Kulturkugle

Neologismen kultursfære er en sammensætning af begrebet kultur og den geometriske kropssfære og kan spores tilbage til Herder. Herder refererer også til denne illustrative model som „kulturernes kuglemodel“. Det latinske ord cultura betyder „pleje, dyrkning“ (jf. Metzler Lexikon 2007, 407). Ordet kultur blev første gang brugt som et videnskabeligt begreb i det 18. århundrede i modsætning til natur og betegner „enhver form for menneskelig træning, aktivitet og produktion, der går ud over, hvad der er givet af naturen og producerer nye artefakter, færdigheder, betydninger og symboler“ (Metzler Lexikon 2007, 407).

Civilisation

I Frankrig blev begrebet kultur brugt som et synonym for civilisation (jf. Metzler Lexikon 2007, 408) til at beskrive fakta, menneskelige evner og præstationer, der var baseret på en vis grad af uddannelse, og til at skelne det fra barbari. I dag bruges begrebet på en lignende måde, så kultur forstås i snæver forstand som scenekunst, billedkunst, musik, teater, film, litteratur eller arkitektur (kulturglossar.de 2019).

Betydningen af begrebet blev dog udvidet med tiden, så det i dag, i henhold til den daglige, ikke-videnskabelige forståelse, betyder begrebet kultur menneskers karakteristika og deres fælles forfædre. Det står for „den levende verden, vi bevæger os i, som vi har skabt og konstant genskaber gennem vores samliv, og som vi som regel bevæger os ureflekteret i (fælles værdier/synspunkter)“ (kulturglossar.de 2019). Det omfatter bl.a. skikke, værdier, normer og sprog.

Den sfæriske model af kulturer

I sin sfæriske model af kulturer forsøger Herder at „omfatte alle menneskelige livsudtryk“ (Kohl 2013, 23). Han antager, at kulturer er selvstændige, homogene systemer, der har et centrum eller tyngdepunkt som en kugle. Tyngdepunktet kan defineres af etnicitet eller medlemskab af et folk og det fælles sprog. Herders sfæriske model og hans begreb om en homogen, selvstændig kultur kan forklares med ideen om nationalstaten, der opstod i 1700-tallet og blev forsøgt radikalt normativt implementeret under nationalsocialismen (Welsch 2010, 8 ff.) Den kritiseres dog af nutidige forskere. Den ignorerer det faktum, at „etnisk blanding“ (Kohl 2013, 24) kan finde sted, og at dette altid har fundet sted gennem migrationsprocesser. Eksempler i denne sammenhæng er folkevandringer og politisk forfulgte menneskers flugt i det 20. og 21. århundrede.

Sub- og ungdomskulturer

Desuden kritiseres det, at et individ ifølge denne opfattelse ikke må afvige fra sin kultur, men skal opføre sig i overensstemmelse med denne kulturs sociale værdier. I denne sammenhæng viser definitionen af kulturens sociale værdier sig allerede at være problematisk, da der selv inden for et samfund, der betegnes som en kultur, kan være forskelle i uddannelsesniveau, økonomisk situation og politisk orientering. Ofte udvikler der sig mange subkulturer og ungdomskulturer i et samfund, som også kan konkurrere med hinanden. Et eksempel på dette er popper- og punkbevægelserne i 1980’erne.

Litteratur

Burgdorf, D./ Fasbender, C./ Moennighoff, B. (red.) (2007): Metzler Lexikon Literatur. Termer og definitioner. 3. udgave. Stuttgart, Weimar: J. B. Metzler.

Welsch, W. (2010): Standbeine dürfen nicht zum Klumpfuß werden. Wolfgang Welsch i samtale om et transkulturelt orienteret samfund – og hvordan musik kan bringe mennesker sammen. I: Musikforum. Ud over grænserne. Veje ind i transkulturelle verdener. Udgave 1. januar-marts.

Schönhuth, M. (u.å.): Das Kulturglossar. http://kulturglossar.de/html/k-begriffe.html#kulturbegriff_eng [03.12.2019].

Kohl, P. (2013): Revaluering og identitet i det transkulturelle rum. Divergerende receptioner af to bydele i Mannheim. Wiesbaden: Springer.