Polycentrisme er et mangesidet begreb, der finder konkret betydning og anvendelse inden for mange områder, f.eks. interkulturel kommunikation og marketing management. En aktuel repræsentant for begrebet polycentrisme inden for statskundskab er Vincent Ostrom.
Teoretiske rødder
Togliatti opfandt polycentrismen, da han opfordrede til decentralisering af den kommunistiske magtudøvelse efter afstaliniseringen af Sovjetunionen omkring 1956. Han var den første kommunistiske leder, der vendte sig væk fra den sovjetiske model for socialisme og opfordrede til en polycentrisk orientering af det kommunistiske system, dvs. decentralisering af det politiske lederskab og dermed anerkendelse af partiernes autonomi eller den kommunistiske bevægelses pluralitet. Fra et politologisk perspektiv forstås polycentrisme som den politiske tilstand i den kommunistiske bevægelse på det tidspunkt, hvor det ideologiske magtcenter ikke længere er organiseret centralt, men af flere centre.
Interkulturelle kommunikationskontekster
I interkulturelle handlingssammenhænge betyder polycentrisme anerkendelse af kulturers autonomi, især af andre kulturer end ens egen. Det indebærer, at man afkobler fortolkningen af handlingssammenhænge fra sine egne kulturelle erfaringer og holdninger og dermed objektiverer sin evaluering. Polycentrisme er således det modsatte af etnocentrisme, som sætter ens egen kultur i centrum og etablerer den som standard for evaluering.
Men det ligger i menneskets natur at skabe sine egne billeder af andre. „Billeder af den anden, dvs. former for opfattelse af den anden, er en central komponent i interkulturel kommunikation“ (Lüsebrink 2016). De selvkonstruerede billeder af den anden påvirker de erfaringer, man gør sig med andre kulturer. Et stærkt konstrueret eller også tydeligt afvigende billede af den anden kan have en kommunikationshæmmende effekt.
Polycentrisme kan forstås som et udtryk for en åben og fordomsfri holdning til andre kulturer, som bør være løsrevet fra ens egne billeder af andre.
Polycentrisme i virksomhedsledelse
Begrebet polycentrisme spiller i stigende grad en særlig rolle i international virksomhedsmarkedsføring. Kommunikation mellem internationale virksomheder fra forskellige lande er underlagt en vis spænding. I et handelsforhold er disse virksomheder nødt til at håndtere en balancegang mellem lokalt kommunikationsarbejde og global kommunikationsstyring. Praxis des PR-Managements af Lies beskriver mere detaljeret, hvilke problemer denne kommunikationssituation medfører.
Især inden for international markedsføring er der forskel på, om man arbejder inden for en lokal eller international ramme. Afhængigt af hvilke markeder, der skal nås, skal markedsføringsledelsen tilpasses, så kernebudskaberne også modtages som planlagt. I denne sammenhæng nævner ovennævnte arbejde den polycentriske strategi, hvor PR-indholdet og budskaberne i markedsføringsideen skal være orienteret mod „værtslandets“ karakteristika. Den modsatte strategi er den etnocentriske strategi, hvor virksomheden argumenterer ud fra sin „egen kulturelle ramme“. Her er målet ikke at nå frem til de samme værdier som værtslandet. I stedet er fokus på viljen til en fælles sag. Ens egne kulturelle værdier bør ikke være en hindring for samarbejde.
Polycentrismens kerneidé er at afkoble ens egne evalueringskriterier fra ens egne kulturelt specifikke værdier.
Litteratur
Holz, Hans Heino (1972): Strømninger og tendenser i neomarxismen. München: Hanser.
Lies, Jan (red.) (2015): Praxis des PR-Managements. Strategier – instrumenter – anvendelse. Wiesbaden: Springer Gabler.
Lüsebrink, Hans-Jürgen (2016): Interkulturel kommunikation. Interaktion, fremmedopfattelse, kulturel overførsel. Stuttgart: J. B. Metzler.
Neubert, Harald (2009): Linjen Gramsci – Togliatti – Longo – Berlinguer. Fornyelse eller revisionisme i den kommunistiske bevægelse. Hamborg: VSA.
Schönhuth, Michael: Das Kulturglossar. http://www.kulturglossar.de/html/p-begriffe.html#polyzentrismus https://educalingo.com/de/dic-de/polyzentrismus [09.02.2019].