Fordomme

Stereotyper og fordomme har Janusansigter.

„Fordomme er barn af uvidenhed.“ (William Hazlitt)

Beskrivelse af begreber

Stereotyper og fordomme er allestedsnærværende. Men hvad betyder de to begreber egentlig helt præcist?

Walter Lippmann brugte først begrebet stereotype i sin bog Public Opinion fra 1922 til at beskrive sociale strukturer i samfundet (jf. Gardner 1994, 1-5). Han karakteriserede stereotyper som „billeder i vores hoveder“ (Lippmann 1922, 98). I daglig tale bruges begreberne stereotype og fordomme ofte synonymt, selvom de bør skelnes fra hinanden. Stereotyper er vage forestillinger om, hvordan folk er (spaniere er lidenskabelige, tyskere er humorforladte, amerikanere er egocentriske). De kan forstås som generaliserede overbevisninger, som billeder i vores hoveder om bestemte grupper af mennesker. Fordomme, derimod, er stærkere i vurderingen (f.eks.: Alle muslimer er terrorister.). De har en handlingsdimension. Ureflekterede stereotyper kan blive til fordomme i konkrete livssituationer, dvs. føre til faktisk adfærd eller handling. Fordomme er også mere følelsesmæssigt ladede.

Stereotyper er et resultat af historisk-politiske, geografiske og sociale udviklinger (jf. Friesenhahn), og de er derfor socialt konstruerede. De er statiske, for så vidt som man kan observere en forbløffende vedholdenhed over for ny information: Stereotyper er meget udbredte og kan nogle gange vare ved i århundreder (jf. gamle såkaldte etniske tabeller fra det 17. århundrede).

Der er en anden ejendommelighed: stereotyper og fordomsfulde ideer har Janusansigter. Hvad betyder det? Det er en metafor. Janus var en romersk gud. Han har to ansigter og er et symbol på ambivalens. Stereotyper opfylder nyttige funktioner, men de har også mørke sider – så de har Janusansigter. Thomas nævner seks funktioner for stereotyper og fordomme: Orienteringsfunktion, tilpasningsfunktion, forsvarsfunktion, selvrepræsentationsfunktion, afgrænsnings- og identitetsfunktion samt kontrol- og retfærdiggørelsesfunktion (jf. Thomas 2006, 4-7).

Funktionelt reduceret kan man tale om tre funktioner, der kendetegner janusansigtethed. Stereotyper og fordomme forenkler og reducerer kompleksitet. De hjælper os således med at orientere os i en næsten uoverskuelig verden. På den måde opfylder de en vigtig kognitiv funktion.

Med stereotype forestillinger og fordomme adskiller vi os fra andre. Vi styrker følelsen af at høre til i vores egen gruppe. „Vi er sådan her, og de er anderledes!“ Stereotyper og fordomme har derfor også en social funktion. Mange stereotyper og fordomme giver os følelsen af at være overlegne i forhold til andre. Ved første øjekast virker det ikke særlig sympatisk, men fra et psykologisk synspunkt er det fordelagtigt: Vi føler os styrket i vores selvtillid. Stereotyper opfylder altså en vigtig affektiv funktion. Men hver af de nævnte nyttige funktioner har også en bagside. Den store ulempe ved forenklinger er, at vigtige detaljer og særpræg ikke bliver taget i betragtning. Mangfoldighed, selv inden for en kultur, bliver negligeret, og alle bliver skåret over én kam.

En stærk følelse af at høre til i en gruppe er vigtig. Men det kan også føre til udelukkelse af andre, fordi vores stereotype forestillinger siger, at en person ikke „passer“ til os.

Selvværd er vigtigt, og vi ønsker alle at have det godt med os selv. Men betyder det, at vi skal devaluere hinanden? Og hvor fører det hen? Grænserne mellem overlegenhed og arrogance er flydende. Stereotyper har Janusansigter.

Med denne viden kan vi kritisk undersøge vores stereotype ideer og fordomme, når vi møder andre mennesker.

Litteratur

Friesenhahn, Günter: Stereotyper og fordomme. I: Modul „Interkulturel læring“ på portalen for Fachstelle für Internationale Jugendarbeit der Bundesrepublik Deutschland e. V. (Center for internationalt ungdomsarbejde i Forbundsrepublikken Tyskland). IJAB : https://www.dija.de/fileadmin/medien/downloads/Dokumente/Guenter2IKL.pdf [16.11.2017].

Ganter, Stephan (1997): Stereotyper og fordomme: Konceptualisering, operationalisering og måling. Mannheim: Mannheim Centre for European Social Research.

Gardner, R. C. (1994): Stereotyper som konsensuelle overbevisninger. I: Zanna, Mark P./ Olson, James M. (red.): The Psychology of Prejudice (The Ontario Symposium on Personality and Social Psychology, 7) Hillsdale: Lawrence Erlbaum, 1-5.

Lippmann, Walter (1992): Den offentlige mening. New York: Harcourt Brace.

Quasthoff, Uta (1998): Et bidrag til dynamiseringen af stereotypeforskningen. I: Heinemann, Margot (red.): Sprachliche und soziale Stereotype (= Forum angewandte Linguistik). Frankfurt am Main: Peter Lang, 47-72.

Thomas, Alexander (2006): Betydningen af fordomme og stereotyper i interkulturel handling. I: Interculture Journal. Vol. 5, No. 2.