Hotspots

Begrebet hotspot er afledt af det engelske hot „varm“ og spot „sted“ og betyder altså varm plet (jf. https://www.duden.de/rechtschreibung/Hotspot).

Definition

Hotspots er såkaldte rich points, som henviser til de steder i kommunikationen, hvor kulturspecifikke problemer oftest opstår. Disse omfatter hilsner, kritik, forskellige meninger, definitioner eller forklaringer (f.eks. „duzen“ / „siezen“) (jf. Agar 1994, 100).

Rich points forekommer ofte i interkulturel kommunikation, men er ikke nødvendigvis bundet til den. Det betyder, at rich points findes både inden for en kultur og kontrastivt i en sammenligning af to kulturer. Så snart der opstår en vanskelighed i en samtale, kan der være tale om rich points. Det kan enten være individuel adfærd eller kulturelle mønstre (jf. Heringer 2017, 166). „Rige pointer er rige

– fordi de giver indsigt i kulturer,

– fordi de lærer os at undersøge vores egne forventninger,

– fordi de kan tages i betragtning og håndteres kommunikativt“ (Heringer 2017, 166).

Det er typisk for rich points, at der ikke kun opstår vanskeligheder i krydsfeltet mellem forskellige kulturer, men også i uenigheder mellem modersmålstalende. Det kan konkluderes, at Rich Points er rige på kultur, har mange forskellige komponenter og ses og opleves forskelligt (jf. Heringer 2017, 166-167).

Hvordan kan et rich point forstås bedre?

Ifølge Agar er det østrigske udtryk Schmäh et Rich Point i sig selv, da kultur og historie er dybt indlejret i dette ord. „Rige punkter signalerer, hvor den sprogkulturelle handling er“ (Agar 1994, 106). Agar sammenligner et rich point med en snublesten, som nogen falder over. Et rich point opstår, når der opstår kommunikations- og forståelsesproblemer, og viden om den kulturelle baggrund er utilstrækkelig. Hvis man har mistanke om et rich point, bør man udforske forskellene til ens egen kultur. Derfor bør der skabes forbindelser mellem det rige punkt og verdensbillederne. Dette kan føre til en dybere forståelse af Rich Points (jf. Heringer 2017, 168-169).

Hvad er forskellen mellem rich points og hotspots?

Heringer forstår hotspots som rich points, hvis betydning er generaliseret. Af didaktiske grunde identificeres og oplistes generelle hotspots i interkulturel kommunikation. Sådanne hotspots er som regel opnået gennem erfaring (jf. Heringer 2017, 169). Derfor er hotspots kulturelt specifikke situationer, hvor misforståelser opstår, såsom hverdagssituationer: at hilse, sige ja/nej, gaver, kropssprog, tie stille, undskylde osv. Dette forklares mere detaljeret nedenfor. I modsætning hertil skal rich points, som i eksemplet med Schmäh, forstås som en holdning til livet såvel som en generel holdning til at se livet og tingene.

Eksempler

Valget af Du eller Sie på tysk eller den amerikanske dato er eksempler på hotspots. Desuden er det østrigske eller wienske Schmäh også et af dem. Det skal bemærkes, at der er meningsforskelle i forklaringen af dette ord. Grundlæggende forstås dette udtryk dog som en livsstil baseret på ironi (jf. Heringer 2017, 166-167). Desuden tæller hilsen også blandt hotspots. Her udføres hilsner sprogligt, fysisk og gestuelt forskelligt afhængigt af sprog og kultur. For eksempel kræver det amerikanske How do you do? eller ¿Qué tal? på spansk ikke et direkte svar. Desuden er der også forskellige vaner i telefonen. Mens man i Tyskland siger sit navn, svarer man i mange andre lande kun ja. Ud over den sproglige del varierer den fysiske del også fra land til land. I Østrig er et håndtryk for eksempel obligatorisk. I den islamiske kultur, derimod, giver en mand aldrig en kvinde hånden (jf. Heringer 2017, 169). Desuden er tiltaleformer også ansvarlige for interkulturelle misforståelser. Derudover kan personlige spørgsmål skabe stor forvirring i forskellige kulturer, f.eks. i Indonesien (jf. Heringer 2017, 170 f.). Invitationer er et andet eksempel. Hvis en fest f.eks. finder sted kl. 8, skal tyskeren have at vide præcis kl. 8, spanieren kl. 7.40 osv. (jf. Heringer 2017, 172).

Desuden er sprogproblemet et typisk eksempel på hotspots. Der opstår spørgsmål om, hvilket sprog partnerne, der kommer fra forskellige sprogkulturer, skal tale osv. (jf. Heringer 2017, 172). Desuden opfattes samtykke og afvisning forskelligt i forskellige kulturer. De kommer også til udtryk gennem forskellige gestus. I Kina er et glas, der er drukket helt ud, for eksempel et tegn på, at værten ikke fylder glassene op hele tiden (jf. Heringer 2017, 174). Desuden indikerer lyttevaner betydelige forskelle i kulturer, f.eks. betragtes tavs lytning som høfligt i Polen. Desuden betragtes religion som et hotspot. Derudover skal kritik, komplimenter og humor håndteres med forsigtighed, da disse opfattes forskelligt i forskellige kulturer (jf. Heringer 2017, 175-177).

Litteratur

Agar, Michael (1994): Den interkulturelle ramme. I: International Journal of Intercultural Relations 18.

Dudenverlag: https://www.duden.de/rechtschreibung/Hotspot [29.08.2019].

Heringer, Hans Jürgen (2017): Interkulturel kommunikation. Grundlag og begreber. 5. udg. Tübingen: Francke.

Rössler, Andrea (2008): Vellykket ordforrådstilegnelse i spanskundervisningen. I: Lüning, Marita/ Rössler, Andrea/ Sommerfeldt, Kathrin/ Strickstrack-García, Roswitha/ Vences, Ursula/ Wlasak-Feik, Christine (red.): Prinzipien und Methoden des Spanischunterrichts. Undervisning i spansk som fremmedsprog. Seelze: Friedrich, 20-25.