Integration

Begrebet integration (latin integratio) betyder „genoprettelse af en helhed“ (Hillmann 2007, 383). I sociologien henviser det til en „adfærdsmæssig og bevidsthedsmæssig integration i eller tilpasning til værdistrukturer og adfærdsmønstre“ (ibid.). Normalt kontrasteres og sammenlignes en social gruppe eller individer i et homogent samfund med hinanden, så der kan laves klassifikationer mellem de integrerede og de ikke-integrerede (jf. Gregori 2015, 25). Det er et meget komplekst begreb, så der er ikke enighed om, hvad der præcist menes med det (jf. Grosche 2015).

Forskellige definitioner

Ekspertrådet (SVR) for tyske fonde for integration og migration giver følgende definition:

SVR forstår integration som deltagelse af alle i de centrale områder af samfundslivet med så lige muligheder som muligt. Disse spænder fra opdragelse og tidlig uddannelse i familien såvel som i offentlige førskoleinstitutioner, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse og et liv, der er selvbestemt gennem arbejde og dets indtjening og ikke afhængig af overførsler, til politisk deltagelse – som er afhængig af status – såvel som deltagelse i de mest forskelligartede beskyttelses- og velfærdssystemer i rets- og velfærdsstaten (Sachverständigenrat deutscher Stiftungen für Integration und Migration 2019). Filsinger bekræfter denne definition og opsummerer integration som „den lige deltagelse (access justice) i samfundets økonomiske, økologiske, sociale og kulturelle ressourcer“ (jf. Hinrichs 2003 citeret i Filsinger 2008, 8).

Systemintegration og social integration

Esser skelner på den anden side mellem social integration og systemintegration for at gøre begrebet mere forståeligt. Systemintegration forstås som integration af et socialt system som helhed (jf. Esser 2004, 53). Social integration refererer på den anden side til forholdet mellem individer og deres inklusion i et allerede eksisterende socialt system (jf. ibid., 46). Fire dimensioner kan skelnes fra hinanden:

– Kulturation, som refererer til assimilering af „viden, færdigheder og kulturelle ‚modeller‘, herunder især sproglig socialisering“ (ibid.),

– placering, som refererer til „overtagelse af rettigheder og indtagelse af positioner“ (ibid.),

– interaktion, som handler om sammenkædning af sociale relationer og inklusion i centrale netværk (jf. ibid.), og

– identifikation, som opnås gennem en vis loyalitet over for det sociale system (jf. ibid.).

Integration kan lykkes på forskellige måder, men her er nogle generelle tips:

Lær sproget: En af de vigtigste forudsætninger for en vellykket integration er at lære værtslandets sprog. Et godt kendskab til sproget gør det lettere at skabe kontakter, finde arbejde og finde rundt i hverdagen.
Vær opmærksom på kulturelle forskelle: Kulturelle forskelle kan være en hindring for en vellykket integration. Det er vigtigt at anerkende og respektere disse forskelle. Her kan interkulturel træning eller samtaler med lokale hjælpe med at udvikle forståelse for hinanden.
Skab kontakter: Kontakter med lokale og andre migranter kan hjælpe dig med at falde hurtigere til i dit nye miljø. Det kan ske gennem klubber, nabomøder eller sportsklubber.
Søg arbejde: Arbejde er en vigtig del af integrationen. Beskæftigelse giver ikke kun økonomisk sikkerhed, men også mulighed for at socialisere og forbedre sine sprogkundskaber. 5.
Bliv involveret i samfundet: At blive involveret i samfundet kan være med til at fremme integrationen. Det kan ske gennem frivilligt arbejde, politisk engagement eller kulturelle aktiviteter.
Forbliv positiv: Integration er en proces, der tager tid og kræver tålmodighed. Der er tilbageslag og vanskeligheder, men det er vigtigt at forblive positiv og fokusere på de positive aspekter.

Søg støtte: Det er vigtigt at søge støtte, når der opstår vanskeligheder. Det kan være professionelle rådgivningstjenester, men også venner, familie eller religiøse samfund.

Litteratur

Esser, Hartmut (2004): Hvilket alternativ til „assimilation“ findes der egentlig? I: Bade, Klaus/ Bommes, Michael (red.): Migration-Integration-Bildung. Grundlæggende spørgsmål og problemområder. IMIS-Beiträge Heft 23. Osnabrück, 41-59.

Filsinger, Dieter (2008): Betingelser for vellykket integration – Overvågning og evaluering af integration. Ekspertise bestilt af Friedrich Ebert Foundation. Bonn.

Georgi, Viola B. (2015): Integration, mangfoldighed, inklusion. I: Magazin II, 25-27. https://www.die-bonn.de/zeitschrift/22015/einwanderung-01.pdf [19.08.19].

Grosche, M. (2015). Hvad er inklusion? I: Kuhl, P./ Stanat, P./ Lütje-Klose, B./ Gresch, C./ Pant, H. A./ Prenzel, M. (red.): Inklusion von Schülern und Schülern mit sonderpädagogischem Förderbedarf in Schulleistungserhebungen. Fundamenter og resultater. Wiesbaden: Springer, 17-39.

Hillmann, Karl-Heinz (2007): Wörterbuch der Soziologie. 5. udgave. Stuttgart: Kröner.

Expert Council of German Foundations on Integration and Migration (2019): Immigration Society. https://www.svr-migration.de/glossar/ [19.08.19].