Den amerikanske organisationspsykolog Edgar H. Scheins kulturniveau-model (1995) skelner mellem tre niveauer af kultur baseret på deres synlighed. Ifølge Schein manifesterer kulturens essens sig i dens grundlæggende forudsætninger, som ligger skjult under en overflade af artefakter og fremhævede værdier.
Kontekst Virksomhedskultur
Schein præsenterer kulturniveaumodellen i forbindelse med virksomheder. Virksomhedskulturer er omtrent lukkede systemer, der kan adskilles fra andre kulturer. Deres subsystemer, processer og mekanismer er lettere at gennemskue, end det er tilfældet i samfundet. Desuden er der økonomiske interesser hos virksomhedsledelsen, som kan gøre det nødvendigt at ændre virksomhedskulturen (Schein 1995: s. 18-20).
Scheins forståelse af kultur
Schein definerer kultur som et „mønster af fælles grundlæggende forudsætninger“ (Schein 1995: s. 25). Med grundlæggende forudsætninger menes her fælles viden, en fælles erfaringsverden for gruppens medlemmer. Denne viden erhverves ved i fællesskab at løse problemer og arbejde hen imod mål. På den måde reagerer organisationer på ændringer og påvirkninger fra omgivelserne (ekstern tilpasning) og accepterer nye medlemmer fra tid til anden (intern integration). Schein beskriver kultur som en læreproces, der på den ene side indebærer en afgrænsning af gruppen fra omverdenen og på den anden side udvikling af gruppens selvbillede. Ifølge Schein har virksomhedskulturen en rationel og følelsesmæssig indflydelse på alle gruppens medlemmer og deres adfærd med det langsigtede mål at skabe stabilitet og vækst.
Modellen for kulturniveauet
„Edgar Schein, der er dekan for organisationskultur, lærer, at kultur har tre lag: kulturens artefakter – vores symboler og tegn; dens værdier – de ting, vi siger, vi tror på; og vigtigst af alt, dens underliggende antagelser – den måde, tingene virkelig er på.“ (Comey 04/08/2019)
[Dekanen for organisationskultur, Edgar Schein, lærer, at kultur har tre niveauer: en kulturs artefakter – vores symboler og tegn; dens værdier – de ting, vi siger, vi tror på; og vigtigst af alt, dens underliggende antagelser – tingenes natur.“ (Comey 04.08.2019), oversættelse Ch.H.]
Scheins model for kulturelle niveauer (Schein 1995: s. 30) identificerer tre niveauer, som er indbyrdes forbundne:
Artefakter henviser til „synlige strukturer og processer i virksomheden“ (ibid.), som er lette at genkende, men vanskelige at afkode. Eksempler herpå er rumlig arkitektur, beklædning, sprogstil, symboler og ritualer.
De erklærede værdier omfatter virksomhedens „strategier, mål [og] filosofi“ (ibid.), som er lette at undersøge, men vanskelige at tyde. Missioner, strategidokumenter, formulerede værdier og visioner former en virksomheds eksterne image, men er ikke det samme som gruppemedlemmernes faktiske adfærd.
Manifestationen af de udtrykte værdier kommer til udtryk i de grundlæggende præmisser, dvs. i gruppemedlemmernes ubevidste og selvfølgelige „synspunkter, opfattelser, tanker og følelser“ (ibid.). For eksempel er virksomhedsklimaet, det fælles verdenssyn eller de formodede kognitive evner usynlige for udenforstående såvel som for gruppemedlemmer og kan sjældent navngives eller endda dechifreres. Bevidstheden om kulturers procesualitet er også relevant her: Grundlæggende forudsætninger er for det meste vokset historisk og er derfor yderst vanskelige at ændre (jf. Schein 2003: s. 34f.). En videreudvikling af kulturniveaumodellen kan f.eks. findes i nyere ledelsesteori hos Schreyögg/Koch (2020: s. 585-591).