Mangfoldighed

Begrebet mangfoldighed henviser ikke til et fast, klart defineret begreb, men repræsenterer en diskurs, der „behandler spørgsmålet om den passende politiske, juridiske, økonomiske og pædagogiske håndtering af social mangfoldighed“ (Sievers 2013, 16 f.). Derfor er der to forskellige forståelser af mangfoldighed. På den ene side forstås mangfoldighed som diversitet med fokus på forskelle og på den anden side forståelsen af en syntese af fællestræk og forskelle (jf. Sievers 2013, 17).

Mangfoldighed og forskel

Schönhuth siger i den forbindelse, at begrebet kan stå for mangfoldighed i betydningen spændvidde og variation, men også for forskel i betydningen forskellighed og partikularitet. Det skal bemærkes, at mangfoldighed bruges positivt og forskel negativt (jf. Schönhuth 2011, 52). Sievers fremhæver også to niveauer af mangfoldighedstilgange, men skelner mellem en analytisk og en normativ tilgang. Førstnævnte skelner kun mellem mangfoldighed i sig selv, mens den normative tilgang evaluerer de tidligere beskrivelser positivt og lægger vægt på værdsættelsen af ethvert menneske (Sievers 2013, 17).

Ifølge Allemann-Ghionda er mangfoldighed sammensat af individuelle og grupperelaterede karakteristika. Hun påpeger også, at disse dels er medfødte, dels individuelt tilegnede og dels skabt af love og institutionel praksis og rammebetingelser. Som eksempler peger Allemann-Ghionda på socioøkonomisk status, etnicitet, nationalitet, køn eller genus, religion og mange flere (jf. Allemann-Ghionda/Bukow 2011, 25). Ifølge Schröter omfatter mangfoldighedsbegrebet desuden et krav om tolerance, antidiskrimination og realisering af lige muligheder (Schröter 2009, 79). Ifølge Schönhuth bliver mangfoldighedsbegrebet derfor relevant i forholdet mellem kulturel mangfoldighed og statslig eller overstatslig handling såvel som på arbejdspladsen (jf. Schönhuth 2011, 54).

Mangfoldighedsuddannelse og mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsbegrebets relevans afspejles i yderligere begreber som mangfoldighedsuddannelsesbegrebet og mangfoldighedsledelsesbegrebet. Ifølge Barmeyer er sidstnævnte et amerikansk begreb, „der anerkender heterogeniteten blandt medlemmerne i en organisation som en mulighed og en værdi, og som har til formål effektivt at udnytte det tilknyttede potentiale hos hver enkelt medarbejder […]“ (Barmeyer 2012, 40).

I denne sammenhæng vil der være fire dimensioner af mangfoldighed – personlig, intern, ekstern og organisatorisk. Diversitetsuddannelseskonceptet fokuserer også på mangfoldighed som et potentiale og en udfordring såvel som et væld af muligheder. I den forbindelse vil der dog være en lang række opgaver, der skal løses. Konceptet skal anvendes i uddannelse inden for centrale kulturteknikker, læring på baggrund af selvvalgte emner og egne interesser, gennem inkluderende uddannelsesinstitutioner med heterogene læringsgrupper, intern differentiering, kompensation for ulemper samt tilgængelighed etc. (jf. Hauenschild/ Robak/ Sievers 2013, 12-13).

Vurdering af mangfoldighedsbegrebet

Et kritikpunkt i forskningen er, at mangfoldighedsbegrebet blot er en reproduktion af sociale distinktioner, hvor „farverighed“ ikke er målet, men problemet. For det handler ikke om distinktioner som dag og nat, men om sociale uligheder i forhold til distinktionen mellem mænd og kvinder, migranter og ikke-migranter, handicappede og ikke-handicappede etc. (jf. Walgenbach 2017, 121).

Med henvisning til dette formulerer Hormel, at mangfoldighedsrelaterede diskurser forsøger at kombinere to tilgange, nemlig programmer til bekæmpelse af diskrimination og værdsættelse af social og kulturel mangfoldighed for at øge en række resultater (jf. Hormel 2008, 21). Sievers siger, at begrebet mangfoldighed har brug for en definitorisk skærpelse for at kunne skelne det fra begreber som diversitet, heterogenitet eller forskel og for at formidle yderligere indhold (jf. Sievers 2013, 18).

Litteratur

Allemann-Ghionda, Cristina/ Bukow, Wolf-Dietrich (red.) (2011): Steder for mangfoldighed. Formater, arrangementer og iscenesættelser. Wiesbaden: VS.

Barmeyer, Christoph (2012): Ledelse af mangfoldighed. I: ders: Taschenlexikon Interkulturalität. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht, 40-42.

Hauenschild, Katrin/ Robak, Steffi/ Sievers, Isabel (red.) (2013): Diversity Education. Zugänge – Perspektiven – Beispiele. Frankfurt a. M.: Brandes & Apsel.

Hormel, Ulrike (2008): Mangfoldighed og diskrimination. I: Sozial Extra 11/12, Praxis aktuell: Soziale Arbeit und Diversity, 20-23.

Schönhuth, Michael (2011): Mangfoldighed. I: Kreff, Fernand/ Knoll, Eva-Maria/ Gingrich, Andre (red.): Lexikon der Globalisierung. Bielefeld: Transcript.

Schröter, Susanne (2009): Køn og mangfoldighed. Kulturstudier og historiske tilgange. I: Andresen, Sünne/ Koreuber, Mechthild/ Lüdke, Dorothea (red.): Gender and Diversity: Nightmare or Dream Couple? Tværfaglig dialog om „modernisering“ af køns- og ligestillingspolitik. Wiesbaden: VS.

Walgenbach, Katharina (2017): Heterogenitet – intersektionalitet – diversitet i uddannelsesvidenskab. Opladen/ Toronto: Barbara Budrich Verlag.