Isbjergsmodellen for kultur

Isbjerget som kulturmodel bruges i kulturstudier til at visualisere forholdet mellem umiddelbart synlig og skjult kultur og de relaterede årsager til interkulturelle kommunikationskonflikter.

Isbjergsmetaforen (isbjergsmodellen) kommer fra E. Hemingway, som brugte den i 1930’erne til at illustrere sin litterære stil. Han mente, at en forfatter ikke behøvede at afsløre alle detaljer om sin hovedperson. Det ville være tilstrækkeligt, hvis kun toppen af isbjerget, cirka en ottendedel, kunne ses.

Toppen af isbjerget

Denne metafor blev senere anvendt på S. Freuds teori om bevidsthed, som er grundlaget for isbjergsmodellen af kultur. Freud udviklede teorien om, at menneskelig handling kun i ringe grad er bevidst bestemt, og på den baggrund udformede han den strukturelle model af psyken. Her svarer „egoet“ (realitetsprincippet) til det bevidste område af personligheden, som bestemmer, hvilke dele af de ubevidste personlighedsområder („id“ (lystprincippet) og „superego“ (moralprincippet)) der realiseres i den perceptuelle verden. Sammenlignet med et isbjerg optager det bevidste „jeg“ således kun den mindre, synlige del, toppen af isbjerget over vandoverfladen. De ubevidste områder „id“ og „superego“ udgør den større del, som er skjult under vandoverfladen.

Under overfladen

I forlængelse af Freuds instansmodel har E. Schein videreudviklet isbjergsmodellen i forhold til organisationskultur. Generaliseret til

kultur ser den således ud: Den mindre del af isbjerget, spidsen, står for den synlige og hørbare, dvs. hurtigt genkendelige del af kulturen (sprog, udseende, adfærd, …). Den langt større del af kulturen (normer, værdier, overbevisninger, idealer, traditioner, erfaringer, rollemodeller, …) ligger derimod skjult „under vandoverfladen“ og er derfor ikke umiddelbart mærkbar. Men det har stor indflydelse på den lille del, der kan ses, og er derfor ofte årsag til interkulturelle kommunikationskonflikter på grund af dets „usynlighed“. Viden om de skjulte kulturelle aspekter og en følsom tilgang til dem kan reducere faren for sådanne misforståelser.

Litteratur

Schein, Edgar H. (2006): Organisationskultur.

Motsching, Renate; Nykl, Ladislav (2009): Konstruktiv kommunikation.