Identitet, seksuel

Seksuel identitet refererer til lesbiske, bøsser, biseksuelle, panseksuelle, demiseksuelle, aseksuelle og panseksuelle personer.

Mens seksuel orientering beskriver „orienteringen af en persons seksuelle og følelsesmæssige behov over for andre mennesker af samme eller modsatte køn eller begge køn.“(1; jf. Sexual Orientation-in Psychotherapy and Counselling s.6), tilføjer seksuel identitet til begrebet værdien af selvforståelse, som ikke udelukkende kan bestemmes af seksuelle relationer eller handlinger til eller med andre personer.

Ifølge Magret Göth og Ralph Kohn er seksuel identitet den identitet, som en person udvikler på baggrund af sin seksuelle orientering. Udviklingen af identiteten vil blive påvirket af den individuelle, sociale og kulturelle situation og af andre aspekter. (2; jf. Seksuel orientering i psykoterapi og rådgivning s. 6).

Også her kan man se, at seksuel identitet kan udvikle sig fra seksuel orientering, men at de to begreber ikke bør bruges synonymt. Det skal også understreges, at det ikke at føle sig seksuelt tiltrukket, hvilket også kan komme til udtryk ved ikke at indgå i seksuelle relationer, også kan være en seksuel identitet, nemlig aseksualitet. At knytte seksuel identitet udelukkende til seksuelle relationer/handlinger kan derfor føre til forkerte konklusioner. Desuden kan seksuel identitet påvirkes af bl.a. kulturelle påvirkninger, men der kan også opstå individuelle udviklinger, så seksuel identitet er mere omfattende end seksuel orientering.

Stefan Timmermann definerer på den anden side seksuel identitet på følgende måde: „Seksuel identitet er menneskers grundlæggende selvforståelse af, hvem de er som seksuelle væsener – hvordan de opfatter sig selv, og hvordan de (ønsker at) blive opfattet af andre. Den omfatter biologisk, socialt og også psykologisk køn samt seksuel orientering.“ (3; jf. Handbuch Sexualpädagogik und sexuelle Bildung, s. 261). Desuden er den seksuelle identitet ikke statisk i løbet af livet, men snarere foranderlig (4; jf. Handbuch Sexualpädagogik und sexuelle Bildung, s. 261).

Dette viser tydeligt, at seksuelle relationer, som kan være et resultat af seksuel orientering, ikke automatisk behøver at være identitetsskabende, men at det snarere er et spørgsmål om selvforståelse, som kan være foranderlig.

Definitioner af seksuel identitet og eksempler

Aseksuel: Aseksuelle personer føler sig ikke seksuelt tiltrukket af andre mennesker. Biseksuel Biseksuelle personer er romantisk, erotisk og/eller seksuelt tiltrukket af personer af deres eget eller det „modsatte“ køn. Denne betegnelse for seksuel identitet forudsætter en selvplacering i den binære kønsorden (jf. „panseksuel“). (…)

Demiseksuel: Demiseksuelle personer er kun seksuelt tiltrukket af personer, som de allerede har etableret et tæt forhold til.

Heteroseksuel: Heteroseksuelle personer er romantisk, erotisk og/eller seksuelt tiltrukket af personer af det „modsatte“ køn. Denne betegnelse for seksuel identitet forudsætter, at man placerer sig selv i den binære kønsorden. Heteronormativitet betragtes som det sociale ordensprincip, hvormed seksualitet og køn standardiseres.

Homoseksuel: Homoseksuelle personer er tiltrukket af personer af samme køn i deres romantiske, erotiske og/eller seksuelle begær. Denne betegnelse for seksuel identitet forudsætter, at man placerer sig selv i den binære kønsorden. Opfattes nogle gange som patologiserende, hvilket er grunden til, at udtrykkene „lesbisk“ og „bøsse“ er mere almindeligt anvendt. (…)

Lesbisk: Denne betegnelse for seksuel identitet forudsætter en selvplacering i den binære kønsorden. Hermed menes kvinders seksuelle identitet med samme køn. Blev tidligere brugt nedsættende, men er blevet en positiv selvbetegnelse gennem den lesbisk-homoseksuelle frigørelsesbevægelse. (…)

Panseksuel: Panseksuelle personer er tiltrukket af andre mennesker uanset deres køn. Det omfatter ikke kun mænd og kvinder, men også transkønnede og interkønnede. Hermed sættes der spørgsmålstegn ved den binære kønsorden. (…)

Bøsse: Denne betegnelse for seksuel identitet forudsætter en selvplacering i den binære kønsorden. Det forstås som mænds seksuelle identitet med samme køn. Blev tidligere brugt nedsættende, men er blevet en positiv selvbetegnelse gennem den lesbisk-homoseksuelle frigørelsesbevægelse.

Seksuel identitet: Omtales også som seksuel orientering. Identitet understreger, at det ikke kun er et spørgsmål om orientering i forhold til mulige partnere, men at det er en del af identiteten. Ikke desto mindre kan den ændre sig i løbet af et liv. Nogle gange er køn eller kønsidentitet også inkluderet, fordi identifikationen af seksuel identitet er afhængig af kønskategorier. I denne rapport opfattes køn som en mulig tværgående dimension, der kan interagere med seksuel identitet og føre til flerdimensionelle eller intersektionelle oplevelser.“ (citeret fra Experiences of discrimination in Germany based on sexual identity af Dorina Kalkum, Magdalena Otto, august 2017, side 124ff (5)).

Forskel til kønsidentitet

Seksuel identitet og kønsidentitet beskriver ikke det samme, men de er ofte forbundet. Kønsidentitet beskriver det sociale køn, dvs. det køn, som en person identificerer sig med. Det kan være forskelligt fra det biologiske køn. (6)

Judith Butler ser grunden til at introducere kønsidentitet i de problemer, som et binært kønssystem medfører. Biologisk set kan det ikke nægtes, at der også findes mennesker med flere morfologiske kønskarakteristika. Det ville derfor ikke være tilladt at overføre denne formodede binaritet til kønsidentitet. På engelsk skelnes der mellem biologisk køn og socialt køn (gender); for at foretage denne skelnen på tysk bør man bruge begreberne Geschlecht (køn) og Geschlechtsidentität (køn). (7; jf. Das Unbehagen der Geschlechter (Gender Trouble), s. 23ff).

Mens kønsidentitet beskriver, hvordan man læser sig selv eller gerne vil læses, omfatter seksuel identitet også interpersonelle seksuelle relationer (eller i tilfælde af aseksualitet, fraværet af seksuel tiltrækning).

Mere detaljeret information om køn kan findes her: https://www.hyperkulturell.de/glossar/gender/.

Litteratur

1 Göth, M.; Kohn, R. (2014): Seksuel orientering i psykoterapi og rådgivning. Springer Verlag: s. 6

2 Göth, M.; Kohn, R. (2014): Seksuel orientering – i psykoterapi og rådgivning. Springer Verlag s. 6

3 Sielert, U. [red.]; Schmidt, R. (2008): Handbuch Sexualpädagogik und sexuelle Bildung. Juventa Verlag: s. 261

4 Sielert, U. [red.]; Schmidt, R. (2008) Jf. Handbuch Sexualpädagogik und sexuelle Bildung (2008): S. 261

5https://www.antidiskriminierungsstelle.de/SharedDocs/downloads/DE/publikationen/Expertisen/expertise_diskrimerfahrungen_in_de_anhand_der_sex_identitaet.pdf;jsessionid=E2D04807FA660332333E3B75FB02D856.intranet211?__blob=publicationFile&v=3 p.124 (tilgået 20.08.2021)

6https://www.antidiskriminierungsstelle.de/SharedDocs/downloads/DE/publikationen/Expertisen/expertise_diskrimerfahrungen_in_de_anhand_der_sex_identitaet.pdf;jsessionid=E2D04807FA660332333E3B75FB02D856.intranet211?__blob=publicationFile&v=3 (tilgået 20.08.2021)

7 Butler, J.. [Red.]; udgave suhrkamp 2433(1991): Das Unbehagen der Geschlechter; originaltitel: Gender Trouble; Suhrkamp Verlag: s.23 ff.