Interkulturalitet

Et barn fødes uden kulturel forståelse – dvs. at „kultur“ er noget, der skal læres. Gennem sociale kontakter, sociale begivenheder, institutioner og en materielt påvirket verden udvikles subjektive holdninger, værdier og begreber hos et barn. Denne kulturindlæringsproces (også kaldet enkulturation) gør individet til et socialt væsen, der ubevidst kan beherske de kulturelle tegn i sit miljø og opføre sig hensigtsmæssigt. Kulturelle former og beslutninger adopteres.

Orienteringssystem

Kultur er altså et identitetsskabende orienteringssystem, som er internaliseret og ikke længere opfattes bevidst. Samtidig er kulturel identitet altid også en gruppeidentitet, da den kan spores tilbage til tilhørsforholdet til en bestemt kulturel gruppe. Da det er meget følelsesladet at beskæftige sig med sin egen identitet, er det særligt vigtigt i interkulturelle møder at reflektere over, hvilke dele af ens egen identitet der er individuelle, og hvilke der er kulturelle, selv om det næppe eller kun vanskeligt kan lade sig gøre i hverdagssituationer (jf. EMIL 2006, 13 f.).

Værdier og normer

I et fremmed kulturelt miljø bliver det hurtigt klart, at andre værdier og normer er fremherskende. Det er ikke længere muligt at orientere sig efter sine egne kulturelle retningslinjer. Det kan give en følelse af uro og usikkerhed. Det er kun i mødet med andre kulturer, at man kan reflektere over sin egen kulturelle identitet og blive bevidst om den. Mødet med kulturer, der repræsenterer andre værdier og normer, fører til, at de opfattes som „fremmede“ (jf. EMIL 2006, 15 ff.).

Personligheden er et produkt af at positionere sig i sin egen kultur. I denne sammenhæng er det vigtigt at betragte sin egen kulturelle identitet som foranderlig, for „kulturer er ikke bure, og mennesker er ikke deres fanger“ (EMIL 2006, 16). Kulturel identitet er genstand for konstant forandring, forårsaget af konfrontationen med mennesker fra andre kulturkredse. I det multikulturelle samfund taler vi derfor om dannelsen af multikulturelle identiteter, der håndterer kulturelle goder situationelt og individuelt (jf. EMIL 2006, 16 f.).

Interkulturalitet – udveksling mellem kulturer

Begrebet interkulturalitet henviser til en udvekslingsproces mellem forskellige kulturer eller mellem personer eller grupper med forskellige kulturelle baggrunde. I denne sammenhæng henviser interkulturalitet til traditionelt selvstændige kulturelle grupper (jf. Irmer 2002, 11). Ifølge Yousefi henviser interkulturalitet til „en teori og praksis, en forståelsesform, der beskæftiger sig med det historiske og nutidige forhold mellem alle kulturelle områder og mennesker som bærere af dem.“ (Yousefi 2014, 25)

Mødet mellem kulturer, der har forskellige værdier, betydningssystemer og vidensniveauer, er forbundet med irritation, overraskelse, interaktion og selvsikkerhed. Præfikset inter betyder „mellem“ eller „med hinanden“ og „henviser til det faktum, at noget nyt opstår i udvekslingsprocessen“. (Barmeyer 2012, 81) Gennem interkulturel kommunikation forhandler de interagerende personer sig frem til nye regler for kommunikation og adfærd, som er kendetegnet ved et stærkt momentum. Først når de interagerende personer klassificerer det „egne“ og det „fremmede“ som betydningsfulde, opstår der kulturelle overlappende situationer, og interkulturalitet opstår (jf. Barmeyer 2012, 82).

Interkulturel kommunikation

I kommunikationssituationer kan interkulturalitetsaspektet tjene som en påmindelse om ikke at betragte mennesker løsrevet fra deres kulturelle miljø, men som tilhørende en bestemt gruppe eller gruppe af mennesker. Man bør dog undgå at kulturificere kommunikationspartnere, dvs. at tilskrive dem specifikke karakteristika på grund af deres kulturelle baggrund (jf. Wiechelmann 2013, 331).

Broer af kontakt

Trans-, inter- og multikulturalisme

Selvom begreberne trans-, inter- og multikulturalisme ofte bruges som synonymer, er deres betydning ikke identisk. Ifølge Yousefi har disse tre teorier „et indre slægtskab på trods af de åbenlyse forskelle[ ]“ (Yousefi 2014, 25). Interkulturalitet er forbindelsen mellem transkulturalitet og multikulturalitet.

Multikulturalisme står for sameksistensen af mennesker med forskellige oprindelser, livssituationer og kulturelle livsformer i et samfund. Det forudsætter, at der findes klart forskellige, homogene kulturer. Transkulturalitet betyder på den anden side, at der ikke findes homogene kulturer, men kun kulturelle hybrider med forskellige grader af særpræg. „Kulturer er indbyrdes forbundne gennem migration, kommunikationssystemer og økonomiske afhængigheder“ (Irmer 2022, 12). Nationale grænser tages ikke længere i betragtning. Transkulturalitet står for en interdependent global kultur, der forbinder alle nationale kulturer (jf. Irmer 2002, 11 f.). Begrebet hyperkulturalitet er nyt.

Også spændende: løgmodellen for kultur.

Litteratur

Barmeyer, Christoph (2012): Taschenlexikon Interkulturalität. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht.

European Modular Programme for Intercultural Learning in Teacher Education EMIL 2006: Intercultural Competence in Primary Schools. http://www.emil.ikk.lmu.de/deutch/ Handbuch-EMIL-Volltext.pdf [15.03.2017].

Irmer, Marion (2002): Interkulturel leg og læring. Praktiske løsninger. Kissing: WEKA Media.

Wiechelmann, Sarah (2013): Var det en interkulturel misforståelse? Om faren ved at miste personen af syne på grund af kultur. I: Kumbier, Dagmar/ Schulz von Thun, Friedemann (red.): Interkulturelle Kommunikation. Metoder, modeller, eksempler. 6 udg. Reinbek bei Hamburg: Rowohlt Verlag, 323-335.

Yousefi, Hamid Reza (2014): Grundlæggende begreber i interkulturel kommunikation. München: UVK.