Sexisme
Begrebet sexisme kan afledes af ordet sex, der også bruges som betegnelse for køn, sexus (jf. Duden, Sex). Sexisme opfattes og defineres forskelligt, og begreber som køn, feminisme og diskrimination indgår i definitionen.
Definitioner
1. „forestillingen om, at det ene køn i sagens natur er det andet overlegen, og [derfor anses det for berettiget] at diskriminere, undertrykke, nedbryde og forulempe mennesker, især kvinder, på grund af deres køn“ (Duden, Sexisme)
2. „Sexisme defineres som individuelle holdninger og adfærd eller institutionel og kulturel praksis, der enten afspejler en negativ vurdering af en person på grund af dennes køn eller fastholder den ulige status mellem kvinder og mænd i samfundet“ (Becker 2014).
Manifestationsformer
Sexisme kan opdeles i fem former for manifestationer, hvoraf de fleste kan begås af både mænd og kvinder. Desuden kan sexisme differentieres i sin fremtræden alt efter, om det er en negativ eller en positiv form for sexisme:
1. „Traditionel åbenlys sexisme (Benokratis/ Feagin 1995) er baseret på tre kriterier: „(a) stereotypisk betonelse af kønsforskelle, (b) kvinders underlegenhed (i forhold til mænd) og (c) tilslutning til konventionelle kønsroller“ (Eckes 2010, 183)“ (Thiele).
2. „Neosexisme defineres som en konflikt mellem egalitære værdier (kvinder og mænd bør behandles lige) og negative følelser over for kvinder.“ (Becker 2014). Denne form kommer til udtryk i „1) benægtelse af fortsat diskrimination […] 2) modstand mod formodede privilegier for kvinder […] og 3) afvisning af krav om ligebehandling“ (Becker 2014).
3.Ambivalent sexisme opfatter ikke sexisme som udelukkende negativ, men nævner også nogle positive aspekter. Ambivalent sexisme omfatter både fjendtlig sexisme og velvillig sexisme.
4.Fjendtlig sexisme er den opfattelse, at mænd bør have en højere status end kvinder. Dette er ledsaget af frygten for, at kvinderne vil få mere magt og kontrol over mændene. Denne form „er derfor primært rettet mod ikke-traditionelle typer af kvinder som feminister og karrierekvinder.“ (Becker 2014)
5.Benevolent sexisme henviser til aspektet af beskyttende og ridderlig adfærd i forholdet mellem mænd og kvinder. Ifølge dette ønsker manden at hjælpe kvinden med opgaver, som f.eks. kunne være lettere for ham, og retfærdiggør sine handlinger ved at sige, at kvinden ikke behøver at tage sig af aktiviteten (jf. Becker 2014).
Sexisme i dag
Mange mennesker opfatter ikke sexisme så stærkt i dag. De går ud fra, at ligestilling allerede er fuldt accepteret og gennemført i vores samfund. Når man ser på statistikker om dette (jf. Tagesschau, Gender Pay Gap, 2019), bliver det klart, at selv om kvindernes stilling i samfundet er blevet forbedret, er den stadig ikke lige så god som mændenes. Dette er f.eks. tydeligt ved, at kvinder tjener mindre end mænd i ledende stillinger, eller ved udbredelsen af kønsstereotyper gennem medier og reklamer.
„Denne form for objektiverende, hyperseksualiseret og nedvurderende reklame [rummer også] en stor fare. For nedvurderingen og dehumaniseringen af en befolkningsgruppe fører til, at direkte diskrimination og fysisk vold mod dem bliver mere tolerabel.“ (Domscheit-Berg 2015, 48)
Det antages ofte, at det kun er kvinder, der er ramt af sexisme. Forbindelsen til feminismen bidrager til denne misforståelse. Faktisk er flere kvinder end mænd ramt, men ikke udelukkende. I reklamer og i hverdagen påvirker sexistiske skildringer eller handlinger alle køn.
Kulturel kontekst
Sexisme er et af de største områder, hvor lande og kulturer er forskellige. Bevidstheden om dette har mange forskellige niveauer. I Tyskland har feminisme og ligestilling været et emne i lang tid. Kvinder kan nu få næsten alle de rettigheder og muligheder, som mænd har. I modsætning hertil er et kig på Saudi-Arabien interessant: Her har kvinder kun haft lov til at køre bil siden 2017 og har ikke de samme privilegier som mænd. Billedet af kvinder svarer til en rollemodel, som er forældet for os.
I Mexico betyder det at være fattig, kvinde og indfødt at være en person af ringe betydning, „selv om artikel 4 i den mexicanske forfatning taler om lighed for loven for alle, der er født i Mexico. Men etniske befolkningsgrupper er på ingen måde lige for loven, og det er køn og sociale klasser heller ikke – praksis modbeviser denne påstand.“ (Montes 2004)
Modbevægelser
Sexisme fører i stigende grad til sexchikane, voldtægt og catcalling. Der findes bevægelser og kampagner mod disse overgreb, som støtter de berørte og ønsker at oplyse om disse spørgsmål. Et eksempel på dette er metoo-kampagnen, som blev lanceret i 2006 af aktivisten Tarana Burke. I 2017 spredte hashtagget #metoo sig på de sociale medier, og mange berømtheder udtalte sig også om deres oplevelser med sexchikane, overgreb og voldtægt. Feminisme er også en form for bevægelse mod sexisme. Feminister* kæmper for lige rettigheder for kvinder og piger.
Litteratur:
Becker, Julia C. (2014): Subtile Erscheinungsformen von Seximus. https://www.bpb.de/apuz/178674/subtile-erscheinungsformen-von-sexismus#footnode1-1.
Domscheit-Berg, Anke (2015): Ein bisschen gleich ist nicht genug. Warum wir von Geschlechtergerechtigkeit noch weit entfernt sind. Ein Weckruf. Berlin: Heyne.
Duden: Sex. https://www.duden.de/rechtschreibung/Sex.
Duden: Seximus. https://www.duden.de/rechtschreibung/Sexismus.
Tagesschau: https://www.tagesschau.de/thema/gender_pay_gap/index.html.
Thallmayer, Claudia/ Eckert, Karin (Hrsg.) (2014): Sexismen und Rassismen. Lateinamerikanerinnen zwischen Alter und Neuer Welt. Wien: Promedia.
Thiele, Anja (2013): Sexismus. In: Gender Glossar. https://gender-glossar.de/glossar/item/13-sexismus.