Begrebet myte kommer fra det oldgræske ord mýthos „fabel, ord, tale, legende, fortælling“ og har en stærkt symbolsk betydning (jf. Duden 2015, 1113).
Det er svært at finde en definition af myte, der er tilfredsstillende for alle discipliner, da myte ikke defineres af genstanden for dens budskab, men af den måde, den udtrykker det på. Der er formelle grænser for en myte, men ikke for dens indhold. Den oprindelige myte, overleveret gennem mundtlige fortællinger, forbinder elementære oplevelser af ens egen eksistens, samfundet og naturen til en fiktiv, følelsesmæssig, symbolsk verdensstruktur (jf. Brandt 2004, 10 f.).
Myten er et kommunikationssystem, et budskab. Derfor kan myten ikke være en genstand, et begreb eller en idé. Den er snarere en måde at give mening på, en form (jf. Barthes 2010, 251). Gennem kommunikationssystemet kan alt, der indgår i en diskurs, blive en myte. I denne henseende er myten ikke bestemt af sit budskab, men af den måde, det udtrykkes på (jf. Barthes 2010, 251). På den ene side forstås myte som en fiktiv tekst, der skildrer sandheden, og på den anden side som en fiktiv og usandsynlig fortælling, der kommunikerer den tidlige menneskeheds viden og historier i en kodet form (jf. Barthes 2010, 252). Myter viser kulturens fundament og er for det meste polysemiske eller polyfunktionelle. De forklarer og påvirker verden ved at tematisere de centrale stadier i menneskelivet og udbrede teologiske og politiske udsagn. Ud over besværgelser, fortællinger og legender findes myter også i ritualer og festivaler. I videnskabelige diskurser undgår man dog at bruge begrebet myte i hverdagssproget (jf. Waechter 2010).
Den moderne myte
I moderniteten kan alt blive til en myte. I Metzler Lexikon moderner Mythen navngives og karakteriseres myter, der er opstået i moderniteten. Det mytiske forstås som en subjektiv opfattelse af individuel mening i form af kulturel hukommelse, f.eks:
– historiske personer (f.eks. Willy Brandt, Marilyn Monroe)
– Fiktive figurer (f.eks. Asterix, Don Quixote)
– Begivenheder (f.eks. 68-bevægelsen, Titanics forlis)
– Steder (f.eks. Alperne, Dresden)
– Ideer/koncepter (f.eks. frihed, evig ungdom)
– Institutioner (f.eks. efterretningstjenester, mafiaen)
Et eksempel på den moderne myte er for eksempel Pippi Langstrømpe. Denne figur står for det evige barn og har en funktion som bærer af håb. Paradismyten er forbundet med Pippi, da Pippi Langstrømpe lever i en paradislignende tilstand, fri for begrænsninger og bestemt af venskab, begær, lykke og fantasi (jf. Wodianka, Ebert 2014, 296-297).
Citater
„Myter er historier, som mennesker til alle tider og i alle kulturer fortæller hinanden i lyset af tilsyneladende uforklarlige fænomener, der på samme tid er lige så skræmmende, som de er forførende: [Den] mytiske fortælling forviser den skræmmende fremmedhed ved sit emne, men bevarer for det meste den fascinerende ambivalens, der ligger i det uforklarlige.“ (Münker og Roesler 1997, 8)
„Myten skjuler intet og udstiller intet. Den deformerer. Myten er hverken en løgn eller en tilståelse. Den er en deformation.“ (Roland Barthes, 1957)
„Studiet af myter er blevet et kontaktpunkt for mange forskellige forskningsgrene: […] historikere og sociologer, litteraturforskere og grammatikere, germanister og romanister, keltiske forskere og slavister, de taler alle om det, hver især indbyrdes. Mytologien er heller ikke i sikkerhed for logikere og psykologer, for metafysikere og epistemologer – for slet ikke at tale om gæsterne, teosofferne, nutidens astrologer eller videnskabsmændene.“ (Malinowski, 1926)
Litteratur
Barthes, Roland (2010): Hverdagslivets myter. Berlin: Suhrkamp.
Brandt, Reinhard (2014): Myte og mytologi. I: Brandt, Schmidt (red.): Myte og mytologi. Berlin: Akademie.
Duden (2015): Deutsches Universalwörterbuch. 8. udg. Berlin: Duden.
Malinowski, Bronislaw (1926): Mytens rolle i livet. I: ders. (red.): Skrifter om antropologi. Frankfurt am Main.
Münker, Stefan/ Roesler, Alexander (1997): Forord. I: Münker, Stefan/ Roesler, Alexander (red.): Mythos Internet. Frankfurt am Main: Suhrkamp.
Waechter, Matthias (2010): Mythos. I: Docupedia-Zeitgeschichte, Zentrum für Zeithistorische Forschung Potsdam. https://zeitgeschichte-digital.de/doks/frontdoor/deliver/index/docId/581/file/docupedia_waechter_mythos_v1_de_2010.pdf [09.05.19].
Wodianka, Stephanie/ Ebert, Juliane (2014): Metzler Lexikon moderner Mythen: Figuren, Konzepte, Ereignisse. Stuttgart: J. B. Metzler.