I slutningen af 1970’erne hørte den australske lingvist Craig Volker fra en studerende i den australske by Goldcoast, at hun talte tysk hjemme i Papua Ny Guinea. På den måde opdagede lingvisten et dengang ukendt kreolsprog kendt som ‚Unserdeutsch‘ (jf. welt.de 2016). Dette tyskbaserede kreolsprog tales i dag af omkring 100 mennesker i Papua Ny Guinea (jf. Haarmann 2002, 268). I sammenligning med Unserdeutsch, som meget få mennesker taler, udviklede der sig et separat pidginsprog kaldet Tok Pisin i Papua Ny Guinea på basis af engelsk, som endda tales af omkring 2,5 millioner mennesker i dag (jf. Haarmann 2002, 361).
Afgrænsning
I princippet er det svært at skelne klart mellem pidginsprog og kreolsprog, da overgangen er flydende. Men pidgin-sproget refererer til et „specialbygget handelskontaktsprog eller hjælpehandelssprog, der har udviklet sig for at imødekomme de kommunikative behov, der opstår i handel og forretning i området med oversøiske havne“ (Lewandowski 1994, 815). Et pidginsprog opstår således i en sproglig nødsituation, i kontakt mellem talere af to eller flere sprog uden gensidig forståelse af sproget (jf. Bußmann 2002, 518). Hvis pidginsproget bliver nativiseret, dvs. udvikler sig til et modersmål, kaldes det et kreolsprog.
Oprindelse
Selvom begrebets oprindelse ikke er klart fastslået, antages det i forskningen, at begrebet pidgin kan spores tilbage til en kinesisk udtale af det engelske ord business „Geschäft, Handel“ (jf. Bußmann 2002, 518). Pidginsprog opstod i de oversøiske kolonier, da de europæiske herskeres sprog (engelsk, fransk, spansk, hollandsk, portugisisk) overtog rollen som donorsprog og blev lingua franca (jf. Bußmann 2002, 518). I denne sammenhæng er donorsproget en „dominerende, prestigefyldt, socialt højere værdsat varietet inden for et sprogligt fællesskab, som har en varig indflydelse på den mindre højt værdsatte varietet“ (Bußmann 2002, 668 f.).
Klassificering
Følgende karakteristika klassificerer pidginsproget som sådan:
– Det tales ikke af nogen som modersmål.
– Det har forenklede fonologiske, morfologiske og syntaktiske strukturer.
– Det har et stærkt reduceret ordforråd.
– Det er normalt ikke skrevet.
– Det fungerer som et kommunikationsmiddel for forskellige etniske grupper i flersprogede situationer (jf. Lewandowski 1994, 816).
Arven fra kolonitiden
Som en uhåndgribelig arv fra koloniseringen tales der ikke kun pidginsprog i Papua Ny Guinea, men også i Afrika, som er baseret på europæiske sprog og „opstod som fusionsprodukter i kontakt med afrikanske sprog, f.eks. camerounsk pidgin eller wes cos, krio, crioulo eller portugisisk kreol i Vestafrika“ (Haarmann 2002, 129). Derudover blev et pidgin kaldet ‚Kitchen German‘ (på engelsk ‚Namibian Black German’/’NBG‘) etableret i Namibia (Afrika) i løbet af den tyske kolonitid og tales af ca. 15.000 mennesker.
Litteratur
Bußmann, H. (red.) (2002): Lexikon der Sprachwissenschaft. 3. udgave. Stuttgart: Kröner.
Haarmann, H. (2002): Sprachenalmanach. Tal og fakta om alle verdens sprog. Frankfurt: Campus.
Heine, Matthias (2016): Hvordan børnene i Neuprommern opfandt et sprog. https://www.welt.de/kultur/article153927764/Wie-Kinder-aus-Neupommern-eine-Sprache-erfanden.html [17. dec. 2019].
Lewandowski, T. (1994): Lingvistisk ordbog. 2. udgave. Wiesbaden: Quelle & Meyer.