Begrebet integration (latin integratio) betyder „genoprettelse af en helhed“ (Hillmann 2007, 383). I sociologien henviser det til en „adfærdsmæssig og bevidsthedsmæssig integration i eller tilpasning til værdistrukturer og adfærdsmønstre“ (ibid.). Normalt kontrasteres og sammenlignes en social gruppe eller individer i et homogent samfund med hinanden, så der kan laves klassifikationer mellem de integrerede og de ikke-integrerede (jf. Gregori 2015, 25). Det er et meget komplekst begreb, så der er ikke enighed om, hvad der præcist menes med det (jf. Grosche 2015).
Forskellige definitioner
Ekspertrådet (SVR) for tyske fonde for integration og migration giver følgende definition:
SVR forstår integration som deltagelse af alle i de centrale områder af samfundslivet med så lige muligheder som muligt. Disse spænder fra opdragelse og tidlig uddannelse i familien såvel som i offentlige førskoleinstitutioner, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og et liv, der er selvbestemt gennem arbejde og dets indtjening og ikke afhængig af overførsler, til politisk deltagelse – som er afhængig af status – såvel som deltagelse i de mest forskelligartede beskyttelses- og velfærdssystemer i rets- og velfærdsstaten (Sachverständigenrat deutscher Stiftungen für Integration und Migration 2019). Filsinger bekræfter denne definition og opsummerer integration som „den lige deltagelse (access justice) i samfundets økonomiske, økologiske, sociale og kulturelle ressourcer“ (jf. Hinrichs 2003 citeret i Filsinger 2008, 8).
Systemintegration og social integration
Esser skelner på den anden side mellem social integration og systemintegration for at gøre begrebet mere forståeligt. Systemintegration forstås som integration af et socialt system som helhed (jf. Esser 2004, 53). Social integration refererer på den anden side til forholdet mellem individer og deres inklusion i et allerede eksisterende socialt system (jf. ibid., 46). Fire dimensioner kan skelnes fra hinanden:
– Kulturation, som refererer til assimilering af „viden, færdigheder og kulturelle ‚modeller‘, herunder især sproglig socialisering“ (ibid.),
– placering, som refererer til „overtagelse af rettigheder og indtagelse af positioner“ (ibid.),
– interaktion, som handler om sammenkædning af sociale relationer og inklusion i centrale netværk (jf. ibid.), og
– identifikation, som opnås gennem en vis loyalitet over for det sociale system (jf. ibid.).
Integration kan lykkes på forskellige måder, men her er nogle generelle tips:
Søg støtte: Det er vigtigt at søge støtte, når der opstår vanskeligheder. Det kan være professionelle rådgivningstjenester, men også venner, familie eller religiøse samfund.
Litteratur
Esser, Hartmut (2004): Hvilket alternativ til „assimilation“ findes der egentlig? I: Bade, Klaus/ Bommes, Michael (red.): Migration-Integration-Bildung. Grundlæggende spørgsmål og problemområder. IMIS-Beiträge Heft 23. Osnabrück, 41-59.
Filsinger, Dieter (2008): Betingelser for vellykket integration – Overvågning og evaluering af integration. Ekspertise bestilt af Friedrich Ebert Foundation. Bonn.
Georgi, Viola B. (2015): Integration, mangfoldighed, inklusion. I: Magazin II, 25-27. https://www.die-bonn.de/zeitschrift/22015/einwanderung-01.pdf [19.08.19].
Grosche, M. (2015). Hvad er inklusion? I: Kuhl, P./ Stanat, P./ Lütje-Klose, B./ Gresch, C./ Pant, H. A./ Prenzel, M. (red.): Inklusion von Schülern und Schülern mit sonderpädagogischem Förderbedarf in Schulleistungserhebungen. Fundamenter og resultater. Wiesbaden: Springer, 17-39.
Hillmann, Karl-Heinz (2007): Wörterbuch der Soziologie. 5. udgave. Stuttgart: Kröner.
Expert Council of German Foundations on Integration and Migration (2019): Immigration Society. https://www.svr-migration.de/glossar/ [19.08.19].