Inklusion

Der findes forskellige definitioner eller områder af inklusion. Med henvisning til ordets latinske oprindelse kommer inklusion fra includo „at omslutte, at begrænse“ (jf. Pons). Inklusion ses som det modsatte af eksklusion eller som en udvidelse af begrebet integration (jf. Rohrmann 2014, 163).

Integration og eksklusion

Ifølge Dudens ordbog henviser eksklusion til en udelukkelse eller udelukkelse. Integration defineres som inklusion eller forbindelse af forskellige personer eller grupper i en social og kulturel enhed. Integration bruges også som synonym for inklusion, da sidstnævnte ikke var så udbredt før i tiden. Ikke desto mindre er der betydelige forskelle. Selvom integration betyder inklusion, er der stadig en vis afstand, der adskiller individer med bestemte karakteristika fra andre. Der er en differentiering mellem typen „normal“ og typen „anderledes“ (jf. Grimm/ Meyer/ Volkmann 2015, 146). For eksempel accepterer en inkluderende skole børn med funktionsnedsættelser, men tilpasser sig ikke deres særlige behov (jf. Grimm/ Meyer/ Volkmann 2015, 145 f.).

Inklusion betyder på den anden side at inkludere alle individer – uanset hvilket køn eller hvilken etnicitet de tilhører, eller om de er fysisk eller mentalt handicappede. Alle er lige i et heterogent samfund. Der er ikke nogen „normal“ eller „anderledes“ type, som samfundet har sat op. I eksemplet med skolen betyder det, at gamle, traditionelle strukturer nedbrydes, og at alles behov imødekommes individuelt (jf. Grimm/ Meyer/ Volkmann 2015, 145).

Inklusion og pædagogik

Inklusionspædagogik handler om, at børn med og uden handicap lærer sammen i almindelige børnehaver og skoler. Det skal også udvides til samarbejde i voksenlivet. Men kan børn med handicap, psykisk eller fysisk, lære på samme måde som ikke-handicappede børn?

Feuser definerer pædagogik som inkluderende pædagogik, der underviser, uddanner og træner – med respekt for det enkelte individ og uden at ekskludere eller marginalisere elever (jf. Feuser 2005, 134). Blot det at gå i en almindelig skole udgør ikke inklusion for et handicappet barn, da han eller hun kun er integreret udadtil, men fortsat er ekskluderet indadtil (psykologisk/mentalt). Feuser nævner Guarino-buret omkring barnets hoved som et billedligt eksempel på dette (jf. Feuser 2005, 168 ff.).

Eleverne er altså heterogene mennesker i en integrativ enhed, som lærer sammen i samarbejde med hinanden (jf. Feuser 2005, 173). Sammenfattende er en integrativ eller inkluderende almenpædagogik derfor, at „alle børn og elever leger, lærer og arbejder i samarbejde med hinanden på deres respektive udviklingsniveauer i henhold til deres aktuelle kompetencer inden for perception, tænkning og handling i orientering mod ’næste zone i deres udvikling‘ på og med et fælles objekt“ (Feuser 2005, 174).

Inklusion i sociologien

Begrebet nation fik især betydning i det 19. og 20. århundrede, hvor der, specielt i forhold til Tyskland, opstod en stigende stræben efter og længsel efter en forenet og samlet stat, som til sidst blev håndhævet. Der skulle ske en ændring fra et kludetæppe af fyrstedømmer til et Tyskland som en nation.

I denne forstand har en nation en inkluderende funktion, baseret på sprog og en fælles kultur, gennem sin inklusion eller forening til en stor helhed.

Samtidig har en nation en ekskluderende karakter, den tjener til at udelukke andre stater/nationer, hvilket er grundlaget for begrebets succes (jf. Stichweh 2005, 42 f.). Nationsbegrebet har dog ikke altid haft en eksklusiv karakter i forhold til indvandring, men har både tidligere og i dag tjent til at afgrænse andre stater og har samtidig haft en forpligtende karakter for undersåtterne i forhold til staten.

I den tidlige moderne æra var indvandring ønsket; den blev set som erhvervelsen af nye undersåtter og dermed nye ressourcer. Emigration blev derimod kraftigt modarbejdet (jf. Stichweh 2005, 41). Fra det 19. og 20. århundrede og frem ændrede dette sig. Retten til at udvandre fik større betydning, men indvandring blev vanskeligere på grund af fremkomsten af nationalsocialistiske ideer og bevidstheden om stigende knaphed på plads og ressourcer (jf. Stichweh 2005, 152).

Dette førte til dannelsen af et globalt samfund bestående af nationalstater, som stræber efter en velfærdsstat indadtil, men bevidst skaber en ubalance udadtil for at adskille sig og konkurrere med hinanden. Migranter er derfor en trussel mod hvert enkelt individ fra denne velfærdsstat i forhold til hans eller hendes andel af denne velfærd. Denne velfærdslukning forstærkes af kulturen og etnificeringen af dens medlemmer, hvilket understreger dens lukningstendens (jf. Stichweh 2005, 152 f.).

På den anden side er staten resonansen af en national union, en mulighed for fuld inklusion, ikke nødvendigvis på et socialt, men på et juridisk grundlag, som f.eks. udvidelsen af skilsmisselovgivningen i 1960’erne, lige stemmeret for alle eller obligatorisk uddannelse og militærtjeneste. Dette blev i første omgang efterfulgt af en fase med inklusion, som muliggjorde deltagelse. I det videre forløb, som på nuværende tidspunkt, hvor deltagelse også opfattes som tvang, fordi individet skubbes i baggrunden, kan man se en tendens til frihed til ikke-deltagelse. Som et resultat heraf mister begrebet nation yderligere betydning (jf. Stichweh 2005, 43).

Lige løn for lige arbejde – økonomisk eksklusion

Virkningerne af økonomisk eksklusion på det private og sociale liv vil blive vist ved hjælp af eksemplet med kønsbaserede lønninger på arbejdsmarkedet.

Først og fremmest skal det siges, at økonomisk eksklusion ikke er baseret på manglende effektivitet, men på de sociale resultater af fordelingen af magt og ressourcer (jf. Schönpflug 2009, 88).

Kønsrelationer er opstået ud fra sociale hierarkier, der er konsolideret i adskillelsen mellem offentlige og private handlinger, dvs. lønnet arbejde og husligt arbejde. Og selv om kvinder kan frigøre sig fra huslige opgaver, hvilket ofte kun er tilfældet på deltid, identificeres de ofte med rollen som mor eller omsorgsperson, hvilket påvirker deres professionelle felt. Desuden er kvinder udelukket fra højindkomstpositioner inden for videnskab, politik og økonomi, som er fri for enhver indflydelse eller magt (jf. Hanappi- Egger/Hofmann 2005). Således forbliver kvinder begrænset i deres livsstil og autonomi på grund af den manglende anerkendelse, der socialt går hånd i hånd med højere økonomiske positioner.

Kort sagt er eksklusion årsagen til behovet for inklusion.

Litteratur

Duden. Duden Online Ordbog. https://www.duden.de/suchen/dudenonline/integration [16.12.2018].

Duden (2006): Die deutsche Rechtschreibung. 24. udgave. Mannheim: Bibliographisches Institut.

Feuser, Georg (2005): Handicappede børn og unge. Mellem integration og segregation. 2. udgave ed. Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft.

Grimm, Nancy/ Meyer, Michael/ Volkmann, Laurenz (2015): Undervisning i engelsk. Tübingen: Narr Francke Attempto.

Isop, Utta/ Ratkovic, Viktorija (red.) (2011): Levende forskelle. Kulturstudier og kønskritiske perspektiver på inklusion og eksklusion. Bielefeld: transcript.

Pons. Online Dictionary. https://de.pons.com/%C3%BCbersetzung? q=includo&l=dela&in=la&lf=la [16.12.2018].

Rohrmann, Eckard (2014): Inklusion? Inklusion! Kritiske bemærkninger til den aktuelle inklusionsdebat og begrebet moderat inklusion. I: Soz Passagen 6, 161-166.

Stichweh, Rudolf (2005): Inklusion und Exklusion. Studier i social teori. Bielefeld: transcript.