktion: Sproget gør det muligt for os at udveksle information, kommunikere følelser, udtrykke behov, etablere og opretholde sociale relationer (jf. Bühler; Jakobson).

Tiltalende funktion: „Ord er også gerninger.“ (Wittgenstein) Vi kan bruge dem til at opfordre til handling, udtrykke meninger og dermed træffe beslutninger (jf. Bühler; Jakobson). Desuden kan vi samarbejde og organisere vores hverdag. Og: sprog gør det muligt for os at tænke.

Informativ funktion: Med sproget forklarer og formidler vi viden (jf. Bühler; Jakobson). Sproget strukturerer vores sociale liv og skaber og opretholder endda hierarkier. Sproget tjener til selvsikkerhed. Sprog kan hjælpe mennesker i vanskelige situationer.

Med sproget konstruerer vi virkeligheden og afslører, hvordan vi ser verden. Sprog er et våben – det kan skade og: manipulere folk. Hvordan håndterer vi dette?

Konflikter kan løses sprogligt, hvis vi metakommunikerer, dvs. taler om, hvordan vi taler til hinanden.

Sproget hjælper os med at udtrykke os, med at realisere os selv, f.eks. kunstnerisk.

Sproget kan nydes, fordi det også har en æstetisk værdi. Hvad er mere underholdende, mere selskabeligt, mere samlende end humor, ordakrobatik og sproglege?

Sprog kan gøre alt dette. Derfor er sproget nøglen til at forme det menneskelige samvær. Dette er især vigtigt i interkulturel kommunikation.

I et land, hvis sprog vi ikke taler, kan hverdagssituationer blive et forhindringsløb. Det er svært at få kontakt med andre mennesker. I enkle hverdagssituationer er det naturligvis muligt at kommunikere med hænder og fødder. Men så snart situationen bliver kompleks, er det også problematisk. Derfor omgiver vi os ofte med mennesker, der taler det samme sprog som os. Sproget viser sig her som et forbindende element, men samtidig adskiller det os også fra andre. Derfor forbliver døre lukkede for os – døre til mennesker fra andre kulturer.

Spredte noter om sprogfænomenet

Forestil dig, at nogen kaster et puslespil med tusind brikker til dig. Selvfølgelig vil man aldrig være i stand til at fange alle de tusind stykker på en sådan måde, at det rigtige billede kan opstå. Sådan er det med sproget: Når nogen fortæller os noget, er det præcis det, der sker: Et puslespil med tusind brikker flyver mod os… Vi kan fange nogle få brikker, samle nogle få op og så sætte dem sammen. Vores samtalepartner har det på samme måde, når han lytter til os. Derfor forstår vi altid kun en del af det, som den anden person siger og mener. Det er også sandt, at vi altid kun kan forstås delvist. Dette er sprogets puslespilsmetafor.

Hvad kan sproget gøre? Sproget er en tryllekunstner, en musiker – det får strengene i os til at lyde. Tavshedstråde i os.

En anden metafor, lad os kalde den sprogets møntmetafor: sproget er en mærkelig mønt, som ændrer værdi ved brug. Og det er en mønt, der ikke har nogen værdi, når den ikke er i brug. Lad os forestille os følgende: Lad et ord være en mønt. Jeg giver den værdien 1 og overdrager den til dig. Kan du se et 1, når du holder det i hånden? Ikke nødvendigvis. Det er muligt, at du vil se en 5. Måske havde du forventet et 1 fra mig, men nu får du et 5. Hvordan er det muligt? Du har selv ændret værdien – uden min viden, uden at jeg har gjort det. Men: Hvis du fortæller mig værdien, kan jeg hjælpe dig med at ændre den igen – jeg kan også lave den til 1 for dig. Men du er nødt til at fortælle mig, hvad du ser. Det er sådan, dialogens magi skabes…

Metaforen om talebobler: Farverige og iriserende, som et spejl, står de og svæver foran os, når vi taler og lytter – talebobler, og i dem: vores ord … Hvad ser vi? Vores ord; og os selv! De andre skinner igennem, omgivelserne skinner igennem… og alligevel ser vi hovedsageligt vores ord – og os selv! Når to talebobler berører hinanden, opstår der et nyt billede; ordene flyder ind i hinanden, vores former flettes sammen … en ny følelse opstår. Det er en reel dialog. Er vi klar til det?

Sprogets egocentricitet: Hvorfor taler vi til hinanden? Fordi vi ønsker at udtrykke os. Vi kommunikerer ikke noget. Vi kommunikerer os selv. Os selv. Sprog har ingen betydning uden for social interaktion/kommunikation. Betydningen konstitueres kun i den sociale interaktion, som samtidig er en konstruktion.

Sprogets krop: at tale er en kropslig proces, procedure, handling … noget sanseligt. Vi oplever det fysisk, når vi taler. Derfor kan sproget ikke kun forstås som et mentalt fænomen. Selv når vi læser stille og roligt, er vores krop aktiv. Tale, læse og lytte – det er fysiske aktiviteter. Sind og krop kan ikke adskilles. De hører sammen, og begge er altid aktive.

Sprog og tale er integreret i komplekse sammenhænge i det menneskelige liv. Det giver ikke meget mening at se på sproget isoleret (som sprogfilosofien ofte har gjort). Lyden skaber musikken. Talsløshed. Ordet er afslørende. Der findes ikke noget, der hedder stilhed.

Citater om sprog

Sproget er værens hus. Heidegger

Filosofi er en kamp mod den forhekselse af vores forståelse, der sker ved hjælp af vores sprog. Wittgenstein

Grænserne for mit sprog betyder grænserne for min verden. Wittgenstein

Og at forestille sig et sprog er at forestille sig en livsform. Wittgenstein

Sprog – kilden til alle misforståelser. Antoine de Saint-Exupéry

Det mest menneskelige, vi har, er sproget, og vi har det for at kunne tale. Fontane

De, der modsiger og argumenterer, bør nogle gange huske på, at ikke alle sprog er forståelige for alle. Goethe

For menneskers sprog er lig med deres liv. Seneca

Tag dit sprog alvorligt! Nietzsche

Der findes ingen større illusion end den opfattelse, at sproget er et middel til kommunikation mellem mennesker. Elias Canetti

Vores sprog er også vores historie. Grimm

Hvert menneske har sit eget sprog. Novalis

Med hvert nyt sprog, du lærer, får du en ny sjæl. Tjekkisk ordsprog

Sprog er ikke, sprog sker. Heinz v. Förster

For alt, hvad mennesker gør, anerkender, oplever eller ved, får kun mening i det omfang, det kan tales om. Arendt

Tal, så jeg kan se dig. Socrates

Noget, som man ikke taler om, er slet ikke sket. Det er kun ordet, der giver tingene realitet. Wilde
Wilhelm von Humboldt om sprogets natur

„Sproget er i sin egentlige essens noget konstant og midlertidigt i hvert øjeblik. Selv dens bevarelse gennem skrift er altid kun en ufuldstændig, mumielignende bevarelse, som stadig kræver, at man søger at sanseliggøre den levende recitation i processen. Den er ikke i sig selv et værk (ergon), men en aktivitet (energeia). Dens sande definition kan derfor kun være genetisk. Det er i virkeligheden sindets evigt gentagne arbejde med at gøre den artikulerede lyd i stand til at udtrykke tanken. Dette er direkte og strengt taget definitionen på hver gang, der tales. […] Opdelingen i ord og regler er kun et dødt videnskabeligt dissektionsarbejde. At kalde sprog for åndens værk er et helt korrekt og passende udtryk, fordi åndens eksistens i almindelighed kun kan tænkes i aktivitet og som sådan. […] Det er ikke anderledes med forståelsen. Intet kan eksistere i sjælen uden dens egen aktivitet, og forståelse og tale er kun forskellige virkninger af den samme talekraft. Almindelig tale kan aldrig sammenlignes med overdragelse af et stof. I forståelsen, som i talen, må den samme udvikles ud fra ens egen indre kraft; og det, som den første modtager, er kun den harmonisk afstemte stimulus.“ (Skrifter om sprogfilosofi, værk III, Darmstadt 1963, s. 418 f., 430).

Hvor eksplosiv sprogbrugen kan være, beskriver Ernst von Glasersfeld i denne anekdote: „Til sidst vil jeg gerne give Dem et eksempel, som gør det klart og tydeligt, hvor vigtigt det er at have fri adgang til idéer. I 1936 blev der afholdt de olympiske lege i Berlin. Der blev ikke kun bygget et stadion og en olympisk landsby, men også et teater. Den ven, jeg besøgte, tog mig med til den olympiske landsby dagen før åbningen og til sidst til teatret. Der var stadig stilladser foran indgangen, og nogle mænd var i gang med at arbejde på en frise over portalen. Min ven forklarede, at de åbenbart indså for sent, da inskriptionen var færdig, at den ikke var acceptabel for regeringspartiet. Indskriften var i virkeligheden „Et folk, en leder, et teater“. Ernst von Glasersfeld: Mellem sprogene.

Litteratur

Bühler, Karl (1999): Sprogteori. Sprogets repræsentative funktion.

Jakobson, Roman (1992): Semiotik.

Locke, John (1690): Et essay om den menneskelige forståelse.

Mersch, Dieter (red.) (1998): Tegn om tegn. Tekster om semiotik fra Peirce til Eco til Derrida.

Wittgenstein, Ludwig (2003): Filosofiske overvejelser.

En dialog mellem Heinz von Foerster og Bernhard Pörksen om dialog: http://www.taz.de/!1085369/

Yderligere litteratur om sproglig følsomhed

Isselbächer-Giese, Annette/ Witzmann, Cornelia/ Königs, Charlotte/ Besuch, Natascha (2018): At blive sprogsensitiv, at undervise sprogformende – at tænke undervisning anderledes. I: Trendel, Georg/ Roß, Joachim (eds.): SINUS.NRW: Promoting Understanding – Designing Learning Processes. Nytænkning af matematik og naturvidenskab. Münster: Waxmann, 13-31.

Leisen, Josef (2019): Principper i sprogfølsom fagundervisning. http://www.sprachsensiblerfachunterricht.de/prinzipien [02.10.2019].

Trendel, Georg/ Roß, Joachim (2018): Indledning. I: ders. (red.): SINUS.NRW: Fremme af forståelse – udformning af læreprocesser. Nytænkning af matematik og naturvidenskab. Münster: Waxmann, 9-11. https://www.schulentwicklung.nrw.de/sinus/upload/Phase05/Broschuere/SINUS_Gesamt.pdf [02.10.2019].

Woerfel, Till/ Giesau, Marlis (2018). Sprogbevidst undervisning. Köln: Mercator-Institut für Sprachförderung und Deutsch als Zweitsprache (Basiswissen sprachliche Bildung). https://www.mercator-institut-sprachfoerderung.de/de/themenportal/thema/%20sprachsensibler-unterricht/ [04.10.2019].