multikulturel

Adjektivet multikulturel kommer fra latin og er sammensat af præfikset multi- „meget“ og verbalstammen kulturel.

Begrebet multikulturalisme skal dog skelnes fra multikulturalisme. Førstnævnte betyder en beskrivelse af en tilstand, mens sidstnævnte betegner en politisk bevægelse og livsholdning (jf. Beyersdörfer 2004, 43).

Multikulturalisme er et deskriptivt begreb, mens multikulturalisme har normative implikationer (jf. Beyersdörfer 2004, 43). Ifølge Mintzel henviser multikulturalisme til et socialt faktum: „Nemlig det faktum, at flere kulturer sameksisterer i et samfund eller et statsligt organiseret samfund/befolkning.“ (Mintzel 1997, 58).

Fænomenet multikultur er i forgrunden her: „Det være sig fredeligt eller i konflikt, det være sig i en sameksistens eller i et integreret samvær. Multikulturalisme betegner derfor en sociokulturel egenskab ved et samfund, dets mangfoldige kulturelle differentiering, uanset hvad denne multikulturalisme måtte være baseret på.“ (Mintzel 1997, 58)

Former for multikulturelle karakteristika

Forskningen skelner mellem fire modeller for multikulturelle samfund:

Den assimilationistiske model er en model, „der sigter mod kulturel tilpasning af minoritets- eller indvandrerkulturer“ (Lüsebrink 2012, 20). En variant af denne model er den integrative model, som også sigter mod kulturel tilpasning, men forudsætter en længere overgangsfase og giver minoritetskulturerne særlige rettigheder inden for skole, politik eller religion (jf. Lüsebrink 2012, 18).

„Apartheid-modellen, som blev en realitet i Sydafrika før 1995, i det >Tredje Rige< og i mange kolonisamfund“, sigter mod „streng adskillelse, isolation og ofte ghettoisering af kulturelle minoriteter“ (Lüsebrink 2012, 21). I disse samfund hersker et hierarkisk system, hvor oprindelsen gøres absolut. Grænserne for ordenen er uigennemtrængelige, og kun den etniske rangorden bestemmer fordelingen af sociale muligheder (jf. Lüsebrink 2012, 18).

Den polycentriske model er „karakteriseret ved en sameksistens af forskellige kulturer inden for et samfund, der i princippet er ligestillet“ (Lüsebrink 2012, 21). Disse samfund har hverken et kulturelt centrum eller en overlegen majoritet: „Denne samlede tilstand opstår, når den historiske ramme for europæisk universalisme, nationalstaten som en enhed for tanke og handling, viger, og transnational mobilitet finder sted i en sådan grad, at verdenssamfundet forvandles fra en abstraktion til en erfaringsmæssig virkelighed.“ (Leggewie 1993, 50)

Litteratur

Beyersdörfer, Frank (2004): Det multikulturelle samfund. Begreber, fænomener, adfærdsregler. Münster: LIT.

Leggewie, Claus (1993): Multi Kulti. Spilleregler for den multietniske republik. Nördlingen: Rød Bog.

Lüsebrink, Hans Jürgen (2012): Interkulturel kommunikation. Interaktion, fremmedopfattelse, kulturel overførsel. 3. udgave ed. Stuttgart: J. B. Metzler.

Mintzel, Alf (1997): Multikulturelle samfund i Europa og Nordamerika. Begreber, kontroverser, analyser, resultater. Passau: Rothe.