På den ene side refererer postkolonialisme til perioden efter afslutningen af det koloniale fremmedherredømme og de deraf følgende konstellationer på et kulturelt, socialt og politisk niveau (jf. Hegerfeldt 2007, 602). På den anden side forstås det som en intellektuel strømning blandt postmodernisterne, der beskæftiger sig med (den europæiske) kolonialismes historie og gør brug af forskellige impulser fra sociologi, lingvistik samt litterære, kulturelle, historiske og politiske studier (jf. ibid.). Studiet af kultur og identitet hos nationer eller befolkningsgrupper, der er formet af koloniseringskontekster, har til formål at sætte spørgsmålstegn ved de imperialistiske strukturers permanens på forskellige områder af livet (jf. Young 2001, 57).
Postkolonial diskurs fremkalder således en kritisk refleksion over „fortidens koloniale forhold, der har overlevet ind i nutiden“ (Pourmokhtari 2013, 1786) og dekonstruerer vestlige eller eurocentriske antagelser om ikke-vestlige samfund (Afrika, Indien, Nær- og Mellemøsten). Postkolonialismens overordnede mål er at udforske kolonitidens uretfærdighed, nedbryde globale hierarkier gennem postkoloniale gruppers sociale frigørelse og genopbygge deres kulturelle vidensgrundlag (jf. Hegerfeldt 2007, 602).
Pionerer inden for postkolonialisme
Ved siden af F. Fanons antikolonialistiske skrifter viste det berømte studie Orientalism (1978) af den palæstinensiske litteraturforsker Edward Said, som anses for at være den grundlæggende tekst for postkolonialistiske tilgange, sig at være banebrydende for postkolonialistisk teoridannelse (jf. ibid.). Kernetesen antager eksistensen af subtile, vedholdende eurocentriske fordomme mod den arabisk-islamiske verden og dens kultur (jf. Boatcă 2015, 114).
De poststrukturalistiske skrifter af H. Bhabha og G. Spivak er også af særlig betydning. Sidstnævnte „udvikler begrebet hybriditet som et centralt aspekt af postkolonial identitet, ifølge hvilket kolonimagternes autoritet undermineres af de koloniserede gruppers fremmedgørende tilegnelse af deres kultur. I sammenstødet mellem kulturer åbner der sig et mellemrum, som gør modstand og intervention mulig.“ (Hegerfeldt 2007, 602)
Kontroverser omkring postkolonialisme
Der er kritik af de kolonialismekritiske tilgange, der sammenfattes under betegnelsen postkolonialisme. Kritikken omfatter „anvendelsen af vestlige teoretiske diskurser på postkoloniale problemer og postkoloniale forfatteres brug af vestlige former og sprog“. (ibid.)
Desuden beskyldes postkolonialismen for at opretholde imperialismen ved at fokusere for meget på begrebet kolonialisme og tilsløre forskellene mellem historisk oplevet kolonialisme og nutidige postkoloniale forhold (jf. ibid.).
Fra den „postkoloniale vending“ til den „dekoloniale mulighed
Dekolonialitetstilgangen, som udsprang af Latinamerikas koloniale erfaringer, adskiller sig fra tidligere postkolonialistisk teoridannelse ved at fokusere mere på tematiske områder af den politiske økonomi (jf. Boatcă 2015, 124). Den skal forstås som en modreaktion på de postkoloniale studiers homogeniseringstendenser, mens modsatrettede positioner negligeres (jf. ibid., 121).
Begrebet kolonialitet skal skelnes fra kolonialisme og beskriver i modsætning til sidstnævnte en vedvarende, kontinuerligt eksisterende magtstruktur, skabt af Europas kolonisering af Amerika, som både repræsenterer skyggesiden og den nødvendige forudsætning for vestlig modernitet (jf. ibid., 119).
I denne sammenhæng tilføjer Mignolo: „‚Dekolonial‘ bliver i stigende grad brugt til at indikere politiske og epistemiske projekter, snarere end et disciplinært studieområde. […] Dekolonialitet betyder derfor både den analytiske opgave at afsløre kolonialitetens logik og den fremadrettede opgave at bidrage til at opbygge en verden, hvor mange verdener vil sameksistere.“ (Mignolo 2012, 54)
Litteratur
Boatcă, Manuela (2015): Postkolonialisme og dekolonialitet. I: Fischer, Karin/ Hauck, Gerhard/ Boatcă, Manuela (red.): Handbuch Entwicklungsforschung. Wiesbaden: Springer VS, 113-123.
Hegerfeldt, Anne (2007): Postkolonialisme. I: Burdorf, Dieter/ Fasbender, Christoph/ Moennighoff, Burkhard (red.): Metzler Lexikon Literatur. Termer og definitioner. 3. udgave. Stuttgart/ Weimar: Metzler, 602.
Mignolo, Walter (2012): Den mørke side af vestlig modernitet. Durham: Duke University Press.
Pourmokhtari, Navid (2013): En postkolonial kritik af statslig suverænitet i ir: den modstridende arv fra en „vest-centreret“ disciplin. I: Third World Quarterly 34.
Young, Robert J. C. (2001): Postcolonialism. En historisk introduktion. Oxford: Blackwell Publishing.