Maskulinisme/hegemonisk maskulinitet

Maskulinisme og hegemonisk maskulinitet er navne på en bevægelse og samtidig betegnelser for kønsstudier. De henviser til forholdet mellem mænd og kvinder, men også til forholdet mellem mænd indbyrdes. Først og fremmest handler det om en krævet „overlegenhed“ (BI 2020) af manden, en tilhørende accept af den underordnede, og hvordan dette retfærdiggøres i hvert enkelt tilfælde (jf. Meuser; Scholz, 24).

Maskulinisme

Begrebet maskulinisme (også maskulinisme) beskriver internationale bevægelser for mænds rettigheder, som virkelig kæmper for deres køns rettigheder. Som en reaktion på den anden kvinderettighedsbevægelse blev forskellige af disse bevægelser grundlagt i 1970’erne i USA og senere også i Nordeuropa, men de er meget heterogene. Mens profeministiske mænd står for lige rettigheder for alle køn, afskaffelse af kønsspecifik diskrimination og udligning af kønsrelationer, står maskulinistiske bevægelser således for mænds rettigheder uden undtagelse (jf. Maskulinisme). Her er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige manifestationer. De nøjagtige orienteringer bør differentieres mellem antifeminisme, eksplicit kvindehad eller beskyttelse og udvidelse af mænds rettigheder.

Begrebets oprindelse

Begrebet maskulinisme blev brugt så tidligt som i 1911 i det akademiske tidsskrift The Freewoman (OUP 2020). Det var først i 1980’erne, at der blev forsket yderligere i sociologi, til dels fordi det klassiske billede af mænd blev betragtet som „en ubestridt selvfølgelighed“ (Baur; Luedtke 2008, 8). Således var kvinder, diskrimination af dem og feminisme altid i spidsen for forskningen (jf. Baur; Luedtke 2008, 7). Efter en ændring mod et postindustrielt samfund syntes mænd at få en ny og tidligere ukendt profil (jf. Baur; Luedtke 2008, 8). Især Robert Connell opfandt hegemonisk maskulinitet, så dette begreb blev det afgørende i maskulinitetsforskningen (jf. Meuser; Scholz 2012, 24). Begrebet stammer altså fra den videnskabelige forskning, men bruges i stigende grad af mandebevægelser som en selvbetegnelse (jf. Baur; Luedtke 2008, 8).

Orientering mod stereotype kønsroller

De klassiske eller snarere historiske rollemønstre, hvor manden fungerer som familiens dominerende overhoved og forsørger, og kvinden skal tage sig af hus og børn, er i vid udstrækning løsnet op i vores samfund eller er langt fra så udtalte, som de var for nogle årtier siden (jf. Claus 2014, s. 14 f.). Alligevel er der stadig visse idealforestillinger, som kønnene skal leve op til. Det gælder f.eks. mandens egenskab af at være stærk, som ud over fysisk styrke også indebærer, at det er umandigt at vise følelser eller følelsesmæssig sårbarhed. Maskulinisterne er optaget af en diskurs om eksisterende forestillinger om maskulinitet (jf. Claus 2014, s. 49). Her skal det dog siges, at der ikke er konsensus inden for bevægelsen om, hvordan den „nye maskulinitet“ skal se ud (jf. Claus 2014, s. 13). Særligt i de antifeministiske eller misogyne strømninger virker det snarere, som om de gamle rolleskemaer ønsker at blive generobret.

Betydninger i forbindelse med mænds rettighedsbevægelser

Grupper som Men’s Rights Movement, Promise Keepers eller såkaldte myto-poetiske mandebevægelser (jf. Martschukat 2008, 48-49) kritiserer, at feministiske ligestillingsbestræbelser diskriminerer og undertrykker mænd og skaber en „maskulinitetskrise“ (jf. Feldmann 2013, 478). For eksempel benægtes diskrimination af kvinder, fordi mænd er dårligere stillet på samme måde på andre områder. Her nævnes ofte kortere forventet levealder, tvungen krigsførelse og diskrimination i forbindelse med varetægtsfængsling. Andre argumenterer for en naturlig eller religiøst baseret ret til mandligt overherredømme (jf. Vahsen 2002, 249) eller ønsker at vende tilbage til en naturlig og stærk maskulinitet (jf. Martschukat 2008, 47-48). Disse forskellige lejre overlapper hinanden i deres naturalistiske og essentialistiske forståelse af kønsforskelle (jf. Connell 2015, 95), hvorved selv de mere „moderate“ strømninger for det meste reproducerer et problematisk kønsforhold.

I mange tilfælde bliver fænomenet maskulinisme beskrevet som „kvindefjendsk og homofobisk“, fordi det tjener til at „opretholde og stabilisere magtstrukturer, der er besat af mænd“ (Vahsen 2002, 253). Maskulinistiske tendenser er således fortalere for konsolidering og legitimering af patriarkalske dominansforhold og dermed hegemonisk maskulinitet.

Hegemonisk maskulinitet

Begrebet hegemonisk maskulinitet går tilbage til den australske sociolog Raewyn Connell (f. 1944) og er på trods af forskellige kritikpunkter (jf. Meuser 2016, 221) et centralt begreb i sociologisk maskulinitets- eller kønsforskning. I modsætning til den tidligere dominerende kønsrolleteori har Connells tilgang den fordel, at den kan bruges til at undersøge sammenhængen mellem maskulinitet og magt (jf. Connell 2015, 72).

Centralt i Connells tilgang er antagelsen om, at der findes en mangfoldighed af maskuliniteter (såvel som femininiteter, jf. May 2010, 131), som er genstand for social forandring og sameksisterer i et samfund på samme tid (jf. Vahsen 2002, 253). I sin relevante bog The Made Man beskriver Connell som hegemonisk en maskulinitet, der er den dominerende og fremherskende i hver kultur og æra.

„‚Maskulinitet‘ er en position i kønsrelationer; de praksisser, hvorigennem mænd og kvinder indtager disse positioner, og effekten af disse praksisser på kropslig erfaring, personlighed og kultur“ (Connell 2015, 124).

I forlængelse heraf kan „[h]egemonisk maskulinitet […] defineres som den konfiguration af kønnet praksis, som […] sikrer (eller har til hensigt at sikre) mænds dominans såvel som kvinders underordning“ (Connell 2015, 130).

Her er Connells begreb om hegemonisk maskulinitet baseret på Antonio Gramscis begreb om kulturelt hegemoni. Ifølge hans „klasse- og statsteoretiske begreb om hegemoni“ (May 2010, 141), „fungerer dominans […] således gennem en forpligtelse over for delte værdier og fælles fortolkningsmønstre“ (Meuser 2015, 10). I modsætning til imperiale strukturer, hvor magt eksisterer gennem tvang, er kendetegnet ved hegemoniske dominansrelationer de underordnedes „[implicitte] samtykke“ (Meuser 2016, 220).

Hegemonisk maskulinitet skal dog ikke forstås som et bundt af egenskaber, som alle mænd har i flertal, men fungerer snarere som et system af orden eller mønster (jf. May 2010, 129). Det ses som et maskulinitetsideal, der er etableret af en minoritet af eliter og strukturerer sociale relationer (jf. Meuser 2016, 221). Dette skyldes, at hegemonisk maskulinitet afgrænser sig på to måder: fra femininitet, men også fra andre former for maskulinitet (jf. Vahsen 2002, 248). Bourdieu er enig i dette dobbelte dominansforhold i maskulinitet (jf. Meuser 2016, 221) og skriver, at maskulinitet er et „eminent relationelt begreb, konstrueret før og for andre mænd og imod femininitet, ud fra en slags frygt for det feminine“ (Bourdieu 2005, 96). Connell refererer til den dominerende maskulinitetsopfattelse i dag som transnational forretningsmaskulinitet (jf. Meuser 2015, 12).

‚Maskuliniteter‘ – klassifikation ifølge Raewyn Connell

Hegemonisk maskulinitet står i et dominans- og spændingsforhold til tre andre overordnede kategorier af maskuliniteter, som Connell skelner mellem på følgende måde

1. Underordnet maskulinitet: I overensstemmelse med afgrænsningen fra det feminine bliver mænd, der afviger fra det heteronormative billede af maskulinitet, devalueret. Det gælder både homoseksuelle (eller ikke-binære) identitetskoncepter og mænd, hvis karakteristika stereotypt fortolkes som feminine (jf. Connell 2015, 131-132).
2. Marginaliseret maskulinitet: Mænd, der er ramt af racisme (eller klassisme), drager også mindre fordel af patriarkalske magtstrukturer (jf. Connell 2015, 134). Især den racistiske topos om den „farlige sorte mand“ tjener det hvide patriarkats magtkonstitution.
3. Medskyldig maskulinitet: Den er kendetegnet ved, at selvom den ikke har den hegemoniske maskulinitets attributter, drager den fordel af den hegemoniske maskulinitet på grund af det såkaldte „patriarkalske udbytte“ (jf. Ibid.) (jf. May 2010, 130).

Men alle disse begreber om maskulinitet (såvel som femininitet) er også foranderlige og påvirker hinanden (jf. Ibid., 130-132). Connells begreb minder på visse punkter om Bourdieus teori om mandlig dominans eller hegemoni, hvorfor begrebet hegemonisk maskulinitet også kan forstås som et habitusteoretisk maskulinitetsbegreb (jf. Meuser 2016, 222), ifølge hvilket hegemonisk maskulinitet skal forstås som et „generativt princip for konstruktionen af maskulinitet“ (Meuser 2016, 221).

Problemet med lønforskelle mellem kønnene fra et maskulinistisk perspektiv (eksemplarisk).

At der ikke er ligestilling mellem kønnene, kan ses på forskellige punkter eller omstændigheder i vores moderne samfund: „På trods af politisk entusiastiske kvindeårtier og på trods af (ganske vist moderate) kønspolitiske indgreb fra den sociale og juridiske stat, har det maskuline hegemoni i politik og økonomi været i stand til at hævde sig bæredygtigt“ (Kreisky 2001, s. 153).

I økonomien, for eksempel, er næsten alle vigtige lederstillinger besat af mænd (jf. Kreisky 2001, s. 154f.), så i denne sammenhæng kan man tale om et „selvbillede af mandligt overherredømme“ (Franziska Schutzbach 2018, s. 305) eller hegemonisk maskulinitet. På samme måde kommer denne disproportionalitet til udtryk i aflønningen af kønnene. Denne uoverensstemmelse omtales som lønforskellen mellem kønnene, ifølge hvilken mænd får betydeligt mere i løn end kvinder for samme job og kvalifikationer (jf. Robert Claus 2014, s. 39). I løbet af denne udvikling er der blevet rejst stemmer, især fra kvinderettighedskredse, der opfordrer til en udligning af lønningerne. Maskulinister føler sig dog dårligt stillet af de tiltag, der er indført i den forbindelse, såsom kvindekvoter, fordi der efter deres mening kun tages hensyn til kvinders bekymringer. Derudover problematiserer maskulinister kvinders fremgang som „en direkte hindring for drenges og mænds livsbaner, da de [ville blive] skubbet ind i passivitet og lavtlønnede erhverv“ (Claus 2014, s. 39).

 

Litteratur

Baur, Nina; Luedtke, Jens (red.) (2008): Den sociale konstruktion af maskulinitet. Hegemoniske og marginaliserede maskuliniteter i Tyskland. Opladen: Budrich.

Bibliographisches Institut GmbH (2020): Hegemony, the, [online] https://www.duden.de/rechtschreibung/Hegemonie [19.09.2020].

Bourdieu, Pierre: Mandlig dominans. Frankfurt a. M.: Suhrkamp 2005.

Claus, Robert (2014). Maskulismus – Antifeminismus zwischen vermeintlicher Salonfähigkeit und blatant Frauenhass. Friedrich Ebert Stiftung (red.); Forum Politik und Gesellschaft.

Connell, Raewyn: Den skabte mand. Maskuliniteternes konstruktion og krise. 4. reviderede og udvidede udgave. Wiesbaden: Springer 2015 (= Gender and Society 8).

Fegter, Susann (2012): Drengenes krise i uddannelse og opdragelse. Diskursiv konstruktion af køn og maskulinitet. Wiesbaden: Springer VS.

Feldmann, Doris u. Sabine Schülting: Männlichkeit. I: Metzler Lexikon Literatur- und Kulturtheorie. Tilgange – personer – grundbegreber. Red. af Ansgar Nünning. 5. opdaterede og udvidede udgave. Stuttgart: Metzler 2013. s. 478-479.

Kreisky, E. (2001). Verdensøkonomien som et kampfelt: aspekter af samspillet mellem globalisme og maskulinisme. Austrian Journal of Political Science, 30(2), 137-159. https://nbn-resolving.org/urn:nbn:de:0168- ssoar-59682.

Martschukat, Jürgen u. Olaf Stieglitz: Geschichte der Männlichkeiten. Frankfurt a. M.: Campus Verlag 2008 (= Historiske introduktioner 5).

Maskulinisme. https://www.lexico.com/definition/masculinism (5.10.2020).

May, Michael: Hegemonisk maskulinitet. I: Kvindepolitik i familiens hænder? Nye relationer i konkurrence, autonomi eller samarbejde. Red. af Karin Böllert og N. Oelkers. Wiesbaden: Verlag für Sozialwissenschaften 2010. s. 129-156.

Meuser, Michael: Sociologi. I: Maskulinitet. En tværfaglig håndbog. Red. af Stefan Horlacher, B. Jansen og W. Schwanebeck. Stuttgart: Metzler 2016. s. 218-236.

Meuser, Michael; Scholz, Sylka. I: Baader, Meike Sophia; Bilstein, Johannes; Tholen, Toni (red.) (2012): Opdragelse, uddannelse og køn. Maskuliniteter i fokus for kønsstudier. Wiesbaden: Springer VS.

Meuser, Michael: Männlichkeit in Gesellschaft. Forord. Introduktion i: Den skabte mand. Konstruktion og krise af maskuliniteter. 4. reviderede og udvidede udg. Wiesbaden: Springer 2015 (= Gender and Society 8). S. 9-20.

Oxford University Press (2000): masculinism, n., [online] https://www.oed.com/view/Entry/114564?redirectedFrom=masculinism#eid [19.09.2020].

Schutzbach, Franziska (2018): Dominant maskulinitet og neoreaktionære verdenssyn i pick-up artist-scenen. Udgivet i Feminist Studies Volume 36 Issue 2, redigeret af: Sabine Hark et. al, DOI: https://doi.org/10.1515/fs-2018-0034; Publisher: De Gruyter; Published online: 02.11.2018.

Vahsen, Mechthilde: Männlich/Masculinity/Masculinity Studies. I: Metzler Lexikon Gender Studies, Geschlechterforschung. Tilgange – personer – grundbegreber. Red. af Renate Koll, Stuttgart: Metzler 2002, s. 252-253.

Vahsen, Mechthilde: Männerforschung (Mænds studier/nye mænds studier/mænds bevægelse). I: Metzler Lexikon Gender Studies, Geschlechterforschung. Tilgange – personer – grundbegreber. Red. af Renate Koll, Stuttgart: Metzler 2002, s. 248-249.