Kropssprog

Kropssprog er et allestedsnærværende fænomen. På den ene side forsøger vi at „læse“ og fortolke andres kropssprog, og på den anden side gør andre det samme med os. I interkulturel kommunikation er kropssproget af særlig betydning.

Hvad er kropssprog egentlig?

– Ansigtsudtryk

– Gestik (især bevægelser af overkroppen, f.eks. arme)

– Proxemik (hvordan holder vi afstand? Hvordan bevæger vi os i rummet?)

– Taxis (bevægelsesretning, f.eks. øjenkontakt)

– Stemme (f.eks. blød, klangfuld, dyb)

Omnipresent fænomen

Alt dette er kropssprog. Det supplerer det, vi siger, og er altid kontekstafhængigt. Desuden er kropssproget allestedsnærværende. I en personlig samtale er vi særligt opmærksomme på ansigtsudtryk. I telefonen lytter vi til, hvordan den anden persons stemme lyder. Utallige humørikoner imiterer vores kropssprog på smartphones. Kropssprog er derfor af stor betydning for interpersonel kommunikation.

Funktioner

Taleforskeren Christa Heilmann definerer i alt fire funktioner for kropssproget (jf. Heilmann 2009):

1. Syntaktisk funktion: Med gestik og mimik strukturerer vi det, der bliver sagt, sikrer forståelighed og forståelighed.

2. Pragmatisk funktion: Kropssproget afslører mere end ord om vores humør og følelser. På den måde påvirker kropssproget vores interaktion. Kropssproget kan vække følelser, løse konflikter eller forstærke dem, så det fungerer som en forstærker.

3. Semantisk funktion: Det påpeger uoverensstemmelser på budskabsniveau. Kropssprog har en mere troværdig effekt på mange mennesker. Så i hverdagen tjekker vi altid, hvordan noget bliver sagt (i forhold til hvad der bliver sagt).

4. Dialogisk funktion: Hvem taler hvornår? Dette er den regulerende funktion i forhold til skift af talere i samtaler.

Interkulturelle særegenheder

Der er flere særegenheder i interkulturel kommunikation. Kan kropssprog være rigtigt eller forkert? Nej, det kan i bedste fald afvige fra en bestemt forventning. Disse forventninger er kulturelt formede. De svarer ofte til det, vi er vant til. Kropssprog er derfor meget forskelligt fra kultur til kultur (men også inden for en kultur, jf. generationskløft og subkulturer). Desuden ændrer kulturer sig, og nye former opstår (f.eks. ungdommelige hilsner). I interkulturel kommunikation opstår der ofte misforståelser, fordi vi ikke kender andre kulturers kropssprog.

Håndtering af anderledeshed

Desuden spiller evalueringen af fremmed kropssprog en vigtig rolle. Føler vi os forstyrret af forskellen? Ja, måske. Den fremmede adfærd kan også opfattes som forkert. „Behøver du at tale så højt?“ „Man skal ikke kramme gifte kvinder!“ „Hvorfor spiser han med åben mund og smasker med læberne?“

Hvad vi ofte glemmer: Andre kan være lige så irriterede over vores opførsel. Hvilke konklusioner kan vi drage af disse overvejelser? Konstant refleksion over forskellige kulturelle kropssprog er nødvendig for ikke at blive en passiv marionetdukke i vores egen kultur.

Litteratur

Argyle, Michael (1996): Kropssprog og kommunikation. Håndbog i nonverbal kommunikation. Paderborn: Junfermann.

Galli, Johannes (2008): Kropssprog og kommunikation. Freiburg: Galli.

Heilmann, Christa M. (2009): Forstå og brug kropssproget korrekt. München: Reinhardt.