Kommunikation (interkulturel)

Interkulturel kommunikation refererer til en „interpersonel interaktion ved hjælp af sproglige koder mellem medlemmer af forskellige grupper eller kulturer“ og er sammensat af termen interkulturalitet, en „term for den filosofiske og kulturvidenskabelige opfattelse af relationer mellem […] kulturer“ og det latinske ord communicatio „kommunikation/forståelse“ (Metzler Lexikon 2013, 343-344 u. 389).

Form for interaktion

I denne sammenhæng repræsenterer den „kommunikationsform, der især studeres i forbindelse med etnolingvistik, pragmatik og sociolingvistik“ i form af „tale, gestik, ansigtsudtryk“ (Lexikon der Sprachwissenschaft 2008, 302) og ifølge Lüsebrink også ved at tage hensyn til „materiel kultur“ (Lüsebrink 2004, 10), en form for interaktion „mellem mennesker fra forskellige (sub)kulturelle kredse, hvis vellykkede kommunikation ofte er truet af fordomme (stereotyper) og misforståelser på grund af kulturelle forskelle“ (Lexikon der Sprachwissenschaft 2008, 302).

Nøglekvalifikation

Begrebet blev opfundet i 1960’erne i USA som en del af dannelsen af teoretiske koncepter for tværfaglige kommunikationsstudier. Siden 1970’erne har der også været en udvikling af empirisk forskning i Tyskland med fokus på „koblingen af sprog, situationer og identitet med former og fortolkninger af handling“ (Metzler Lexikon 2013, 344).

I forbindelse med den stadigt fremadskridende globalisering udgør denne „dynamiske (kommunikations)proces, der er betinget af empati, tolerance og kulturspecifik viden, målet om at producere fælles betydninger“ og repræsenterer på denne baggrund en nøglekvalifikation, der i dag efterspørges i „alle områder af samfundet“ (Metzler Lexikon 2013, 344).

Kulturelt orienteringssystem

Ifølge Podsiadlowski er dette en tilpasning til andre kulturer, som forudsætter (interkulturel) kompetence. Det handler om at „forstå andre kulturers orienteringssystem for opfattelse, tænkning og værdier […]“ og anvende det i sin egen „tænkning og handling i det fremmedkulturelle handlingsfelt“ (Podsiadlowski 2004, 50). Interkulturel kommunikation bidrager f.eks. til „succesfuld international aktivitet“ i forbindelse med forretningsrejser (jf. Podsiadlowski 2004, 45-47).

Etnologi og magt

For Lüsebrink derimod spiller „overvejelser om den historiske kontekst“ såvel som aktuelle udviklingsprocesser, der tager højde for medieudviklingen, også en væsentlig rolle for at få et så differentieret helhedsbillede af interkulturel kommunikation som muligt (jf. Lüsebrink 2004, 12).

Samtidig kritiserer han dens stærke orientering mod økonomiens virkefelt med henvisning til de „sociale magtcentre“ samt den ofte deraf følgende „umenneskelige instrumentalisering af disse centre“. Antropologiens egentlige arbejdsfelt, nemlig forskning i det komplekse og flerlagede „kulturbegreb“, går tabt, hvis der ikke tages hensyn til „grupper og samfund, der lever i periferien, [dvs.] på magtens marginaler i det globale system“ (Lüsebrink 2004, 46 f.). Det er også tvivlsomt, i hvilket omfang den ensidige tilpasning til fremmede kulturelle kontekster, som Podsiadlowski bringer i spil, kan muliggøre vellykket menneskelig sameksistens på lang sigt.

Litteratur

Bußmann, Hadomud (2008): Interkulturel kommunikation. I: Lexikon der Sprachwissenschaft. 4. udgave. Stuttgart: Kröner, 302.

Lüsebrink, Hans-Jürgen (2004): Koncepter for interkulturel kommunikation. Teoretiske tilgange og praktiske referencer i et tværfagligt perspektiv. Ingbert: Röhrig Universitätsverlag.

Müller-Hartmann, Andreas (2013): Interkulturel kommunikation. I: Nünning, Ansgar (red.): Metzler Lexikon. Litteratur- og kulturteori. Tilgange – personer – grundbegreber. 5. udg. Stuttgart/ Weimar: J. B. Metzler, 344.

Podsiadlowski, Astrid (2004): Interkulturel kommunikation og samarbejde. Træning af interkulturel kompetence. Med øvelser og casestudier. München: Franz Vahlen.

Schmidt, Siegfried J. (2013): Kommunikationsteori. I: Nünning, Ansgar (red.): Metzler Lexikon. Litteratur- og kulturteori. Tilgange – personer – grundbegreber. 5. udg. Stuttgart/ Weimar: J. B. Metzler, 389.

Sommer, Roy (2013): Interkulturalitet. I: Nünning, Ansgar (red.): Metzler Lexikon. Litteratur- og kulturteori. Tilgange – personer – grundbegreber. 5. udg. Stuttgart/ Weimar: J. B. Metzler, 343 f.