Hybriditet

Modellen for hybriditet beskriver en interkulturel proces, hvor der sker en omorientering af individets identitet (jf. Gugenberger 2010, 68). Begrebet hybriditet er afledt af det latinske ord hybrida „mongrel“ og antager, at individer producerer en nykonstrueret og dermed tredje identitet ud fra deres oprindelsesidentitet og værtssamfundets identitet (jf. Gugenberger 2010, 68). Hybriditetsmodellen betragter „taleren som en social aktør“ (Gugenberger 2010, 68), der udvikler nye varianter ud fra sammenfletningen af to kulturer og sprog, som går ud over at forkaste eller foretrække et sprog eller en kultur (jf. Gugenberger 2010, 68).

Begreb: Hybriditet ifølge Bhabha

I 1994 etablerede Bhabha et centralt hybriditetsbegreb med udgangspunkt i Foucaults diskursteori (jf. Engel/ Lewicki 2005, 1). Grundlaget for dette koncept er, at en ny identitet kun kan opstå i et tredje rum mellem to kulturer (jf. Engel/ Lewicki 2005, 1). „For Bhabha er subjektet snarere en knude og et krydsfelt af de sprog, ordener, diskurser og systemer, der gennemsyrer det, med alle de opfattelser, følelser og bevidsthedsprocesser, der er forbundet med dem. Hans metafor om det ‚knyttede subjekt‘ flytter således multikulturalismen fra et territorialt begreb til en person“ (Engel/Lewicki 2005, 2).

Historie: Historien om begrebet hybriditet

Udtrykket hybriditet blev brugt i det 19. århundrede i forbindelse med etnisk heterogenitet og fik en negativ konnotation. I mellemtiden har hybriditetsbegrebet en positiv konnotation (jf. Fludernik 2001, 12) og „fungerer […] som et nøglebegreb til at beskrive kulturel mangfoldighed“ (Fludernik 2001, 12), som har en progressiv karakter (jf. Fludernik 2001, 12). Talerens beslutning om at bruge hybride sprogformer kan forstås som en modstand mod de herskende modeller for assimileringsideologi og som et signal om den eksisterende sproglige mangfoldighed hos individer (jf. Gugenberger 2010, 70).

Overførsel til nutiden

I dag anvendes hybriditetsfænomenet uden for den koloniale kontekst, f.eks. til at undersøge og beskrive migranters åbne identitetsbegreber. Med udgangspunkt i eksemplet med muslimske migranter i Tyskland og Europa fremsætter Foroutan/ Schäfer den tese, at nye meta-fortællinger om oprindelse og identitet samt kulturelt tilhørsforhold skabes på individuelt plan, så snart folk føler, at de tilhører forskellige kulturelle rum (jf. Foroutan/ Schäfer 2009, 1 f.). Kritikere af hybriditetsteorien siger på den anden side, at migrationsprocesser som helhed ikke fører til en fragmentering af subjektets identitet, hvorfor hybridisering ikke kan forstås som et universelt fænomen (jf. Castro Varela 2015, 270 f.).

Adskillelse fra hyperkulturalitet

I modsætning til teorien om hyperkulturalitet har hybrid identitet en klar afgrænsningskarakter. Bienfait beskriver dette som social „juxtaposition og det konstant skiftende, samlende identifikationsøjeblik“ (Bienfait 2006, 93). Processen med at „skabe“ sin egen kultur inden for en peer-gruppe er således et middel mod hjemløshed (jf. Foroutan/Schäfer 2009, 1). Der er tale om desintegrationsprocesser, fordi en fuldstændig integration i ankomstlandet synes uopnåelig (jf. Foroutan/ Schäfer 2009, 1 f.).

Sprogvidenskab: Hvordan dannes hybridsorter?

Hybridformerne er meget forskellige med hensyn til deres sproglige karakteristika. Mindre sproglige ændringer på fonetisk og prosodisk niveau kan f.eks. opnås ved hjælp af codeswitching. På samme måde kan en hybridvarietet også omfatte fremkomsten af et nyt sprog (jf. Gugenberger 2010, 68 f.). Med hensyn til graden af hybriditet skal det bemærkes, at hvis en stor del af de sproglige træk, f.eks. fra oprindelsessproget, erstattes af værtssamfundets sprog, er der tale om en lav grad af hybriditet. Men så snart man når omtrent midt mellem de to kildesprog, er der tale om et rum uden sproglige grænser, hvor ingen af kildesprogene kan bestemmes som dominerende. I dette tilfælde er det tredje rum nået (jf. Gugenberger 2010, 69). De hybridsorter, der er udviklet, kan både gå i arv over generationer og eksisterer kun midlertidigt (jf. Gugenberger 2010, 68).

litteratur

Bienfait, Agathe (2006): Im Gehäuse der Zugehörigkeit. Wiesbaden: VS.

Castro Varela, Maria do Mar/ Dhawan, Nikita (2015): Postkoloniale Theorie – eine kritische Einführung. 2. Auf. Bielefeld: transcript.

Engel, Christine/ Roman Lewicki (2005): Konzepte von Interkulturalität. In: Engel, Christine/ Lewicki, Roman (Hrsg.): Interkulturalität. Slawistische Fallstudien. Bd. 12. Innsbruck: Innsbrucker Beiträge zur Kulturwissenschaft: Slavica Aenipontana, 1–8.

Fludernik, Monika (2001): Hybridität. Theorie und Praxis. In: Polylog 8, 7–25.

Foroutan, Naika/ Schäfer, Isabel (2009): Hybride Identitäten – muslimische Migrantinnen und Migranten in Deutschland und Europa. https://www.bpb.de/apuz/32223/hybride-identitaeten- muslimische-migrantinnen-und-migranten-in-deutschland-und-europa?p=all [22.06.2018].

Gugenberger, Eva (2010): Das Konzept der Hybridität in der Migrationslinguistik. In: Ludwig, Ralph/ Schwarze, Sabine (Hrsg.): Sprache, Identität, Kultur. Bd. 8. Frankfurt am Main: Peter Lang, 67–92.