Menneskerettigheder

Menneskerettigheder er alle de rettigheder, der er medfødte for ethvert menneske uanset oprindelse eller køn, og som hverken kan tildeles eller nægtes. De udgør det normative og juridiske grundlag for menneskeheden og dermed for alle stater og samfund (jf. Menschenrechte, bpb.de). Derfor anses de også for at være overordnet de specifikke lovgivningsmæssige strukturer i en stat, hvorfor sidstnævnte kan „anerkende“ menneskerettighederne, men ikke definere dem (Menschenrechte, bpb.de).

Verdenserklæring om menneskerettigheder

Som et centralt dokument formulerer Verdenserklæringen om Menneskerettighederne (UDHR) i 30 artikler menneskerettighederne som menneskehedens moralske grundpiller (jf. Deutsche Gesellschaft für die Vereinten Nationen e.V. 2018, 3). UDHR fremhæver således især den centrale værdi værdighed, som sikres gennem rettigheder. I overensstemmelse hermed er det mål, der er anført i præamblen, „anerkendelsen af den iboende værdighed og af de lige og umistelige rettigheder for alle medlemmer af det menneskelige samfund“ (Deutsche Gesellschaft für die Vereinten Nationen e.V. 2018, 6). Nogle af disse menneskerettigheder omfatter bl.a. retten til liv, integritet og sikkerhed, retten til lighed, retten til at stemme, retten til ytrings-, tros- og samvittighedsfrihed og andre rettigheder (jf. Menschenrechte, bpb.de).

På trods af den vidtrækkende globale gennemførelse af menneskerettighederne skal der stadig kæmpes for dem nogle steder. Selv om menneskerettighederne i nogle lande allerede synes at være en selvfølge, sker der stadig krænkelser i dag. Dette gør fortsat beskyttelse og gennemførelse uundværlig (jf. Menschenrechte, bpb.de).

Menneskerettighedsinstrumenter

Internationale organisationer bestående af alliancer af forskellige lande, som f.eks. FN eller Europarådet, har til opgave at sikre og gennemføre menneskerettighederne på verdensplan (jf. Spohr 2014, 17).

Førstnævnte består af et netværk af organer, der udfører administrativt arbejde for at opretholde menneskerettighederne. Menneskerettighedsrådet, der består af 47 regelmæssigt valgte medlemslande fra næsten alle kontinenter, holder f.eks. møder om aktuelle udviklinger og vurderer eventuelle menneskerettighedskrænkelser (jf. Spohr 2014, 52, 54-56, 108). Som et andet organ arbejder Højkommissariatet for Menneskerettigheder tæt sammen på nationalt plan med de respektive retsinstanser og lovgivende forsamlinger i FN’s medlemsstater. Som „sekretariat“ udgør det således et bindeled mellem medlemsstaterne og Menneskerettighedsrådet (jf. Spohr 2014, 116/117). FN’s Sikkerhedsråd har også et overordnet ansvar for at bevare freden og menneskerettighederne (jf. FN, bpb.de).

På europæisk plan har Europarådet, der også består af 47 medlemsstater, allerede vedtaget adskillige aftaler til sikring af menneskerettighederne, f.eks. den „Europæiske Menneskerettighedskonvention“, der i adskillige artikler erklærer værdier som retten til uddannelse eller retten til frie valg for sikret (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 2002, 35).

Fremkomsten af de nuværende menneskerettigheder

Den 10. december 1948 vedtog De Forenede Nationers (FN’s) Generalforsamling resolution 217 A (III) (Menneskerettigheder). Ideen om, at alle mennesker har rettigheder, som ikke må fratages dem, opstod på baggrund af erfaringerne med de forbrydelser, der blev begået under Anden Verdenskrig og Holocaust (jf. History of the Document, un.org). Under Anden Verdenskrig proklamerede den amerikanske præsident Roosevelt i 1941 de fire frihedsrettigheder, som skulle sikre en fredelig og retfærdig verdensorden efter krigen. De fire frihedsrettigheder sikrede ytringsfrihed, religionsfrihed, frihed fra nød og frihed fra frygt (jf. Haratsch 2010, 69/70). Efter afslutningen af Anden Verdenskrig blev De Forenede Nationer grundlagt. Målene i FN-pagten er bl.a. en negativ fred (fravær af militær magt) samt bestræbelser på at opnå en positiv fred (samarbejde inden for menneskerettigheder, udvikling, økonomi og kultur samt venskabelige forbindelser) (jf. The Founding of the United Nations, dgvn.de).

1948

Menneskerettighederne var allerede et emne på FN’s første møder i 1946, og året efter mødtes Menneskerettighedskommissionen for første gang for at formulere en konvention om menneskerettigheder. Det endelige udkast, som involverede mere end 50 medlemsstater, blev fremlagt i september 1948 og vedtaget den 10. december samme år. Undervejs stemte 48 nationer for, mens 8 nationer undlod at stemme (se History of the Document, un.org og Haratsch 2010, 71/72).

Menneskerettighederne og beskyttelsen af dem er således ikke længere kun et nationalt, men et internationalt anliggende. Især Anden Verdenskrig gjorde det klart, at beskyttelsen af menneskerettighederne ikke kan overlades til den respektive nationale retsorden (jf. Haratsch 2010, 70). Menneskerettighederne udvides jævnligt, f.eks. med konventionen om afskaffelse af racediskrimination (1966), konventionen om afskaffelse af diskrimination af kvinder (1979), konventionen om barnets rettigheder (1989) og konventionen om rettigheder for personer med handicap (2006) (jf. Haratsch 2010, 73).

Litteratur

Deutsche Gesellschaft für die Vereinten Nationen e.V. (2018): Die Allgemeine Erklärung der Menschenrechte. Berlin: Deutsche Gesellschaft für die Vereinten Nationen e.V. (DGVN).

Deutsche Gesellschaft für die Vereinten Nationen e.V. (o.J.): Die Gründung der Vereinten Nationen. https://dgvn.de/un-im-ueberblick/geschichte-der-un [18.09.2020].

Europäischer Gerichtshof für Menschenrechte (2010): European Convention of Human Rights. as amended by Protocols Nos. 11 and 14. supplemented by Protocols Nos. 1, 4, 6, 7, 12, 13 and 16. Straßburg: Council of Europe.

Haratsch, Andreas (2010): Die Geschichte des Menschenrechts. In: Klein, Eckart und Andreas Zimmermann (Hgg.): Studien zu Grund- und Menschenrechten. Potsdam: Universitätsverlag Potsdam.

Schubert, Klaus/Martina Klein (2018): Menschenrechte. In: Das Politiklexikon. 7., aktual. u. erw. Aufl. https://www.bpb.de/nachschlagen/lexika/politiklexikon/17842/menschenrechte [18.09.2020].

Schubert, Klaus/Martina Klein (2018): Vereinte Nationen (UN). In: Das Politiklexikon. 7., aktuali. u. erw. Aufl. https://www.bpb.de/nachschlagen/lexika/politiklexikon/18398/vereinte-nationen-un [18.09.2020].

Spohr, Maximilian (2014): Der neue Menschenrechtsrat und das Hochkommissariat für Menschenrechte der Vereinten Nationen. Entstehung, Entwicklung und Zusammenarbeit. Berlin: Dunkler & Humblot.

United Nations (o.J.): History of the Document. https://www.un.org/en/sections/universal-declaration/history-document/index.html [18.09.2020].