Kultur med lav kontekst
En kontekst refererer til de „omstændigheder, hvorunder en begivenhed, situation eller idé forstås“. (jf. Oxford Dictionary 2018) Ordet kommer fra latin og betyder „at lappe sammen“ eller „at skabe en forbindelse“ (Kittler et al. 2005, 67). Udtrykket lavkontekstkultur er afledt af dette. Det beskriver en kultur, hvis forståelse har tendens til at kræve lidt baggrundsinformation for at opføre sig hensigtsmæssigt. Med andre ord er det en kultur, hvor det er nemt at skabe forbindelser mellem informationer. Lavkontekstkultur er nært beslægtet med begrebet højkontekstkultur.
Baggrund: Sprog og mentale begreber
Begrebet Low Context Culture blev opfundet af Edward Hall. Han tager udgangspunkt i sproget som en „kommunikationskanal“ mellem mennesker og omverdenen. Da mennesker indtager mange forskellige informationer hver dag, er de nødt til at gøre brug af visse mentale systemer, som de har tilegnet sig i løbet af deres barndom og senere liv gennem deres forældrehjem og miljøet. Det er vigtigt for at kunne absorbere, kategorisere og fortolke så meget information som muligt så hurtigt som muligt i det daglige samspil. Den allerede eksisterende viden er altid forbundet med ny information. Indlejringen i den allerede eksisterende viden skal forstås som kontekstualisering. Hofstede og Hofstede taler i denne sammenhæng også om en „software of the mind“ – et mentalt program, der former ens egne mønstre for tænkning, følelse og handling (jf. Hofstede/Hofstede 2005, 3).
Overførslen af mentale begreber kan også beskrives som en kode. Hvis en kultur har en meget karakteristisk kode, hvor meget skal internaliseres for at forstå konteksten, kaldes den en højkontekstkultur. Det gælder for eksempel kulturerne i Kina og Japan, hvor det kræver en vis viden om historie og natur samt ordenes fonetik for at forstå og genkende skriftsproget.
I en lavkontekstkultur, som den man finder i USA, Tyskland og Skandinavien, er kommunikationen derimod langt mere eksplicit (jf. Hall 1976, 91 f.). Sprogene her er mere fleksible og foranderlige i fonetik, ordforråd og syntaks og derfor langt mere tilpasningsdygtige. Det gør det lettere for folk, der ikke er så velbevandrede i det pågældende sprog og den pågældende kultur, at forstå og bruge det til kommunikationsformål. Ansvaret for en vellykket kommunikation er således mere fordelt mellem individer. Men lavkontekstkulturer er også mindre økonomiske som følge heraf, da det tager længere tid at udtrykke ting (jf. Hall 1976, 113 f.).
Kultur som en udvælgelsesproces
I sit værk Beyond Culture siger Hall: „En af kulturens funktioner er at tilvejebringe en yderst selektiv skærm mellem mennesket og omverdenen.“ (Hall 1976, 85) For Hall er kultur derfor udvælgelsen af ting, som vi retter vores opmærksomhedsprocesser mod, men som vi også (bevidst eller ubevidst) blokerer for eller ignorerer. Hvordan vores opmærksomhedsprocesser er rettet, afhænger af emnet eller aktiviteten, situationen, ens status i det sociale system, tidligere erfaringer og den generelle kultur (jf. Hall 1976, 87). Jo vigtigere konteksten er for at forstå en kultur, jo større er bevidstheden om disse selektive valgprocesser.
Begrebet kultur bruges i dag primært til social kultivering og refererer for eksempel til områder som uddannelse, litteratur og kunst. Men hvis man tænker på kultur som en mental software, omfatter den især også de mentale begreber tænkning, følelse og adfærd (jf. Hofstede/Hofstede 2005, 3). Dette omfatter f.eks. mindre typiske adfærdsmønstre som at hilse, spisevaner eller hygiejnestandarder, men også evnen til at føle og udtrykke forskellige følelser som skam, kærlighed, glæde, sorg osv.
Kultur som et kollektivt fænomen
Ifølge Hofstede og Hofstede er de fire aspekter symboler, helte, ritualer og værdier de mest afgørende for en bestemt kultur. Disse omfatter kategorier som nation, religion, køn, generation og social klasse. De manifesteres i en tidlig alder og fortsætter med at reproducere sig selv fra generation til generation (jf. Hofstede/Hofstede 2005, 9 f.): „Kultur er altid et kollektivt fænomen, fordi det i det mindste delvist deles med mennesker, der lever eller har levet i det samme sociale miljø, snarere end fra ens gener.“ (Tysk: „Kultur er altid et kollektivt fænomen, fordi det i det mindste delvist deles med mennesker, der lever eller har levet i det samme sociale miljø, snarere end fra ens gener.“) (Hofstede/Hofstede 2005, 4) Kultur er altså afhængig af det ydre miljø og ikke af arv.
Halls opdeling i høj- og lavkontekstkultur er blevet kritiseret, især for nylig. Kritikken går på bipolarisering, overgeneralisering og mangel på empirisk evidens. Desuden kritiseres begrebet fra nogle sider for at være forældet, da vi befinder os i en stadig mere globaliseret og hurtigt foranderlig tid (jf. Kittler et al. 2005, 67).
Litteratur
Hall, Edward T. (1976): Beyond Culture. New York: Anchor Books.
Hofstede, Geert/ Hofstede, Gert Jan (2005): Cultures and Organizations. Software of the Mind: Interkulturelt samarbejde og dets betydning for overlevelse. New York: Mc Graw-Hill.
Kittler, Markus G./ Rygl, David/ Mackinnon, Alex (2011): Hinsides kultur eller hinsides kontrol? En gennemgang af brugen af Halls High-/Low-Context-koncept. I: International Journal of Cross Cultural Management 11 (1). Stirling/ Erlangen-Nürnberg, 67. http://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/1470595811398797?journalCode=ccma [28.06.2018].
Oxford Ordbog. „Culture“. https://en.oxforddictionaries.com/definition/culture [25.06.2018].