Populisme (latin populus „folk“) er ifølge Duden en „folkelig, ofte demagogisk politik præget af opportunisme, som har til formål at vinde massernes gunst (med henblik på valg) ved at dramatisere den politiske situation“ (Duden 2015, 1367). Der appelleres til folket, hvilket afspejles i selve ordet (jf. Decker, 37). Begrebet populisme indeholder endelsen -mus, hvorved en overdrivelse i sig selv er tilsigtet og er rettet mod komponenterne i en demokratisk retsstat (jf. Wielenga/Hartleb 2011, 11).
Karakteristik af populisme
Populismen udspringer af folkeviljen og legitimerer dermed sin autoritet. Den hævder en sandhed for sig selv, som er udemokratisk såvel som uvidenskabelig og ikke kan underbygges af fakta. Så længe denne sandhed accepteres af individet, betragtes den som absolut (jf. Stegemann 2017, 64).
Karakteristika for populisme er listet nedenfor:
Litteratur
Decker, Frank (2011): Demokratisk populisme og eller populistisk demokrati? Bemærkninger om et vanskeligt forhold. I: Wielenga, F./ Hartleb, F. (red.): Populisme i det moderne demokrati. Holland og Tyskland i sammenligning. Münster: Waxmann, 39-54.
Duden-redaktionen (2015): Duden – Tysk Universalordbog. Das umfassende Bedeutungswörterbuch der deutschen Gegenwartssprache. 8. udg. Berlin: Bibliographisches Institut.
Lucardie, Paul (2011): Populisme: begrebshistoriske og teoretiske bemærkninger. I: Wielenga, F./ Hartleb, F. (red.): Populisme i det moderne demokrati. En sammenligning af Holland og Tyskland. Münster/ New York: Waxmann, 17-38.
Stegemann, Bernd (2017): Populismens spøgelse. Et essay om politisk dramaturgi. Berlin: Theater der Zeit.
Wielenga, Friso/ Hartleb, Florian (2011): Introduktion. I: Wielenga, F./ Hartleb, F. (red.): Populisme i det moderne demokrati. Holland og Tyskland i sammenligning. Münster/ New York: Waxmann, 7-16.