Migration

Begrebet migration er i øjeblikket til stede i det daglige politiske og sociale liv. Det kan ofte findes i daglige aviser, debatter i Forbundsdagen eller politiske samtaler på offentlige tv-stationer.

Klassificering

Ud over den populærvidenskabelige brug kan man også finde begrebet inden for forskellige videnskabelige områder som sociologi, psykologi og biologi. Inden for evolutionsforskningen, som er et felt inden for biologien, spiller begrebet en vigtig rolle. I hominid evolution bruges termen migration til at beskrive de tidlige menneskers (Homo sapiens) migration fra Afrika til de forskellige regioner på jorden (jf. Campbell/ Reece 2009, 981-988).

Sociologien har derimod et bredere migrationsbegreb. Typiske buzzwords her er f.eks. arbejds-, uddannelses-, flygtninge- eller ægteskabsmigration, som dog ikke vil blive forklaret nærmere her (jf. Hahn 2012, 148; jf. Oltmer 2010, 16 f.).

Etymologi

Etymologisk set kommer begrebet fra latin (lat. migratio), som betyder udvandring eller migration (jf. Duden 2011). Oprindelsen til dette begreb er baseret på antikke kilder, som betegnede nye menneskelige vandringsbevægelser i senantikken. Årsagen til disse migrationsbevægelser kan antages at være Romerrigets militære ekspansionspolitik, som resulterede i, at antikke folkeslag som visigoterne, vandalerne eller suebierne følte sig tvunget til at flygte og gennemførte store migrationer på tværs af Europa (jf. Burckhardt 2008, 119-122).

I litteraturen kan man finde mange lignende definitioner af begrebet migration. En almindelig definition er Schönpflugs tilgang, som definerer begrebet migration på følgende måde: „Migration […] forstås som alle migrationsfænomener hos individer eller grupper af forskellige etniske grupper, der tjener til at flytte centrum for deres liv til en rumligt-socialt-kulturelt anderledes kontekst“ (Schönpflug 2003, 328).

Direkte/indirekte migration

Mennesker kan blive påvirket af migration direkte eller indirekte. I daglig tale kaldes de migranter eller migrantkvinder. I videnskaben har man en differentieret tilgang til at betegne disse mennesker. Man går ud fra specifikke situationskonstellationer, som konkretiseres på baggrund af to karakteristika (frivillighed og varighed). Dette resulterer i fire forskellige migrationsgrupper med en specifik betydning.

Hvis folk migrerer permanent og frivilligt til et land, kaldes de immigranter. Hvis konstellationen derimod er midlertidig og frivillig, kaldes de migranter. Udtrykket „gæstearbejder“ kan nævnes som et kortfattet eksempel i dette tilfælde. Det er migranter, der indvandrede til Forbundsrepublikken Tyskland fra 1950’erne og frem, primært af økonomiske årsager.

Hvis der derimod er tale om ufrivillig migration på grund af krig, miljøkatastrofer eller hungersnød, taler vi om flygtninge. Hvis mennesker er karakteriseret ved en ufrivillig og midlertidig situation, kaldes de asylansøgere (jf. Schönpflug 2003, 328).

Begrebslige overlapninger

Begrebet udviser desuden stærke overlapninger og interaktioner med relateret terminologi. Vigtige begreber i dette tilfælde er f.eks. flugt, diaspora eller akkulturation. Lande, som folk foretrækker at immigrere til, kaldes immigrationslande. De kan have enten reguleret eller mindre reguleret indvandring. Som regel er der tale om reguleret migration.

Migration er således bundet til en række opgaver og regler, der er skabt af politiske institutioner (parlamenter, ministerier). De resulterende retningslinjer for ophold kan f.eks. omfatte bestemmelser om familiesammenføring, fastlæggelse af opholdets varighed eller endda social velfærd. Ud over disse krav til migranter er staten ansvarlig for disse mennesker, når de får indrejsetilladelse.

Dette kan komme til udtryk i form af uddannelse, rådgivning, kulturelle tilbud eller endda lægehjælp. Staten er interesseret i integrationen af migranter i værtssamfundet for at sikre en langsigtet integration af disse mennesker (jf. Schönpflug 2003, 331-333).

Stressfaktorer og diskrimination

Der opstår ofte problemer i denne integrationsproces. På den ene side kan de opstå på grund af etnicitet. Dette problem manifesterer sig i diskrimination af migranter fra værtssamfundets side. På den anden side har migration generelt en negativ indvirkning på de berørtes psykologiske velbefindende. Mulige stressfaktorer omfatter manglende sprogkundskaber i udvandringslandet, hjemve og ensomhed, som blev identificeret i et studie af Berry i 1991 (jf. Schönpflug 2003 331-333; Berry 1992).

Migrationens historie i Tyskland

Migration portrætteres ofte i medier som tv og dagblade som en usædvanlig og ikke-regelmæssig begivenhed. Men ifølge Mecheril må man benægte dette. Tyskland var et udvandringsland indtil 1890. For eksempel kan man registrere arbejdsudvandring af folk fra Westfalen til Holland, sammen med udvandring til Frankrig eller Schweiz.

Fra 1949 og frem var de første store indvandringsbevægelser derimod allestedsnærværende i efterkrigstidens Tyskland. Mere end 250.000 mennesker immigrerede hvert år til Forbundsrepublikken Tyskland (jf. Mecheril 2007, 469 f.). Den primære årsag til denne migrationsbølge var eksiltyskernes flugt eller udvisning fra Central- og Østeuropa.

Gennem en rekrutteringsaftale med stater som Italien, Grækenland, Tyrkiet eller Jugoslavien kunne Forbundsrepublikken Tyskland i 1950’erne og 1960’erne rekruttere et stort antal nødvendige gæstearbejdere for yderligere at fremskynde det økonomiske opsving. I løbet af 1990’erne fulgte yderligere migranter, ud over etniske tyske indvandrere fra Østeuropa, også krigsflygtninge fra krigene i Jugoslavien (jf. Worbs/ Bund/ Kohls/ von Gostomski 2013, 30-33; jf. Alscher/ Obergfell/ Roos 2015, 21-36).

Litteratur

Alscher, Stefan/ Obergfell, Johannes/ Ross, Stefanie R. (2015): Migrationsprofil Vestbalkan. Årsager, udfordringer og løsninger. Arbejdspapir 63. Forbundskontoret for Migration og Flygtninge.

Berry, John (1992): Akkulturation og tilpasning i et nyt samfund. I: International Migration. Vol. 30, 1-69.

Burckhardt, Leonhard (2008): Antikkens militærhistorie. München: Beck.

Campbell, Neil A./ Reece, Jane B. (2003): Biologi. 6. udgave. Heidelberg: Spektrum.

Duden (2011): Tysk Universalordbog. 7. udg. Mannheim: Bibliographisches Institut.

Hahn, Sylvia (2012): Historisk migrationsforskning. I: Bösch, Frank/ Epple, Angelika/ Gestrich, Andreas/ Marszolek, Inge/ Potthast, Barbara/ Rau, Susanne/ Röckelein, Hedwig/ Schwerhoff, Gerd/ Wagner-Hasel, Beate (red.): Historische Einführungen. Vol. 11. 1. Frankfurt am Main: Campus.

Mecheril, Paul (2007): Migration og integration. I: Straub, Jürgen/ Weidemann, Arne/ Weidemann, Doris (red.): Handbuch interkulturelle Kommunikation und Kompetenz, Grundbegriffe-Theorien-Anwendungsfelder. Ulm: Metzler, 469-479.

Oltmer, Jochen (2010): Migration i det 19. og 20. århundrede. I: Gall, Lothar (red.): Enzyklopädie deutscher Geschichte. Vol. 86. München: Oldenbourg.

Schönpflug, Ute (2003): Migration og integration. I: Thomas, Alexander/ Kammhuber, Stefan/ Schroll-Machl, Sylvia (red.): Handbuch interkulturelle Kommunikation und Kooperation. Lande, kulturer og interkulturel professionel aktivitet. Vol. 2. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht, 328-341.

Schroll-Machl, Sylvia (red.): Handbuch Interkulturelle Kommunikation und Kooperation. Lande, kulturer og interkulturel professionel aktivitet. Vol. 2. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht, 328-339.

Worbs, Susanne/ Bund, Eva/ Kohls, Martin/ Gostomski, Christian B. von (2013): (Spät)Aussiedler in Deutschland. En analyse af aktuelle data og forskningsresultater. Forskningsrapport 20. Forbundskontoret for migration og flygtninge.