Kulturelle standarder

Ifølge Thomas er kulturelle standarder de centrale karakteristika ved en kultur. De fungerer som et orienteringssystem for opfattelse, tanke og handling. De er forventninger til adfærd, som deles af størstedelen af medlemmerne i en kultur. Kulturelle standarder tjener folk i en kultur som orientering for deres egen adfærd, men også for andres adfærd. De fungerer som benchmarks, målestokke, referencesystemer og orienteringsfunktioner, som adfærd kan måles og klassificeres efter.

Rutine

Kulturelle standarder, der først er socialiseret, opfattes generelt ikke længere bevidst af medlemmerne af en kulturel gruppe. De er rutiniserede og bliver kun tydelige i situationer, hvor de overlapper med andre kulturelle gruppers kulturelle standarder.

Forskellige kategorier kan anvendes til klassificering. Disse kategorier kan beskrives som normale, typiske, stadig acceptable eller noget, der skal afvises. En klar inddeling i kategorierne er mulig, fordi de kulturelle standarder består af en central norm og et toleranceområde. Den centrale norm angiver den ideelle værdi for adfærd, som deles af de fleste medlemmer af den kulturelle gruppe. Toleranceområdet udgør på den anden side den afvigelse fra den centrale norm, som stadig er acceptabel. Afvigelsen stammer fra stærkt heterogene synspunkter, som også kan være fremherskende inden for en kulturel gruppe. Ud over generelle værdier kan kulturelle standarder også omfatte klare regler for adfærd.

Plan

Afhængigt af den kulturelle gruppe opfattes kulturelle standarder også som havende forskellige grader af bindende kraft. Det betyder også, at standarder ikke kan ses som universelt gyldige. De udgør på intet tidspunkt en skabelon for passende adfærd i et fremmed kulturelt rum. Desuden er kulturelle standarder dynamiske, dvs. at de er genstand for forandring. Det er fænomenet med såkaldt kulturel forandring.

Ikke desto mindre bruges kulturelle standarder i praksis primært som forberedelse til et udlandsophold. Forskelle inden for kulturelle standarder behandles. Især kongruensen mellem selvopfattelse og andres opfattelse er vigtig i forbindelse med udlandsopholdet og kan hjælpe med at finde vej i det nye kulturelle miljø.

Opfattelse af andre

Kulturelle standarder bestemmes i to trin. Først gennemføres interviews med medlemmer af den pågældende kulturgruppe. Medlemmerne af den kulturelle gruppe udtaler sig om deres egen kultur. I det andet trin sammenlignes disse udsagn med udsagn om kulturen hos medlemmer af en anden kulturel gruppe. Ud fra interviewene tegner der sig et billede af udsagn fra mennesker inden for og uden for den kulturelle gruppe, hvis kulturelle standarder skal bestemmes. Ikke kun ens egen opfattelse er inkluderet i de kulturelle standarder, men også en ekstern opfattelse. Det tilføjer en vigtig dimension til de kulturelle standarder.

Tendenser

Ideen om kulturelle standarder betragtes ret kritisk. Når alt kommer til alt, forudsætter standardisering grænser. Kritikere hævder, at kultur ikke har nogen faste grænser. Det betyder, at målbare og pålidelige resultater kun kan opnås i begrænset omfang. Ud fra dette synspunkt kan kulturelle standarder kun ses som tendenser, men ikke som faste værdier.

Litteratur

Gaitanides, Stefan: Dynamischer Kulturbegriff und Kulturstandards. I forbindelse med interkulturelle overlapningssituationer i indvandringslandet. http://www.fb4.fh- frankfurt.de/whoiswho/gaitanides/Einf_Kulturbegriff_standards_3.pdf [21.08.2018].

Krewer, Bernd/ Jäger, Georg (1990): Kulturel identitet og den subjektive bearbejdning af historiske begivenheder. I: Belscher, W./ Grubitzsch, S./ Lescynski, C./ Müller-Doohm, S. (red.): Hvem tilhører hjemlandet. Opladen: Leske & Budrich.

Reisch, Bernhard: Kultur og kulturelle standarder. Et bidrag til impulsdagen

„Interkulturel ledelseskompetence“. http://www.ifim.de/reports/kultur_kulturstandards.pdf [21.08.2018].

Thomas, Alexander (2009): Kultur og kulturelle standarder. I: Thomas, Alexander/ Kinast, Eva-Ulrike/ Schroll-Machl, Sylvia (red.): Handbuch Interkulturelle Kommunikation und Kooperation. Bind 1: Grundlag og praksisfelter. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht, 19-31.