Sort historiemåned

Oprindelsen og udviklingen af ‚Black History Month‘ kan spores tilbage til den amerikanske intellektuelle Carter G. Woodson, som i begyndelsen af det 20. århundrede talte for at udfylde tomrummet i den sorte amerikanske historie i USA’s kollektive hukommelse (jf. Woodson 1926, 238f.).

Historisk udvikling

Sammen med andre sorte intellektuelle grundlagde han i 1915 Association for the Study of Negro Life and History (ASNLH) og etablerede året efter Journal of Negro History, hvor der blev udgivet essays om de sortes historie i USA (jf. Scott 2011). I et bidrag til „Negro History Week“ i samme tidsskrift kritiserede Woodson, at den systemiske undertrykkelse af sorte amerikanere næsten helt forhindrede dem i at opleve deres egen historie (jf. 1926, 239), og han plæderede også for en Negro History Week (jf. ibid., 241). Med hjælp fra Woodsons organisation fandt den første Negro History Week sted i februar 1926 med det formål at rekonstruere og popularisere viden om de sortes historie (jf. Scott 2011). Februar måned blev valgt med omhu og med respekt for eksisterende traditioner, da fødselsdagene for to mænd, der er vigtige for de sortes historie, blev fejret på samme tid: Abraham Lincoln og Frederick Douglass (jf. ibid.). Woodson brugte dog ikke denne samtidighed af fejringer til at ære den ægte mandlige modstand, men til at ære det antiracistiske engagement hos alle sorte kvinder og mænd (jf. ibid.). Den centrale idé med de første Negro History Week-fejringer var at fjerne følelsen af mindreværd fra den sorte amerikanske befolkning og samtidig vise hvide amerikanere, at deres opfattelse af verden var domineret af racemæssige fordomme (Woodson 2002, 27). Til dette formål skabte Woodsons organisation læringsmaterialer i form af billeder, lektionsplaner, skuespil og informationsplakater (jf. Scott 2011). Woodson havde selv tidligt argumenteret for, at festlighederne skulle udvides, da han var overbevist om, at Black History var meget vigtigere og mere omfattende, end hvad der kunne repræsenteres i en ugelang fest. Allerede i 1940’erne begyndte sorte i staten Virginia at forlænge Remembrance Week til en måned. Begivenhederne i 1960’erne i USA havde stor indflydelse på interessen for sort historie, og derfor blev Negro History Week til „Black History Month“ (BLM) i løbet af årtiet (jf. ibid.). I 1976, på 50-årsdagen for de første festligheder, omdøbte Woodsons organisation officielt Negro History Week til Black History Month og institutionaliserede festlighederne over hele landet, som siden er blevet offentligt støttet af alle siddende præsidenter (jf. ibid.).

Sort historiemåned i Tyskland

I Tyskland fandt de første Black History Month-fejringer sted i Berlin i 1980’erne, og på grund af deltagelsen af mange ansatte udstationeret i Tyskland samt medlemmer af den amerikanske hær, trak de i høj grad på deres amerikanske oprindelse (jf. Asher 2015, 45). Med Tysklands genforening blev det sorte tyske samfund diversificeret og voksede, så det „oprindelige[] fokus på afroamerikansk historie“ (ibid.) gav plads til et nyt pensum, der behandlede den afrikanske diaspora i Tyskland (jf. ibid., 45; 49). Black History Month fejres nu i mange større tyske byer med historiske foredrag, kunstudstillinger, screeninger, oplæsninger, filmforevisninger, teaterforestillinger, paneldiskussioner og også aktiviteter for børn for at bringe den sorte diasporas historie ud til offentligheden (jf. ibid., 49). Oprindeligt blev den tyske Black History Month lanceret af initiativet ‚Black People in Germany‘ (ISD-Bund e.V.), hvorefter mange andre foreninger og organisationer sluttede sig til. På grund af nogle uoverensstemmelser kan disse mange arrangører endda have ført til, at den tyske BLM ikke fandt sted i en kort periode. I mellemtiden tog den „ikke-sorte organisation […] ‚Institute of Cultural Diplomacy‘ (ICD)“ (Asher 2015, 45) organisationen af BLM, som havde tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at tilbyde et omfattende program, men som blev skarpt kritiseret for ikke at være en sort organisation (jf. ibid.). Som et resultat af disse stridigheder har organiseringen af den tyske BLM siden 2011 ligget hos „Workshop of Cultures“ (jf. ibid.).

Litteratur

Asher, N. (2015): Historien om Black History Month i Tyskland. I: D. Bergold Caldwell, L. Digoh et al. (red.): Spiegelblicke. Perspektiver på den sorte bevægelse i Tyskland. Berlin: Orlanda, 44-50.

Scott, D. (2011): Origins of Black History Month. https://asalh.org/about-us/origins-of-black- history-month/ [27.09.2020].

Woodson, C. G. (1926): Negro History Week. I: The Journal of Negro History 11(2), 238-242.

Woodson, C. G. (2002): Observances of Negro History Week. I: Black History Bulletin 65(1), 21- 33.