Identitet

„Kun på baggrund af en konsolideret egen identitet bliver det muligt virkelig at engagere sig i den andens fremmedhed.“ (Rosa 2007, 49)

Etymologi

Identitet er afledt af det latinske ord identitas og betyder „absolut lighed“ (Rosa 2007, 47). Sociologen Hartmut Rosa gennemgår begrebet i forskellige sammenhænge og former. I sit essay Identitet forklarer han, at det i matematik såvel som logik „afspejler en relation af perfekt lighed [som] et objekt har med sig selv og kun med sig selv.“ (Rosa 2007, 47) Når det gælder menneskets essens, er identitet karakteriseret ved det enkelte individs unikhed og genkendelighed. Den danner grundlaget for den individuelle personlighedsdannelse. Ifølge Rosa er sprogbrug og deltagelse i kultur „grundlaget for al interkulturel kommunikation […] og forståelse“ (Rosa 2007, 47).

Tre aspekter af identitet

I sin bog Intercultural Communication opdeler kulturforskeren Edith Broszinsky-Schwabe identiteten hos de mennesker, der er involveret i en interkulturel udveksling, i tre facetter: Først og fremmest er der den personlige identitet, som er tæt forbundet med en persons ydre fremtoning. Adfærd, sprog og lugt spiller en væsentlig rolle i det første møde. På andenpladsen kommer den sociale identitet (gruppeidentitet, vi-identitet, kollektiv identitet). Her tilegner individet sig karakteristiske kulturelle træk og markerer dermed sit tilhørsforhold til en gruppe, som han eller hun identificerer sig med. Broszinsky-Schwabe skelner desuden mellem social identitet i forskellige identitetsfelter som familie, aldersgruppe, profession, religion etc. (jf. Broszinsky-Schwabe 2011, 44).

Kulturel identitet som den tredje facet beskriver individuelle personer eller grupper, der er styret af „fælles sprog, normer for at leve sammen, ideologiske og religiøse orienteringer, kunstneriske og videnskabelige traditioner, sportslige og håndværksmæssige færdigheder, fælles idealer og værdier [orient]. De fælles træk i livsstilen viser sig f.eks. i bolig- og bosætningsadfærd, spisevaner, mode, manerer, symboler, festivaler og fester.“ (Broszinsky-Schwabe 2011, 46)

Selvbillede – billede udadtil

Kontakten mellem forskellige kulturer er i dag mere intens end nogensinde. Bevarelsen af identitet er derfor en udfordring. Som Broszinsky-Schwabe gør det klart, har hver enkelt kultur med sine tegn, symboler, traditioner, adfærdsmønstre og værdisystemer indflydelse på dannelsen af en persons identitet (jf. Broszinsky-Schwabe 2011, 46). Dette bliver særligt tydeligt, når man konfronteres med en fremmed kultur eller integreres i et fremmed land.

Psykolog Annekatrin Hoppe undersøger i den forbindelse, i hvor høj grad det tidligere velkendte selvbillede ændrer sig i et nyt miljø. I sit essay So war ich nicht, so bin ich nicht forklarer hun, at når man forsøger at integrere sig i et fremmed miljø, bliver der sat spørgsmålstegn ved velkendte adfærdsmønstre og synspunkter samt egenskaber, som ellers ville forblive skjulte (jf. Hoppe 2013). Ens eget image, som er vokset ud af det velkendte kulturelle miljø, matcher ikke længere det fremmede image. Det fører igen til „usikkerhed om ens egen identitet“ (Hoppe 2013, 176).

Globalisering

Identitetsudviklingen påvirkes både positivt og negativt af den konstante forandring af kulturer. Ændringerne i kulturer er et tegn på, at „kultur [er] transportabel, den er sine bæreres last.“ (Groh 2003, 172) I den forbindelse bemærker Groh i sin artikel Identity Change – Globalisation and Cultural Inductions, at globaliseringen forårsager en destabilisering af oprindelige, autonome kulturer, der udsættes for industrikulturer. På grund af „dominanskløften[e]“ (Groh 2003, 162) udviskes kulturer helt eller delvist, og dermed fratages mennesker muligheden for at danne individuelle identiteter (jf. Groh 2003, 177).

Litteratur

Broszinsky-Schwabe, Edith (2011): Interkulturel kommunikation. Misforståelser – Forståelse. Wiesbaden: Springer.

Groh, Arnold (2003): Identitetsforandring. Globalisering og kulturelle induktioner. I: Kimminich, Eva (red.): Welt Körper Sprache. Perspektiver på kulturelle opfattelses- og repræsentationsformer. Kulturel identitet. Konstruktioner og kriser. Vol. 3. Frankfurt am Main: Peter Lang, 161-185.

Hoppe, Annekatrin (2013): So war ich nicht, so bin ich nicht. Om det kulturelle miljøs indflydelse på ens egen identitet. I: Kumbier, Dagmar/ Schulz von Thun, Friedemann (red.): Interkulturel kommunikation: metoder, modeller, eksempler. 6 udg. Reinbek bei Hamburg: Rowohlt, 170-186.

Rosa, Hartmut (2007) Identitet. I: Straub, Jürgen/ Weidemann, Arne/ Weidemann, Doris (red.): Handbuch interkulturelle Kommunikation und Kompetenz. Grundlæggende begreber – teorier – anvendelsesområder. Stuttgart: Metzler, 47-56.