Metakommunikation er, når man kommunikerer om selve kommunikationen. Med andre ord kommunikerer man om kommunikation. Det kan f.eks. ske i form af en kommentar, en mere detaljeret forklaring eller også i nonverbale blink med henblik på en ironisk markering. (jf. Glück, s. 428) Disse kommunikationsformer er allerede så internaliserede, at de næsten ikke kan skelnes fra et normalt samtaleforløb og er kendetegnet ved flydende overgange (jf. Nünning, s. 490). Deres mål er at støtte forståelsesprocessen og finde årsagerne til misforståelser.
Kommunikationens firkant
Friedemann Schulz von Thuns kommunikationsfirkant (også kaldet den firesidede model) er en model til analyse af kommunikative forstyrrelser. Ifølge denne model kan både afsender og modtager betyde og forstå et budskab på fire forskellige måder: Som
– faktuel information (data, fakta, omstændigheder)
– Selvafsløring (implicitte eller eksplicitte udsagn om følelser, værdier eller egenskaber)
– Relationel (holdning til den anden person)
– Appel (instruktioner til handling)
En metakommunikativ konflikt kan opstå, når begge sider ikke kommunikerer på samme niveau. For eksempel kan en religiøs person opfatte det som et negativt relationelt signal, hvis en anden, med den hensigt at afsløre sig selv, afslører sin ateistiske holdning over for ham. Omvendt kan en selvafsløring fra den troende person blive forstået som appellerende af den anden. Gennem metakommunikativ refleksion over, hvilket niveau de to befinder sig på i øjeblikket, kan denne misforståelse opklares.
Metakommunikation udgør således det eksplicitte modstykke til implicit metasensitivitet.
Litteratur
Glück, Helmut/Rödel, Michael (2016): Metzler Lexikon Sprache. 5. udgave. Stuttgart: Metzler.
Nünning, Ansgar (2008): Metzler Lexikon Literatur- und Kulturtheorie. 4., opdaterede og udvidede udgave. Stuttgart: Metzler.
Schulz von Thuns kommunikationsplads: https://www.schulz-von-thun.de/die-modelle/das-kommunikationsquadrat