Habitus

Det latinske begreb habitus, der oprindeligt stammer fra det oldgræske ord héxis (ἕξις), betegner en permanent adfærdsmæssig disposition, der afspejles i et individs holdning i form af en ydre fremtoning såvel som en indre disposition. Det omfatter hele det individuelle adfærdsmønster, fra måden at tale og gestikulere på til personlige værdier og hele livsstilen. Fra den græske oldtid til i dag har begrebet oplevet forskellige betydningsvariationer i forbindelse med retorik, filosofi og sociologi (jf. Simonis 2013, 287).

Ændringer i betydningen af begrebet

I den græske oldtid opfandt især Aristoteles begrebet héxis (ἕξις), hvormed han forstod en permanent adfærdsdisposition hos et individ, som er blevet vanemæssig gennem erfaring og praksis (jf. Hügli 2013, 387). Derfor er héxis en kapacitet eller et genererende princip til at producere fremtidige handlinger (jf. Krais 2014, 29). I forbindelse med den romerske retoriklære betegnede habitus en meget specifik måde at opføre sig og udtrykke sig på, hvor en bestemt kropsholdning, måde at tale på og mental indstilling blev anset for nødvendig. I renæssancen blev disse kategorier suppleret med en bestemt talestil samt et passende toneleje i en tale. (jf. Sominis 2013, 287-288).

Begrebet habitus hos Norbert Elias

Inden for sociologien var især Norbert Elias‘ og Pierre Bourdieus tilgange indflydelsesrige. Sociologen og kulturfilosoffen Norbert Elias (1897-1990) antager, at der er en stærk gensidig afhængighed mellem individets tanke-, følelses- og adfærdsmønstre og de sociale strukturer, der omgiver dem (jf. Volkmann 2013, 164). Således beskriver han i Process of Civilisation (1939), at de respektive skikke og manerer skal betragtes i forhold til den respektive kultur, et tidspunkt og en social position.

På grund af denne afhængighed tilskriver Elias også altid de specifikke skikke i en social gruppe en karakteristisk funktion. Overholdelsen af en bestemt bordskik, et hilseritual eller differentieringen af, hvad der er privat eller offentligt, fungerede som en skelnen fra andre sociale grupper. Men da de lavere klasser altid forsøger at efterligne de højere klassers skikke, er sidstnævnte altid nødt til at forfine deres konventioner, hvilket hele tiden flytter grænsen for, hvad der er socialt acceptabelt i den respektive gruppe. Jo større de sociale grupper eller stater bliver, ifølge Elias, jo mere karakteristiske bliver de enkelte gruppers skikke også.

For Elias er denne mekanisme ikke kun en ekstern, social proces, men også en psykologisk. Sociale skikke og konventioner internaliseres i vores sociale habitus gennem opdragelse og prægning af det sociale miljø, så sociale regler og social tvang bliver vores „anden natur“ (jf. Eichener 2013, 64). Dette ville give anledning til „den særegne stabilitet i det psykiske selvtvangsapparat, der fremstår som et afgørende træk i habitus hos ethvert ‚civiliseret‘ menneske“ (Elias 1976b, 320).

For Elias er den sociale habitus derfor selve den psykologiserede civilisation, som kan variere alt efter kultur, epoke og social klasse.

Begrebet habitus hos Pierre Bourdieu

Den franske sociolog Pierre Bourdieus (1930-2002) teori er dog stærkest forbundet med habitusbegrebet. Ligesom Elias (og i forlængelse af Marcel Mauss‘ og Erwin Panofskys teser (jf. Krais 2014, 24)) tilskriver Bourdieu den homogene adfærd hos individer (jf. Schroer 2017, 326), der kommer fra lignende sociale kontekster, eksistensen af en fælles habitus. Den individuelle habitus skal derfor ikke forstås som et udtryk for den individuelle personlighed, men som essentielt bestemt af sociale relationer. Bourdieu forstår habitus som et „system af permanente og overførbare dispositioner“ (Bourdieu 2015, 98), der omfatter og strukturerer en persons hele fremtoning, beslutningstagning, tænkning og adfærd, herunder forbrugeradfærd, håndtering af kunstgenstande, foretrukken beklædning, boligsmag, politisk holdning, spisevaner, kønsroller, taleadfærd og i sidste ende hele livsstilen.

Afhængigt af mængden og typen af et individs kapital (økonomisk, social, kulturel, symbolsk kapital) indtager han eller hun en forskellig position i samfundets sociale rum. Tilhørsforholdet til en social klasse eller et miljø afspejles således ikke kun i den økonomiske kapital, men også i de subtile forskelle mellem individer, såsom smag, livsstil og habitus. I den henseende er habitus intet andet end „inkorporeret kulturel kapital fra tidligere generationer“ (Bourdieu 1987, 129) – eller, som Elias siger, internaliseret socialisering. Dannelsen af en smag er således i sidste ende dannelsen af en klassesmag, der tilegnes som en „generativ grammatik“ (se Chomsky) gennem socialisering i familie og skole (jf. Ibid.,143).

„Smag er grundlaget for alt, hvad man har […], ligesom hvad man er for andre, for hvad man klassificerer sig selv med og bliver klassificeret af andre“ (Ibid., 104).

Som et indlært adfærdsmønster er habitus grundlæggende stabil og indsnævrer individets sociale praksis (jf. Schroer 2017, 333). Ikke desto mindre kan individets adfærdsmønster ændre sig på lang sigt (jf. Ibid., 318), hvis individets position i det sociale rum ændres. Fra et sociologisk perspektiv er habitus således forbindelsen mellem individuel frihed og de sociale strukturers begrænsninger (jf. Schroer 2017, 317). Også for Bourdieu har habitus funktionen af distinktion (jf. Jurt 2013, 86), dvs. afgrænsningen af en social gruppe fra andre, så den er udtryk for social forskel og en klassekamp, hvor individer forsøger at fastholde eller forbedre deres position.

Habitus er således på samme tid et produkt af social praksis og et middel til reproduktion og manifestation af disse praksisser, hierarkier og i sidste ende dominansforhold.

Habitus og kommunikation

Habituelle forskelle mellem individer kan ikke kun observeres mellem sociale grupper inden for en kultur, men også mellem individer fra forskellige kulturer. Med hensyn til kommunikationsprocesser bliver det klart, at aktørernes habituelle adfærdshorisonter bestemmer de kommunikative muligheder. Der kan let opstå misforståelser, når mennesker fra forskellige kulturer, generationer eller miljøer skal kommunikere med hinanden. Da enhver habitus i Bourdieus forstand går hånd i hånd med afgrænsning fra andre livsstile, er refleksion over egne og andres adfærdsmønstre nødvendig for at modvirke en deraf følgende afvisende holdning. For en grundlæggende anerkendende og tolerant tilgang til den anden er central for interkulturel kommunikation.

Litteratur

Bourdieu, Pierre: De subtile forskelle. Kritik af den sociale dømmekraft. Frankfurt a. M.: Suhrkamp 1987.

Bourdieu, Pierre: Social fornuft. Kritik af den teoretiske fornuft. Frankfurt a. M.: Suhrkamp 2015.

Eichener, Volker u. Ralf Baumgart: Norbert Elias zur Einführung. 3. fuldt reviderede udg. Hamburg: Junius 2013.

Elias, Norbert: Om civilisationsprocessen. Sociogenetiske og psykogenetiske studier. Adfærdsændringer i den sekulære overklasse i Occidenten. Frankfurt a. M.: Suhrkamp 1976 (= 1).

Elias, Norbert: Om civilisationsprocessen. Sociogenetiske og psykogenetiske studier. Transformation af samfundet og skitse til en civilisationsteori. Frankfurt a. M.: Suhrkamp 1976 (= 2).

Hexis. I: Philosophielexikon. Personer og begreber i vestlig filosofi fra antikken til i dag. Redigeret af Anton Hügli og P. Lübcke. Reinbeck: Rowohlt 2013. s. 387.

Jurt, Joseph: Bourdieu, Pierre. I: Metzler Lexikon Literatur- und Kulturtheorie. Tilgange – personer – grundbegreber. Red. af Ansgar Nünning. 5. opdaterede og udvidede udgave. Stuttgart: Metzler 2013, s. 85-87.

Krais, Beate og G. Gebauer: Habitus. Bielefeld: Transcript 2014.

Schroer, Markus: Sociologiske teorier. Fra klassikerne til nutiden. Stuttgart: Wilhelm Fin 2017 (=UTB).

Simonis, Linda: Habitus. I: Metzler Lexikon Literatur- und Kulturtheorie. Tilgange – personer – grundbegreber. Red. af Ansgar Nünning. 5. opdaterede og udvidede udgave. Stuttgart: Metzler 2013. s. 287-288.

Volkmann, Laurenz: Elias, Norbert. I: Metzler Lexikon Literatur- und Kulturtheorie. Tilgange – personer – grundbegreber. Red. af Ansgar Nünning. 5. opdaterede og udvidede udgave. Stuttgart: Metzler 2013. s. 164-165.