Oprindelig viden

Oprindelig viden, ofte omtalt i litteraturen som traditionel viden, definerer „viden om medicinske eller andre nyttige egenskaber ved biologisk mangfoldighed, som ofte har eksisteret i generationer i et bestemt samfund eller i flere samfund og er en del af disse gruppers kulturelle identitet“ (von Hahn 2004:,7 f.). Ordet indigenous kommer af det latinske indu- „en“ og -genus „født“ (jf. Duden Online). Når det sættes sammen, står indigenous altså for indfødt. En ensartet og frem for alt juridisk definition af de områder, som oprindelig viden omfatter, og de rettigheder, der er forbundet med brugen af den, kendes ikke. Ikke desto mindre drejer det sig grundlæggende om områderne „medicin, landbrug, religion, ritualer og meget mere“ (Deacon 2012).

Traditionelt forankret – en cyklus

Oprindelig viden betragtes som en traditionel samling af viden, som oprindelige folk har akkumuleret i årtier gennem observation og erfaring. Den spiller en vigtig rolle i hverdagen og især i aktiviteter, da den kan påvirke beslutninger som en samling af viden (jf. ibid., 11). Denne proces kan sammenlignes med en cyklus, idet den indlærte viden videregives igen og igen til de følgende generationer (jf. Homann 2005, 24). Formen for kontinuerlig transmission fremmer udbredelsen og også tilpasningen af det, der er blevet lært. Hovedårsagen til dette er, at overleveringen i høj grad er mundtlig, og at indholdet kan ændres ved hjælp af sproget (jf. von Hahn 2004, 9).

Ifølge den konstruktivistiske tilgang er traditionel viden, ligesom et individs generelle viden, i konstant forandring og betragtes som en fleksibel konstruktion. Eksisterende miljøforhold har en indflydelse, så den tilpasses de respektive forhold. Derfor er oprindelig viden ikke en rigid enhed, men et foranderligt koncept, der kan eksistere over flere århundreder, men som altid bevarer noget af sin oprindelige form.

„Bevarelse af kulturel integritet“ (ibid.) er det, oprindelige folk stræber efter. På grund af dens foranderlighed er det nødvendigt, at en vis mængde tradition bevares og beskyttes. „Traditionel viden er bundet til en specifik geografisk og kulturel kontekst, således at viden ikke let kan udnyttes uden for det respektive samfund“ (ibid., 14). At være geografisk bundet til en livsstil og samtidig til et sted har den konsekvens, at oprindelig viden kun bliver begrænset anvendelig eller endda ubrugelig. En betydelig del af denne viden findes blandt oprindelige folk, som normalt tilhører minoriteterne i en befolkning. De har et tæt forhold til deres miljø.

Status i befolkningen

Oprindelig viden repræsenterer en samling af traditionel viden for den generelle befolkning, som bliver stadig vigtigere, især i medicinalindustrien. På samme måde overføres dette også til andre områder. Ud over fordelene for den generelle befolkning er der ikke desto mindre problemer for de oprindelige samfund. De har ikke mulighed for at patentere deres viden, hvilket betyder, at den ikke kan betragtes som et begrænset vidensgode og kan føre til udnyttelse.

Litteratur

Deacon, Harriet (2012): Genopdagelse af historien – immateriel kulturarv i Sydafrika.

URL: http://www.goethe.de/ins/za/prj/wom/inw/deindex.htm [02 AUG. 2019].

Dudenredaktion (o. J.): „indigenous“ på Duden online. https://www.duden.de/rechtschreibung/indigen#herkunft [06.08.2019].

Hahn, Anja von (2004): Oprindelige og lokale samfunds traditionelle viden mellem intellektuelle ejendomsrettigheder og det offentlige domæne. Beiträge zum ausländischen öffentlichen Recht und Völkerrecht 170. Berlin/ Heidelberg: Springer.

Homann, Sabine (2005): Borana-pastoralisters oprindelige viden om forvaltning af naturressourcer: et casestudie fra det sydlige Etiopien. Göttingen: Cuvillier.