Rape Culture
Rape Culture, übersetzt Vergewaltigungskultur, stellt eine gesellschaftliche Umgebung dar, in der sexuelle Übergriffe normalisiert und damit auch toleriert werden. Hier wird den Opfern auf Basis verschiedener Gründe, wie dem Auftreten oder Handeln, eine Schuld oder Mitschuld zugesprochen (vgl. Irmschler 2017). Das Resultat ist eine Verharmlosung der Taten in der Gesellschaft, was auch in den Medien und der Popkultur widergespiegelt wird.
Ungleichheit in zwischenmenschlichen Beziehungen
Die Defintion von Rape Culture kann nicht auf alle Gesellschaftssysteme angewandt oder verallgemeinert werden. Sie weist nicht immer klare Grenzen auf, basiert jedoch auf einer Ungleichheit in zwischenmenschlichen Beziehungen (vgl. Aosved/ Long 2006).
Sexuelle Übergriffe als Teil einer ganzen Gesellschaft
Mit dem Wort Kultur wird suggeriert, dass nicht nur einzelne Individuen diese Erfahrungen erleben, sondern die Gegebenheiten der gesellschaftlichen Kultur viele sexuelle Übergriffe ermöglichen. Sexuelle Übergriffe sind also Teil einer ganzen Gesellschaft, sodass gesamte Institutionen, Systeme und Einstellungen die Täter*innen schützen und zu Übergriffen anregen (vgl. Williams 2015).
Bereits in den 1970er Jahren versuchten amerikanische Feminist*innen vor allem durch eigene Erfahrungsberichte ein Bewusstsein für diese Vergewaltigungskultur zu schaffen, welche zuvor totgeschwiegen wurde (vgl. Rutherford 2011).
Amerika und die universitäre brüderliche Verbindungskultur
Der Begriff wird vor allem mit der amerikanischen Gesellschaft in Zusammenhang gebracht, wobei hier ein Fokus auf die universitäre brüderliche Verbindungskultur gelegt werden kann. Es entsteht der Anschein einer systematischen Legitimierung und sogar einer Förderung sexueller Übergriffe (vgl. Jozkowski/ Wiersma-Mosley 2017).
Literatur
Aosved, A. C./ Long, P. J. (2006): Co-occurrence of Rape Myth Acceptance, Sexism, Racism, Homophobia, Ageism, Classism, and Religious Intolerance. Sex Roles, 55 (7–8), 481–492. https://link.springer.com/article/10.1007/s11199-006-9101-4.
Irmschler, P. (2018): Gute Tipps. https://www.neues-deutschland.de/artikel/1105872.rape-culture-gute-tipps.html.
Jozkowski, K. N./ Wiersma-Mosley, J. D. (2017): The Greek System: How Gender Inequality and Class Privilege Perpetuate Rape Culture. Family Relations, 66 (1), 89–103. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/fare.12229.
Rutherford, A. (2011): Sexual Violence Against Women. Psychology of Women Quarterly, 35 (2), 342–347. https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/0361684311404307.
Williams, J. E. (2015): Rape Culture. The Blackwell Encyclopedia of Sociology, 177–201. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/9781405165518.wbeosr019.pub2.
français
Rape Culture, que l’on peut traduire par culture du viol, représente un environnement social dans lequel les agressions sexuelles sont normalisées et donc tolérées. Ici, les victimes se voient attribuer une culpabilité ou une complicité sur la base de différentes raisons, comme l’apparence ou l’action (cf. Irmschler 2017). Il en résulte une minimisation des actes dans la société, ce qui est également reflété dans les médias et la culture pop.
Inégalité dans les relations interpersonnelles
La définition de la culture du viol ne peut pas être appliquée ou généralisée à tous les systèmes sociaux. Elle ne présente pas toujours des limites claires, mais se base sur une inégalité dans les relations interpersonnelles (cf. Aosved/ Long 2006).
Les agressions sexuelles comme partie intégrante de toute une société
Le mot culture suggère que ce ne sont pas seulement des individus qui vivent ces expériences, mais que les conditions de la culture sociale permettent de nombreuses agressions sexuelles. Les agressions sexuelles font donc partie de toute une société, de sorte que l’ensemble des institutions, systèmes et attitudes protègent les agresseurs* et les incitent à commettre des agressions (cf. Williams 2015).
Dès les années 1970, les féministes américaines ont tenté de faire prendre conscience de cette culture du viol, qui était auparavant passée sous silence, surtout à travers leurs propres témoignages (cf. Rutherford 2011).
L’Amérique et la culture du lien fraternel universitaire
Le terme est surtout associé à la société américaine, et l’on peut ici se concentrer sur la culture du lien fraternel universitaire. Il en résulte l’impression d’une légitimation systématique et même d’une promotion des abus sexuels (cf. Jozkowski/ Wiersma-Mosley 2017).
english
Rape culture, translated rape culture, represents a social environment in which sexual assault is normalized and thus also tolerated. Here, the victims are attributed guilt or complicity based on various reasons, such as appearance or actions (cf. Irmschler 2017). The result is a trivialization of the acts in society, which is also reflected in the media and pop culture.
Inequality in interpersonal relationships
The definition of rape culture cannot be applied or generalized to all social systems. It does not always have clear boundaries, but it is based on inequality in interpersonal relationships (see Aosved/ Long 2006).
Sexual assault as part of a whole society
The word culture suggests that it is not only individuals who have these experiences, but the realities of societal culture make many sexual assaults possible. Sexual assault is thus part of an entire society, such that entire institutions, systems, and attitudes protect perpetrators and encourage assault (see Williams 2015).
As early as the 1970s, American feminists attempted to raise awareness of this rape culture, which had previously been hushed up, primarily through their own accounts of experience (cf. Rutherford 2011).
America and the university fraternal sorority culture.
The term is primarily associated with American society, and a focus here can be placed on university fraternal sorority culture. There is an appearance of systematic legitimization and even encouragement of sexual assault (see Jozkowski/ Wiersma-Mosley 2017).
dansk
Voldtægtskultur er et socialt miljø, hvor seksuelle overgreb normaliseres og dermed tolereres. Her tilskrives ofrene skyld eller medskyldighed på baggrund af forskellige årsager, såsom deres udseende eller handlinger (jf. Irmschler 2017). Resultatet er en trivialisering af handlingerne i samfundet, hvilket også afspejles i medierne og popkulturen.
Ulighed i mellemmenneskelige relationer
Definitionen af voldtægtskultur kan ikke anvendes eller generaliseres til alle sociale systemer. Den har ikke altid klare grænser, men er baseret på ulighed i interpersonelle relationer (jf. Aosved/ Long 2006).
Seksuelle overgreb som en del af et helt samfund
Ordet kultur antyder, at det ikke kun er enkeltpersoner, der har disse oplevelser, men at den sociale kulturs betingelser gør mange seksuelle overgreb mulige. Seksuelle overgreb er derfor en del af et helt samfund, således at hele institutioner, systemer og holdninger beskytter gerningsmændene og tilskynder til overgreb (jf. Williams 2015).
Allerede i 1970’erne forsøgte amerikanske feminister at skabe opmærksomhed om denne voldtægtskultur, som tidligere var blevet fortiet (jf. Rutherford 2011).
Amerika og universiteternes broderskabskultur
Begrebet forbindes primært med det amerikanske samfund, og her kan der sættes fokus på universiteternes broderskabskultur. Her opstår der et billede af en systematisk legitimering og endog fremme af seksuelle overgreb (jf. Jozkowski/ Wiersma-Mosley 2017).
Български
Културата на изнасилването представлява социална среда, в която сексуалното насилие е нормализирано и по този начин толерирано. Тук на жертвите се приписва вина или съучастие въз основа на различни причини, като например външен вид или действия (вж. Irmschler 2017). Резултатът е тривиализиране на деянията в обществото, което намира отражение и в медиите и попкултурата.
Неравенство в междуличностните отношения
Определението за култура на изнасилването не може да бъде приложено или обобщено за всички социални системи. Тя не винаги има ясни граници, но се основава на неравенството в междуличностните отношения (вж. Aosved/ Long 2006).
Сексуалните посегателства като част от цялото общество
Думата „култура“ подсказва, че не само отделни хора имат такива преживявания, но и че условията на социалната култура правят възможни много сексуални посегателства. Следователно сексуалното посегателство е част от цялото общество, така че цели институции, системи и нагласи защитават извършителите и насърчават посегателствата (вж. Williams 2015).
Още през 70-те години на ХХ век американските феминистки се опитват да повишат осведомеността за тази култура на изнасилване, която дотогава е била премълчавана (вж. Rutherford 2011).
Америка и културата на университетските братства
Терминът се свързва предимно с американското общество и тук може да се постави акцент върху университетската братска култура на сестринствата. Възниква впечатлението за системно узаконяване и дори насърчаване на сексуалните посегателства (вж. Jozkowski/ Wiersma-Mosley 2017).
Eesti
Vägistamiskultuur kujutab endast sotsiaalset keskkonda, kus seksuaalset vägivalda normaliseeritakse ja seega talutakse. Siin omistatakse ohvritele süü või kaasosalus erinevatel põhjustel, näiteks nende välimuse või tegude põhjal (vt Irmschler 2017). Tulemuseks on tegude trivialiseerimine ühiskonnas, mis kajastub ka meedias ja popkultuuris.
Ebavõrdsus inimestevahelistes suhetes
Vägistamiskultuuri määratlust ei saa kohaldada ega üldistada kõigile sotsiaalsetele süsteemidele. Sellel ei ole alati selgeid piire, vaid selle aluseks on ebavõrdsus inimestevahelistes suhetes (vt Aosved/ Long 2006).
Seksuaalne vägivald kui osa tervest ühiskonnast
Sõna „kultuur“ viitab sellele, et selliseid kogemusi ei ole ainult üksikisikutel, vaid et sotsiaalse kultuuri tingimused teevad paljud seksuaalsed rünnakud võimalikuks. Seksuaalne väärkohtlemine on seega osa tervest ühiskonnast, nii et terved institutsioonid, süsteemid ja hoiakud kaitsevad kurjategijaid ja soodustavad väärkohtlemist (vrd Williams 2015).
Juba 1970. aastatel püüdsid Ameerika feministid tõsta teadlikkust sellest varem maha vaikitud vägistamiskultuurist (vrd Rutherford 2011).
Ameerika ja ülikoolide vennaskonnakultuur
Mõiste seostub eelkõige Ameerika ühiskonnaga ning siin võib keskenduda ülikoolide vennastekultuurile. Tekib mulje seksuaalse väärkohtlemise süstemaatilisest legitimeerimisest ja isegi propageerimisest (vt Jozkowski/ Wiersma-Mosley 2017).