Begrebet sekularisering er ikke klart defineret, men er omdiskuteret. Det kommer fra det latinske ord saeculum og betyder „tidsalder“, „århundrede“, men også „verden“ eller „verdslig (tænkende)“ (DWDS 2019). En mulig beskrivelse er sekularisering som et verdensbillede, hvor ideen om en Gud som en styrende magt „er blevet erstattet af en ide, hvor mennesket selv er kilden, grunden og standarden for viden og handling“ (Raes 1986, 31). Sekularisering betyder således, at „kirkerne ikke længere tilbyder en åndelig autoritet, der regulerer sociale strukturer som helhed“ (Valadier 1986, 35), men „mennesket […] bliver målestok for alle ting“ (Schrey 1981, 4). Dette er situationen i Tyskland i dag, såvel som i de fleste industrialiserede lande i verden. „Vores kultur er baseret på moderne naturvidenskab og finder sit udtryk i den“ (Raes 1986, 13).
Begyndelsen til sekularisering
Man må ikke glemme, at „vores moderne samfund på ingen måde først er i færd med at blive sekulariseret nu“ (Raes 1986, 13). „Siden renæssancen er det ikke længere en selvfølge, at den verdslige magt finder sin berettigelse i religionen“ (Valadier 1986, 37). Allerede siden udviklingen af videnskaberne, som sætter noget andet op imod den blotte tro, har sekulariseringen også været under udvikling. „Forklaringsmodeller af verden baseret på naturvidenskab […] har eksisteret […] i tre og et halvt århundrede“ (Raes 1986, 14). Disse er blevet videreudviklet og uddybet, og siden det „19. århundrede har endelig […] hele den sanseligt opfattelige virkelighed, inklusive mennesket selv, været genstand for videnskabelig analyse“ (Raes 1986, 14).
Endelig opnår videnskaben en så høj status, at „[a]lt det, der ikke kan bevises videnskabeligt […], systematisk kasseres og elimineres“ (Raes 1986, 17 f.). Sekularisering kan for eksempel ses som „resultatet af menneskets forhold til mennesket og til naturen“ (Valadier 1986, 36). Ingen religion er nødvendig for dette, men „[a]ntropologien tager teologiens plads“ (Schrey 1981, 4).
I tidens løb har sekulariseringen dog altid mødt modstand og er blevet formet af mange historiske begivenheder (jf. Schrey 1981, 2). For eksempel har nogle mennesker følt sig truet af tabet af en formodet absolut sikkerhed for „troens sandhed“ (jf. Schrey 1981, 1 f.). Derudover har selve sekulariseringen også ændret sig, som Schrey fx beskriver: „Sekularisering som sekularisering af kristne begreber bliver til sekularisme som en venden sig væk fra den kristne oprindelse.“ (Schrey 1981, 5)
Værdier og normer i dag
Sekulariseringen af et samfund betyder ikke, at det er fri for værdier og normer. Selv i en ikke-religiøs kontekst bliver „det, der er anerkendt, anbefalet, respekteret og […] beslutningsgrundlaget og orienteringsstandarden for social handling“ (Raes 1986, 27). Så der er sociale regler, selv hvor sekulariseringen har været fremherskende. Sekulariseringen har haft den effekt, at „disse sociale værdier klart prioriteres“ (Raes 1986, 28) over religiøse værdier. Disse sociale værdier er ikke givet af en højere magt, men er i en vis forstand en „aftale mellem borgerne“ (Valadier 1986, 36). Som følge heraf befinder det menneskelige samfund sig nu i en „permanent konflikt om det fælles grundlag for handling“ (Valadier 1986, 40). Dette er også synligt i nutidens samfund, som „tydeligvis allerede er et resultat af sekulariseringen“ (Raes 1986, 33).
Men ikke al religion er simpelthen forsvundet. Religioner er stadig til stede, men er blevet og bliver „henvist til individets eller familiens private sfære“ (Raes 1986, 11). Som følge af sekulariseringen har de således ikke længere direkte indflydelse på stat og politik.
Litteraturen
DWDS – Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache (red.): Berlin-Brandenburgische Akademie der Wissenschaften. https://www.dwds.de/wb/s%25C3%25A4kularisieren [02.02.2019].
Raes, Jean (1986): Sekularisering. I: Kerber, Walter (red.): Secularisierung und Wertewandel. Analyser og refleksioner over den sociale situation i Europa. München: Peter Kindt, 11-34 (= Fragen einer neuen Weltkultur. Publikationer fra Rottendorf-stiftelsens forsknings- og studieprojekt ved Den Filosofiske Højskole, bind 2).
Schrey, Heinz-Horst (1981): Indledning. I: ders. (red.): Sekularisering. Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft, 1-48 (= Wege der Forschung, Vol. CDXXIV).
Valadier, Paul (1986): Kritiske spørgsmål om sekularisering. I: Kerber, Walter (red.): Secularisierung und Wertewandel. Analyser og refleksioner over den sociale situation i Europa. München: Peter Kindt, 35-52 (= Fragen einer neuen Weltkultur. Publikationer fra Rottendorf-stiftelsens forsknings- og studieprojekt ved Den Filosofiske Højskole, bind 2).