Cultural Studies er et angloamerikansk akademisk og praktisk begreb, der beskriver, analyserer og søger at forbedre hverdagens og nutidens intra- og interkulturelle adfærd, relationer og konflikter mellem forskellige sociale grupper.
Definition
Begrebet kulturstudier er svært at definere, da det er opstået ud af forskellige historiske og sociokulturelle strømninger. Ifølge Oxford Dictionary stammer ordet kultur oprindeligt fra det latinske substantiv cultura, der betyder „vækst“ eller „dyrkning“. Mens det i det 16. århundrede stadig refererede til dyrkning af jord, kom det i det 19. århundrede til at referere til dyrkning af menneskelig tanke og adfærd (jf. Oxford Dictonary 2018).
Når man i dag taler om kultur, henviser det i daglig tale som regel til den kultur, som mennesker lever i. Ifølge Waldenfels henviser det til alt det, som mennesker gør af sig selv og deres omgivelser, samt til de processer, der opstår som følge heraf, såsom (symbolsk) adfærd og ritualer, kunst, sociale institutioner, medier og teknologi, men også menneskets indflydelse på naturen (jf. Assmann 2012, 13). I forbindelse med kultur bruges ofte begrebet nation, som forener politiske aspekter af det at leve sammen og skal skelnes fra begrebet samfund, som snarere beskriver sociale organisationer (jf. Hofstede/Hofstede 2011, 18).
Kulturstudier – et tværfagligt felt
Cultural Studies er et ungt tværfagligt felt inden for forskning og undervisning, der beskæftiger sig med konstruktioner som ideologi, socialt miljø, nationalitet, etnicitet, seksualitet og køn (jf. academicroom 2018). Det kombinerer forskellige områder inden for samfundsvidenskab og humaniora som litteratur, politik, filosofi, historie og mediestudier. Ved at kombinere disse discipliner søger kulturstudier at forklare, hvordan betydninger, holdninger, ritualer, sociale systemer og institutioner produceres og genereres i en kultur (jf. academicroom 2018).
Oprindelse
Ifølge Assmann udviklede Cultural Studies sig til en akademisk disciplin i USA i 1980’erne (jf. Assmann 2012, 19).
Begrebet blev opfundet af Hoggart i 1964 og efterfølgende fulgt op af Hall. Indtil da havde kulturbegrebet udelukkende refereret til højkultur med en strengt foreskrevet litterær kanon. Yngre generationer følte sig ikke længere repræsenteret i universitetsbyer som Cambridge på grund af tvangen til at blive en del af den akademiske elite, så de emigrerede til arbejderbyer. Der opbyggede de en ny kultur i overensstemmelse med deres visioner og interesser, inspireret af banebrydende tænkere som Kant.
Gennem denne sociale forandring opstod der i 1970’erne og 1980’erne en ny masse- og populærkultur i den engelsktalende verden, som bl.a. inkluderede arbejderklassen, kvinder og migranter. Det førte for første gang til en bevidst identitetsdannelse og afgrænsning af forskellige etniciteter, seksualiteter, nationaliteter og andre minoriteter og dermed også til ulemper. Mere end at beskrive en kultur viser kulturstudier også vanskelighederne ved at forsøge at definere og afgrænse kulturer, da de er under konstant forandring (jf. Assmann 2012, 20).
Distinktion fra kulturstudier
Ideen om kulturstudier skal skelnes fra det tyske begreb Kulturwissenschaft. Sidstnævnte finder i høj grad sted i en akademisk kontekst, relateret til litteratur og historisk kontekst, såsom kollektiv hukommelse. Tyske kulturstudier beskæftiger sig også meget med symbolsystemer, der skaber mening inden for kulturer (jf. Hanenberg et al. 2010, 62-63). Her studerer man gensidige sociale strukturer og relationer mellem kulturer. Kulturstudier er på den anden side mere politiske og stræber efter en aktiv integration af minoriteter samt overgangen fra højkultur til popkultur. Tyske kulturstudier har på den anden side en tendens til at trække sig tilbage fra denne tendens til popkultur, som er beskrevet ovenfor (jf. Hanenberg et al. 2010, 240-243).
Litteratur
Akademisk rum: http://www.academicroom.com/topics/what-is-cultural-studies [30.06.2018].
Assmann, Aleida (2012): Introduktion til kulturstudier. Emner, begreber, problemstillinger. Berlin: Erich Schmidt.
Hanenberg, Peter/ Capeloa Gil, Isabel/ Clara, Fernando/ Viana Guarda, Filomena (2010): Rammeændring i kulturstudier. Würzburg: Königshausen und Neumann.
Hofstede, Geert/ Hofstede, Gert Jan (2005): Kulturer og organisationer. Software of the Mind: Interkulturelt samarbejde og dets betydning for overlevelse. New York: Mc Graw-Hill.
Oxford Dictionary: https://en.oxforddictionaries.com/definition/culture [25.06.2018].