Leitkultur (ledende kultur)

Begrebet „Leitkultur“ (ledende kultur) opstod i løbet af politiske debatter om integration (Novak, 2006, 17). Det blev introduceret i 1996 af politologen Bassam Tibi. Ifølge Tibi er den europæiske ledelseskultur baseret på et vestligt liberalt værdisystem, som er baseret på „demokrati, sekularisme, oplysning, menneskerettigheder og civilsamfund“ (Tibi, 2000, 154). I løbet af de politiske debatter om indvandringspolitik blev begrebet gentagne gange diskuteret kritisk. I den proces fik begrebet en stadig mere politisk karakter.

Fra begreb til politisk spørgsmål

I en artikel i „Süddeutsche Zeitung“ i 1998 brugte CDU-politikeren Jörg Schönbohm begrebet „Leitkultur“ som en direkte modsætning til „multikulturel“ og som et forsøg på at definere national identitet (jf. ZIELCKE, SZ, 1998). Jörg Schönbohm antager, at udlændinge nægter at integrere sig, og ser indførelsen af en Leitkultur som uundværlig for at beskytte værdierne i den tyske grundlov (jf. Kowitz, SZ, 1998).

I oktober 2000 tog Friedrich Merz, dengang leder af CDU’s parlamentsgruppe, begrebet op og krævede regler for indvandring og integration og i den forbindelse også en ensartet „liberal tysk Leitkultur“ for Tyskland, da integrationen kun kunne fungere på denne måde (Merz, Die Welt, 2000). Som følge heraf forbindes begrebet „Leitkultur“ med et konservativt verdenssyn og den tilsvarende migrationspolitik (EBD, SZ, 2000). På samme måde tolkes begrebet også som en modsætning til multikultur.

Fornyet opsving i Leitkultur-debatten

Flygtningekrisen i 2015 gav spørgsmålet om Leitkultur en ny impuls. I 2017 skrev Thomas de Maizière (daværende indenrigsminister) et 10-punkts katalog om Leitkultur i Tyskland, hvilket udløste en fornyet debat (de Maizière, Bild am Sonntag, 2017).

Ideen om en defineret Leitkultur som en rettesnor for indvandrere blev især godt modtaget i de stærkt konservative til højreorienterede lejre. For eksempel offentliggjorde AfD’s parlamentsgruppe i Thüringens delstatsparlament et holdningspapir om „Leitkultur, Identität und Patriotismus“ (ledekultur, identitet og patriotisme), hvor de for eksempel opfordrede til, at „beskyttelsen og fremme af den tyske ledekultur skal inkluderes som et statsligt mål i Thüringens forfatning og grundlov“ (AfD’s parlamentsgruppe, holdningspapir: Leitkultur, Identität und Patriotismus, 2018).

En lovbestemmelse om Leitkultur kunne ikke håndhæves på føderalt niveau. Den grundlæggende idé om Leitkultur blev dog indarbejdet i nogle love på delstatsniveau, såsom den „bayerske integrationslov“, ifølge hvilken radio- og tv-selskaber skal „yde et bidrag til undervisning i det tyske sprog og Leitkultur“ (FAZ, 2019).

Debatten om Leitkultur spirer igen og igen i medierne. Philipp Amthor (CDU) forsøgte for eksempel at skabe en „Leitkultur“-debat med sit essay „I god form? Unser Land braucht eine Leitkultur-Debatte“ (jf. Amthor, 2020, s. 5 ff.) forsøgte Philipp Amthor (CDU) på ny at sætte fokus på Leitkultur-spørgsmålet.

Kritik af ‚Leitkultur‘

Bassam Tibi vurderer selv, at de to samfundsdebatter om den tyske Leitkultur (2000-2017) har slået fejl (bpb.de, Tibi, 2017). Han kritiserer, at hans begreb „Leitkultur“ bruges uden konsensus om hans værker, og at der derfor „antages uinformerede ting“ (Bpb.de, Tibi, 2017).

Desuden sættes der afgørende spørgsmålstegn ved eksistensen af en Leitkultur, og den afvises grundlæggende af mange politikere. De foretrækker at opfordre til en forståelse af værdier og normer, der repræsenteres af grundloven, såsom lighed eller meningsfrihed (bpb.de, 2020). I den forbindelse kommenterer integrationskommissær (fra 2017) Aydan Özuguz (SPD): „… fordi en specifikt tysk kultur, ud over sproget, simpelthen ikke er identificerbar […]. De forfatningsmæssige normer i grundloven giver den lovgivningsmæssige ramme for borgernes sameksistens […]“ (Özuoguz, Tagesspiegel Causa, 2017).

Endelig, efter næsten 20 års debat om Leitkultur, opstår spørgsmålet om, hvorvidt den giver mening. Ruprecht Polenz (CDU), for eksempel, kommenterer som følger: „Man kunne faktisk have lært af alle disse debatter, at de ikke rigtig er formålstjenlige. Vi bør fremme en kultur af sameksistens.“ (Polenz, Deutschlandfunk, 2017).

Internationalt perspektiv

Også internationalt blusser diskussionerne om den respektive Leitkultur i stigende grad op. Det er også tilfældet i USA, hvor indvandrere i århundreder har måttet tilpasse sig den velkendte, hvide og protestantiske dominerende kultur. Ikke desto mindre oplever det amerikanske samfund en strukturel forandring på grund af den stigende indvandring af latinamerikanske borgere. Det betyder, at den velkendte, styrende kultur uundgåeligt undergår en forandring.

Denne forandring debatteres igen og igen, da både liberale og politisk konservative politikere har en stigende interesse i de nye immigranter som en politisk kraft i det synligt skrumpende vælgerfællesskab (jf. Wergin, Die Welt, 2015).

På samme måde spiller debatten om Leitkultur også en vigtig rolle i den katolske kirke igen og igen. Pave Frans kommenterede for eksempel: „Vi har ikke en kristen Leitkultur, der er ikke længere nogen! Vi er ikke længere de eneste, der former kulturen, og vi er hverken de første eller de mest lyttede til“ (FAZ, 2019). Kirkens overhoved opfordrer til en tilbagevenden til den katolske kirke og en mere barmhjertig tilgang til flygtninge som en kristen ledelseskultur (jf. Zeit online, 2019).

Litteratur

AfD’s parlamentsgruppe i Thüringens delstatsparlament: Positionspapir: Leitkultur, Identität, Patriotismus. Erfurt, 2018

AMTHOR, Philipp: I god form? Vores land har brug for en Leitkultur-debat, i: Hauptmann, Ralph &. Brinkhaus, Mark: Eine Politik für morgen, Die junge Generation fordert ihr politisches Recht. Freiburg, Herder Verlag, 2020 s. 5-6

KOWITZ: Frygten for at vælte. I: SZ af 02.09.1998.

NOWAK, Jürgen: Leitkultur und Parallelgesellschaft – Argumente wider einen deutschen Mythos. Frankfurt a.M., 2006. s. 17.

PAUTZ, Hartwig: Die deutsche Leitkultur: Eine Identitätsdebatte. Det nye højre, nyracisme og normaliseringsbestræbelser. Stuttgart, 2005.

Tibi, Bassam: Europa uden identitet? Krisen i det multikulturelle samfund. btb. 2000. s. 154

ZIELCKE: Fremmede, når vi mødes. I: SZ fra 27.06.1998.

Liste over kilder

Forbundsministeriet for indenrigs- og bygningsanliggender (2017), Leitkultur für Deutschland – Was ist das eigentlich?

https://www.bmi.bund.de/SharedDocs/interviews/DE/2017/05/namensartikel-bild.html

[sidst besøgt den: 18.08.2020].

Federal Agency for Civic Education (2020), Leitkultur: https://www.bpb.de/nachschlagen/lexika/das-junge-politik-lexikon/161369/leitkultur