Nynazisme
Definition af nynazisme
Begrebet „nynazisme“ henviser til en politisk gruppe, hvis kernekarakteristika er „forsøget på (efter 1945) at genoplive nationalsocialismen“. De vigtigste kendetegn ved gruppens ideologi er nationalisme, racisme, kravet om en autoritær „Führerstaat“ og afskaffelsen af demokratiske principper. I modsætning til den subkulturelle højreekstremisme er nynazisterne kendetegnet ved en stærkere politisk aktivisme. En større del af den nynazistiske scene identificerer sig direkte med den politiske ledelses orientering og de racistiske følelser fra nazitiden, hvor denne autoritære statsorden ses som idealet. „I dele af miljøet ses Adolf Hitlers politik dog som en afvigelse fra den „rene doktrin“ i den angiveligt sande nationalsocialisme.“
Fremkomst og spredning
Fra omkring slutningen af 1970’erne opstod der nynazistiske grupper, hovedsageligt i DDR (1949-1990), som i modsætning til gammelnazisterne ikke har nogen direkte forbindelse til Det Tredje Rige og Adolf Hitlers regime. Repræsentanter for nynazismen er derfor hovedsageligt unge mennesker, der tilslutter sig nationalsocialismens ideologier og også udviser en større tilbøjelighed til vold.
I 1996 lykkedes det NPD’s (Tysklands Nationaldemokratiske Parti) forbundsleder Udo Voigt at vinde flere og flere dele og grupper af det ekstreme højrefløjsspektrum for sit parti, hvorefter den offentlige politiske aktivitet også er steget i stigende grad. Siden 1997 har der været mere end 100 højreradikale demonstrationer, marcher og stævner om året.
I 2000 blev mange foreninger forbudt på grund af det høje aggressionsniveau og viljen til at bruge vold, og der blev dannet løse sammenslutninger af mennesker, også kaldet kammeratskaber. Antallet af nynazister er 2200.
I 2007 anslog det føderale kontor for beskyttelse af forfatningen, at der var omkring 4.400 nynazister og 107 nynazistiske grupper og organisationer. Lidt over 5.000 højreekstremister optræder normalt ved offentlige arrangementer.
Fra 2010 og frem faldt antallet af offentlige arrangementer, da aktivister gentagne gange handlede imod dem. Kontoret for beskyttelse af forfatningen tæller 153 nynazistiske grupper og 5.600 nynazister.
- Højreekstremistiske scener har nu også netværk i musikscener og subkulturelle blandede scener (hooligans/rockere). Der er 6.600 andre højreekstremistiske individer og strukturer uden for partierne. I alt anslås det højreekstremistiske potentiale til 32.080 personer, hvoraf ca. 13.000 er voldsorienterede højreekstremister.
Karakteristika og indflydelse
Tilhængere af nynazisme kan identificeres på baggrund af forskellige karakteristika:
– de repræsenterer en politisk ekstrem, radikal holdning, som de viser, taler for og er vidner til
– den liberale, demokratiske grundorden afvises strengt
– de har et ønske om et autoritært og totalitært statssystem
– de repræsenterer voldelige, racistiske og nationalistiske ideer
– andre nationer beskrives som mindreværdige
– ønsket om et nationalt fællesskab baseret på „race“, som begrænser individets grundlæggende rettigheder og afviser demokratiet
– de er overbeviste om anti-pluralisme
– De kræver en lederstat med et militariseret ordensprincip.
– Der sker en konstant fornægtelse eller relativisering af nationalsocialismen og Det 3. Rige, som betragtes som idealet for en statslig orden.
– Aggressiv hetz mod udlændinge, indvandrere og flygtninge.
Tidligere kunne tilhængere og fortalere for højreekstreme politiske synspunkter ofte genkendes på deres udseende. Bomberjakker, springerstøvler og skinheads var det typiske udseende. I dag er det dog kun en af flere fordomme.
I offentligheden bruger grupperne ofte runer (f.eks. sort sol), tegn fra nordisk mytologi (f.eks. det hvide keltiske kors som symbol for den „hvide race“) eller lignende symboler til at identificere sig med. Følgende numeriske koder bruges også gentagne gange i offentligheden: 18 (Adolf Hitler), 88 (Heil Hitler), 14 (14 ord – David Lane), 19/8 Sieg Heil), 28 (blod og ære) og mange flere. .
Sådanne symboler og tegn bruges offentligt, henholdsvis malet eller skrevet, til at provokere modstandere og til at styrke følelsen af tilhørsforhold og fællesskab, når de læses. Begivenheder som solhvervsfesten eller „Ostara“-fester bruges også som påskud for at mødes som højreekstremistisk subkultur. På samme måde udtrykker visse mærker, tøj- eller musikstile et bestemt tilhørsforhold:
– Udseende som skinheads (så der gives en fordel i konflikter eller tvister).
– visse musikgrupper og bands (Black Metal, Dark Wave)
– Visse mærker som Lonsdale blev båret af mange nynazister. Sådanne mærker erklærede gentagne gange deres modstand mod den ekstreme subkultur, og mange modstandere af den begyndte at bære dem for at provokere.
– snørebånd bæres i to farver (en rød, en hvid – blod & ære)
– Doc Martens-mærket begyndte bevidst at producere jump boots for at få dem ud blandt folk, så de ville miste deres negative konnotation.
– mærket New Balance blev ofte båret af NN på grund af „N“ på skoene (de tilstod også offentligt mod NN)
– Helly Hanson bliver ofte brugt („H.. H..“)
– Mærker som Dobermann, Pitbull, Troublemaker, Streetwear, ProViolence forbindes ofte med højreekstremister.
– Mærket Dobermann har indrømmet forbindelser til den højreorienterede scene og sælger bevidst tøjet i butikker med for eksempel Pitbull for at provokere. Da tøjet har en lignende stil, tilskrives begge mærker forbindelserne til den højreorienterede scene.
Alle nynazister er højreekstremister, men ikke alle højreekstremister er nynazister. Man kan ikke se, om nogen tilhører nynazismens subkultur eller ej, ud fra deres ydre fremtoning.
Nynazisme er en politisk og ideologisk bevægelse baseret på grundlaget for nationalsocialismen. Nynazister stræber ofte efter et etnisk homogent samfund, hvor hvide racer ses som overlegne. De er som regel antiliberale, antidemokratiske og antipluralistiske og går ind for vold og terrorisme som et middel til at nå deres mål.
Nylige eksempler på nynazisme er desværre stadig tydelige i mange dele af verden, herunder Europa, Nordamerika og Australien. Her er nogle af de seneste hændelser og udviklinger:
– I Tyskland kom det højreekstreme Alternativ for Tyskland (AfD) ind i Forbundsdagen og har siden ikke helt lagt sine rødder i den nynazistiske scene bag sig. Der er også et voksende antal højreorienterede grupper og enkeltpersoner, som åbent omfavner nationalsocialismen.
– I USA har Donald Trumps fremgang styrket den højreorienterede bevægelse og ført til en stigning i hadforbrydelser. Et eksempel på dette er angrebet på Capitol-bygningen i januar 2021 af Trump-tilhængere, som havde mange nynazistiske symboler og slogans.
– I Sverige har den højreekstreme Nordiske Modstandsbevægelse vundet indflydelse i de senere år og har udført flere voldelige angreb. Gruppen har tætte forbindelser til den nynazistiske scene og går ind for brug af vold for at nå sine politiske mål.
– I Australien har der været en stigning i højreorienterede grupper og aktiviteter i de senere år, herunder dem med forbindelser til nynazismen. Et eksempel er gruppen Antipodean Resistance, som er kendt for sine voldelige handlinger og nynazistiske synspunkter.
Disse eksempler viser, at nynazismen stadig er en reel trussel mod samfundet, og at vi skal fortsætte med at modarbejde denne ideologi og dens tilhængere.
Litteratur
Adler, Sabine: Die DDR und ihre Neonazis: Real existierender Rechtsextremismus, 10.10.19, https://www.deutschlandfunk.de/die-ddr-und-ihre-neonazis-real-existierender.862.de.html?dram:article_id=460746 (sidst besøgt 04.12.2020)
Egenberger, Christopher (2008): Woran erkennen ich Rechtsextreme? https://www.bpb.de/politik/extremismus/rechtsextremismus/41314/woran-erkenne-ich-rechtsextreme?p=0 (sidst besøgt 04.12.2020)
Hennig Eike (1993) Neo-Nazi Militancy and Xenophobic Lifestyles in the „Old“ and „New“ Federal Republic of Germany. I: Otto HU., Merten R. (red.) Rechtsradikale Gewalt im vereinigten Deutschland. VS Verlag für Sozialwissenschaften, Wiesbaden.https://doi.org/10.1007/978-3-322-97285-9_5 (sidst besøgt 04.12.2020).
Nandlinger, Gabriele: Hvornår taler vi om højreekstremisme, højreradikalisme eller nynazisme ….? 25.07.2008. https://www.bpb.de/politik/extremismus/rechtsextremismus/41312/was-ist-rechtsextrem?p=1 (sidst besøgt 04.12.2020)
Radke, Johannes: Der rechtsextreme „Kampf um die Straße“, 14.05.2014, https://www.bpb.de//politik/extremismus/rechtsextremismus/184385/der-rechtsextreme-kampf-um-die-strasse (sidst besøgt 04.12.2020)
https://www.duden.de/rechtschreibung/Neonazismus (sidst besøgt 04.12.2020)
https://www.verfassungsschutz.de/de/service/glossar/neonazismus-neonationalsozialismus (sidst besøgt 04.12.2020)
https://verfassungsschutzberichte.de/pdfs/vsbericht-2000.pdf
https://publikationen.uni-tuebingen.de/xmlui/bitstream/handle/10900/63273/vsb2010.pdf?sequence=1&isAllowed=y