Hofstede

Geert Hofstede var en hollandsk kulturforsker, socialpsykolog og professor emeritus i organisatorisk antropologi og international ledelse ved Maastricht Universitet. I fagkredse betragtes han som grundlæggeren af statistisk baseret interkulturel forskning.

Målbare aspekter

I slutningen af 1960’erne gennemførte Hofstede en empirisk undersøgelse med mere end 110.000 IBM-medarbejdere i 67 lande og udviklede på baggrund heraf modellen for kulturelle dimensioner. I første omgang identificerede Hofstede fire kulturelle dimensioner, senere fulgt op af yderligere to, og antallet af undersøgte lande blev også øget til 76. „En dimension er et aspekt af en kultur, som kan måles i forhold til andre kulturer.“ (Hofstede 2017, 38)

I det følgende gives en oversigt over de kulturelle dimensioner:

Magtdistance

Den kulturelle dimension magtdistance beskriver manifestationen af magtforhold inden for kulturer samt deres fordeling. Hvorvidt afstanden mellem forældre og børn, lærere og elever, supervisor og medarbejder – hierarkiske relationer kan tolereres forskelligt. Magtdistance er således den
„graden, i hvilken de mindre magtfulde medlemmer af institutioner og organisationer i et land forventer og accepterer den ulige fordeling af magt.“ (Hofstede 2017, 518)

Individualisme/ kollektivisme

Den anden kulturelle dimension beskriver forholdet mellem individualisme og kollektivisme inden for den pågældende kultur. Mens individualistiske kulturer lægger vægt på personlig selvrealisering, lægger kollektivistiske kulturer vægt på vi-gruppeidentitet.
„Individualisme repræsenterer en samfundsform, hvor de sociale bånd mellem individer ikke er særlig stærke. Alle forventes kun at bekymre sig om sig selv eller deres egen nærmeste familie.“ (Hofstede 2017, 516)
„Kollektivisme repræsenterer et samfund, hvor folk fra fødslen lever i vi-grupper, dvs. grupper med en stærk følelse af tilhørsforhold, som giver dem beskyttelse hele livet igennem for deres ubetingede loyalitet.“ (Hofstede 2017, 516)

Undgåelse af usikkerhed

Kulturer håndterer ukendte situationer, der udløser usikkerhed, på forskellige måder. Medlemmer af samfund med et højt niveau af usikkerhedsforebyggelse forsøger at kontrollere det ukendte såvel som det usikre ved hjælp af regulerende foranstaltninger. Kulturer med lav usikkerhedsforebyggelse lægger derimod mindre vægt på regelorientering.
Usikkerhedsundgåelse henviser til „den grad, i hvilken medlemmerne af en kultur føler sig truet af tvetydige eller ukendte situationer“. (Hofstede 2017, 522)

Maskulinitet versus femininitet

Den kulturelle dimension af maskulinitet og femininitet er en sociokulturel kategori, da den beskriver fordelingen af roller mellem mænd og kvinder.
„Maskulinitet står for et samfund, hvor følelsesmæssige kønsroller er klart defineret: Mænd skal være selvhævdende, hårde og fokusere på materiel succes; kvinder skal være beskedne, blide og optaget af livskvalitet.“ (Hofstede 2017, 518)
„Femininitet repræsenterer et samfund, hvor de følelsesmæssige kønsroller overlapper hinanden: Både mænd og kvinder anses for at være beskedne, følsomme og optaget af livskvalitet.“ (Hofstede 2017, 514)

Langsigtet og kortsigtet orientering

Dimensionen langsigtet og kortsigtet orientering beskriver samfundets orientering mod enten kortsigtede succeser eller langvarige løsninger.
„Langtidsorientering står for pleje af dyder, der er orienteret mod fremtidig succes, især sparsommelighed og udholdenhed.“ (Hofstede 2017, 518)
„Kortsigtet orientering står for værdsættelse af værdier, der er relateret til fortiden og nutiden, især respekt for traditioner, bevarelse af ‚ansigtet‘ og opfyldelse af sociale pligter.“ (Hofstede 2017, 517)

Nydelse og tilbageholdenhed

Den sjette kulturdimension fra 2010 beskriver, hvordan man i et samfund håndterer udtrykket af individuelle behov – nydelsesorienteret eller snarere tilbageholdende.
„Nydelse står for et samfund, hvor en relativt generøs tilfredsstillelse af grundlæggende og naturlige menneskelige behov er tilladt, som består i at nyde livet og have det sjovt.“
„Begrænsning står for et samfund, hvor behovstilfredsstillelse undertrykkes og reguleres ved hjælp af strenge sociale normer.“

Kritiske røster

Hofstedes kritikere klager over, at undersøgelserne udelukkende blev foretaget blandt IBM-ansatte, og at resultaterne derfor ikke gør det muligt at drage repræsentative konklusioner om hele befolkningen i et land. IBM-ansatte svarer ikke til „gennemsnitsborgere“, da der kræves et højere kvalifikationsniveau end gennemsnittet for at bestride dette job.

Den tyske kulturforsker Klaus P. Hansen kritiserer også Hofstedes teori om kulturelle dimensioner: „Alt i alt er hans bog en katastrofe for moderne kulturstudier. Den synder imod alle de fremskridt, der er sket siden 60’erne, og af alle ting har dette maskinværk undervist de uopdragne, der troede, at kulturbegrebet var noget vrøvl. De psykologer, sociologer og økonomer, der kun stoler på empiriske analyser, blev overbevist af Hofstedes statistikker om, at kultur bestod af hårde kendsgerninger, der kunne måles og vejes.“ (Hansen 2000, 285)

Endvidere kritiseres det, at et helt land karakteriseres som en gruppe, der ikke kan afspejle de enkelte sociale gruppers identitet og selvforståelse. Da samfundet er i en konstant proces og forandring, er de data, der nu er over 40 år gamle, ikke længere meningsfulde nok i et nutidigt perspektiv. De kun seks dimensioner, der hidtil er beskrevet, er heller ikke tilstrækkelige til at definere komplekse kulturer på en fyldestgørende måde.

Litteratur

Hansen, Klaus P. (2000): Kultur und Kulturwissenschaft. Eine Einführung. 2. Aufl. Tübingen/ Basel: Francke.

Hofstede, G.: Lokales Denken, globales Handeln. Interkulturelle Zusammenarbeit und globales Management. 6. Aufl. München: Beck.

Geert Hofstede: https://geerthofstede.com [07.07.2018].