Hjemlandet

Hjem udgør „et blændende, kulturelt fænomen, der transporterer lag af betydning fra mange århundreder“ (Kazal 2005, 61). Begrebet har komplekse konnotationer på grund af dets brug (jf. Kühne/ Schönwald 2015, 101-104). Det udviklede sig fra det oldhøjtyske ord heimuoti og står for „land, del af land eller sted, hvor man er [født og] vokset op, eller hvor man føler sig hjemme gennem permanent ophold“ (Duden online) for forholdet mellem mennesker og et territorialt område eller de værdier og normer, der hersker der (jf. Kühne/ Schönwald 2015, 101-106).

Om den historiske udvikling af begrebet

Med henvisning til den historiske kontekst mener Kühne og Schönwald, at „Heimat, især i tilbageblik på det 20. århundrede, på ingen måde har vist sig at være et harmløst begreb“ (Kühne/ Schönwald 2015, 104). I den forbindelse argumenterer Lobensommer for, at brugen af begrebet „mellem 1945 og midten af 1970’erne i underholdningslitteraturen primært var i betydningen af en nostalgisk erindring, en uopnåelig utopi, som var fri for politiske konnotationer“ (Lobensommer 2010, 75-76). Her henviser han til forfattere som Siegfried Lenz og Günter Grass (jf. Lobensommer 2010, 75-76).

Den meget snævre definition af hjem indtil 1959 i forhold til et lokalområde og de synspunkter og traditioner, der var fremherskende der, blev erstattet af en afgrænsning af flere steder eller større områder (jf. Lobensommer 2010, 75). Denne udvikling med at bryde væk fra et stærkt afgrænsende begreb om hjemland fortsatte støt. Ifølge Pazarkaya i 1986 er „hjem […] [fundet] i en selv, hvilket fører til en internalisering af hjem, en subjektivering, der konstant kan skabe nye hjem gennem erhvervelse af venner, positive følelser“ (Lobensommer 2010, 79).

Hjem i en globaliseret verden

I dagens verden oplever begrebet hjem en renæssance i forbindelse med den stadig mere udtalte globalisering og den medfølgende „decentralisering af mange menneskers livsverdener“ (Kühne/ Schönwald 2015, 101-106) med hensyn til ønsket om en „re-location“ (Kühne/ Schönwald 2015, 101-106) i en velkendt livsverden. Begrebet bruges ofte som et synonym for en „regional identitet“ (Kühne/ Schönwald 2015, 101-106). Dette afspejles bl.a. i den sociale dimension i form af familie og vennekreds med et „indiskutabelt accepteret sæt af roller, værdier og normer“ (Kühne/ Schönwald 2015, 101-106), hvilket i mange tilfælde også resulterer i en dimension af eksklusion og marginalisering af andre mennesker og/eller kulturer.

Andre aspekter i denne sammenhæng er tid („romantiserende erindring om ens egen fortid“) (Kühne/ Schönwald 2015, 101-106) samt stedsdimensionerne i form af „landskab som natur- og kulturlandskab“ (Schreiber 2012, 3) og „dekompleksisering“ (Kühne/ Schönwald 2015, 101-106).

Hjemland og migration

På baggrund af migration danner begrebet hjemland anledning til en kontroversiel (hjemlands)debat, da mange „indfødte“ frygter et tab af kultur og dermed et tab af magt i deres værdikorset (jf. Kühne/ Schönwald 2015, 101-106). De definerer den angiveligt ‚rigtige‘ kultur og dermed tilhørsforhold til samfundet ved „den ‚rigtige‘ dialekt, den ‚rigtige‘ etnicitet (dokumenteret ved forfædres lokalitet), heteroseksualitet, den ‚rigtige‘ religion samt udøvelsen af lokale og regionale traditioner (ikke den kognitive viden om dem!)“ (Kühne/ Schönwald 2015, 101-106).

Litteratur

Dudenredaktion (o. J.): „Heimat“ på Duden online. https://www.duden.de/rechtschreibung/Heimat [25.06.2018].

Kazal, Irene (2005): „Sozialistische Heimat DDR. Landskab, nation og klasse i 1950’ernes hjemstavnsdebat“. I: Kazal, I./ Voigt, A./ Weil, A./ Zutz, A. (red.): Kulturen der Landschaft. Ideer om kulturlandskabet mellem tradition og modernisering. Berlin, 59-80.

Kühne, Olaf/ Schönwald, Antje: Identität, Heimat sowie In- und Exklusion: Aspekte der sozialen Konstruktion von Eigenem und Fremdem als Herausforderung des Migrationszeitalters. https://www.econstor.eu/bitstream/10419/111036/1/ab_013_08.pdf [25.6.2018].

Lobensommer, Andrea (2010): Søgen efter hjem. Forsøg på forestillinger om hjem i prosatekster mellem 1989 og 2001. München: Diss. masch.

Schreiber, Wilfried E. (2012): Heimat verorten: Heimat aus der Sicht eines Geographen – In: Neue Didaktik 1, pp. 1-6. https://www.pedocs.de/volltexte/2015/10068/pdf/NeueDidaktik_1_2012_Schreiber_Heimat_verorten.pdf [25.06.2018].