Forskeres definitioner og UNESCO’s definition
Der findes mange og til tider meget forskellige definitioner af begrebet kultur, som det fremgår af det følgende:
1. „Kultur er den kollektive programmering af sindet, der adskiller medlemmerne af en gruppe eller kategori af mennesker fra en anden“ (Hofstede 1991), siger kulturforskeren Geert Hofstede.
2 Den amerikanske etnolog Clifford Geertz formulerede følgende definition: „Kultur er den måde, hvorpå mennesker kommunikerer, overfører og udvikler deres viden om holdninger til livet. Kultur er det mønster af meningsskabelse, inden for hvilket mennesker fortolker deres erfaringer og styrer deres handlinger.“ (Geertz 1973)
3 Alexander Thomas forsøger også at nærme sig kulturbegrebet: „Kultur er et universelt fænomen. Alle mennesker lever i en bestemt kultur og videreudvikler den. Kultur strukturerer et handlingsfelt, der er specifikt for befolkningen, lige fra skabte og brugte objekter til institutioner, ideer og værdier. Kultur manifesterer sig altid i et orienteringssystem, der er typisk for en nation, et samfund, en organisation eller en gruppe. Dette orienteringssystem er dannet af specifikke symboler (f.eks. sprog, gestik, ansigtsudtryk, tøj, hilseritualer) og overleveres i det respektive samfund, organisation eller gruppe, dvs. videregives til næste generation. Orienteringssystemet definerer for alle medlemmer deres tilhørsforhold til samfundet eller gruppen og gør dem i stand til at klare sig i deres eget miljø. Kultur påvirker opfattelsen, tænkningen, værdierne og handlingerne hos alle medlemmer af det respektive samfund. På den ene side skaber det kulturspecifikke orienteringssystem muligheder og incitamenter til handling, men på den anden side skaber det også betingelser for handling og sætter grænser for handling.“ (Thomas 1996)
4 I UNESCO-kommissionens definition står der: „Kultur kan i bredeste forstand betragtes som helheden af de unikke åndelige, materielle, intellektuelle og følelsesmæssige aspekter, der karakteriserer et samfund eller en social gruppe. Det omfatter ikke kun kunst og litteratur, men også livsformer, grundlæggende menneskerettigheder, værdisystemer, traditioner og trosretninger.“ (UNESCO-kommissionen 1983, 121)
5. Tylor, Cassirer, Trompenpaars/Hampden-Turner, Hansen og Werlen nærmer sig også en definition fra helt andre perspektiver: „(Kultur er) i den bredeste etnografiske forstand den legemliggørelse af viden, tro, kunst, moral, lov, sædvane og alle andre evner og vaner, som mennesket som medlem af samfundet har tilegnet sig“. (Tylor 2011)
6. „Som helhed kan kultur beskrives som processen med menneskets gradvise selvfrigørelse. Sprog, kunst, religion og videnskab udgør forskellige faser i denne proces. I dem alle opdager og beviser mennesket en ny magt – magten til at konstruere sin egen, en ‚ideel‘ verden.“ (Cassirer 2007, 345)
7. En fisk opdager først sit behov for vand, når den ikke længere er i det. Vores egen kultur er som vand for en fisk. Den opretholder os. Vi lever og ånder gennem den. (Trompenaars/ Hampden-Turner 2012, 27)
8. Kultur betyder kollektiv, ensartet adfærd. (…) Fænomenet kultur er sammensat af tre faktorer: standardisering, kommunikation og kollektivitet.“ (Hansen 2011, 29 u. 32)
9. „I en sociologisk forståelse refererer kultur til helheden af de vurderende og evaluerende handlemåder hos medlemmerne af et samfund samt deres resultater. ‚Kultur‘ skal hverken forstås rent materielt som en sum af artefakter eller udelukkende i abstrakt forstand som et værdisystem, for begrebet implicerer begge aspekter.“ (Werlen 2008, 359)
Litteratur
Cassirer, E. (2007): Forsøg på mennesket. Introduktion til en kulturfilosofi. 2. udgave. Hamburg.
Den tyske UNESCO-kommission (red.) (1983): Verdenskonference om kulturpolitik. Slutrapport fra den internationale konference arrangeret af UNESCO i Mexico City fra 26. juli til 6. august 1982. I: UNESCO Conference Reports, No. 5. München: Saur 1983, 121.
Hansen, K. P. (2011): Kultur og kulturstudier. 4. udgave ed. Tübingen/ Basel.
Trompenaars, F./ Hampden-Turner, C. (2012): Riding the Waves of Culture. Forståelse af mangfoldighed i global forretning. 3. udgave. London/Boston.
Tylor, E. B. (2011): Primitiv kultur. I: Hansen, K. P. (red.) (2011): Kultur og kulturstudier. 4. udgave ed. Tübingen: Basel, 29.
Werlen, B. (2008): Socialgeografi. 3. udg. Bern.