Individualisme

Individualisme fokuserer grundlæggende på individets interesser, rettigheder og behov i forhold til det sociale miljø, således at individets frihed er den højeste præmis. Individualismen har til formål at fremme en ny, mere inkluderende og mere komplet idé om menneskelig frihed. Den påvirker alle socialt relevante områder som etik, normer, politik og økonomi.

Mennesket forfølger sine egne interesser

Individualismen udspringer af oplysningstidens filosofi. Den rationalistiske individualisme mener, at mennesket af natur ikke er egnet til at fokusere på samfundet, men kun forfølger sine egne mål og interesser ud fra fornuft. Med dette synspunkt kan menneskers sociale adfærd altid kun tilskrives egeninteresse (jf. Wass 2016).

Individualismens oprindelse

De første individualistiske filosofier fandt deres oprindelse blandt græske lærde så tidligt som i det 5. århundrede f.Kr. I den europæiske historie begyndte individualismen primært med fremkomsten af det europæiske borgerskab, men især det amerikanske samfund siges at være tættest på individualismen (jf. Taylor 1996). Beviset på dette er grundlæggelsen af den amerikanske forfatning, hvor individualisme er et bærende princip (jf. Mewes 2004).

Aspekter og værdier af individualisme og kollektivisme

Industrialiserede stater klassificeres ofte på individualismens side. Undtagelser fra dette er østasiatiske stater som Japan eller Sydkorea, som stadig klart betragtes som kollektivistiske på trods af industrialiseringen (jf. Hofstede/ Hofstede/ Minkov 2010). I den modsatte kollektivisme sættes personlige behov grundlæggende under den sociale gruppes behov. Andre aspekter som respekt for forældre, harmoni mellem hinanden og selskabelighed er værdier, der vægtes højt i kollektivismen. I modsætning hertil er aspekter, der sætter individet over samfundet, centrale i individualismen. Det omfatter værdier som autonomi, selvstændighed, konkurrence og individets egne mål (jf. Cho et al. 2010).

Litteratur

Cho, H.-j. (2015): The Spec Generation Who Can’t Say „No“: Overeducated and Underemployed Youth in Contemporary South Korea. East asia cultures critique, bind 23, nummer 3, 437-462.

Hofstede, G./ Hofstede, G./ Minkov, M. (2010): Cultures and Organizations: Software of the Mind, New York: McGraw Hill Professional.

Mewes, H. (2004): Individualisme og amerikansk demokratiteori: oprindelse og oprindelige betydninger. I: A. K. al. (red.): Democratic Theory and the Development of Democracy. Wiesbaden: VS, 75-100.

Taylor, C. (1996): Quellen des Selbst, die Entstehung der neuzeitlichen Identität. Frankfurt am Main: Suhrkamp.

Wass, B. (2016): Individualisme versus kollektivisme – spørgsmålet om samværets natur. I: Dippelreiter, M./ Prosl, C. (red.): Individuum und Gesellschaft im Spannungsfeld zwischen Bindung und Freiheit. Klagenfurt: Wieser, 1-10.