Folk

I Duden findes der flere hoved- og underkategorier under begrebet Volk. Siden det 20. århundrede har Grimm’sche Wörterbuch endda talt i alt 15 hovedbetydninger og ni underbetydninger. I den sociologiske ordbog kan man finde følgende opslag: „Fællesskab af mennesker, der er forbundet af en fælles historisk og kulturel arv, og som lever sammen inden for visse statsgrænser (Staatsvolk)“ (Reinhold 2017, 710).

For at forstå de omfattende ordbetydninger og konnotationer er det nødvendigt at overveje den historiske kontekst.

Folket i tidens løb

Ordet Volk er ikke klart belagt, men angives af de fleste ordbøger at stamme fra det germanske fulka „folk, krigsfolk“ (jf. Kluge 1963, 825; jf. Pfeifer 1989). Ifølge Grimms ordbog er den ældste betydning den lukkede afdeling af krigere (oldslav. plŭkŭ „kriegsschar, kämpfende schar“) (jf. Grimm 1854-1961, 455). Ud over den militære folkebetegnelse, som betegnede de bevæbnede tropper, var der også den teologiske betegnelse Guds folk. Det var først i det 17. århundrede, ikke mindst som følge af den franske revolution, at betegnelsen Staatsvolk, som stadig bruges i dag, opstod (jf. Retterrath 2016, 33).

Frem til det 19. århundrede udviklede der sig en bred vifte af ordbrug. Fælles for betydningerne er dog, at de enten refererer til en abstrakt, imaginær eller reel skare af mennesker, der er bundet sammen af religion, tradition, sprog eller et særligt formål og/eller har lignende karakteristika.

Svingende konnotationer

„I nutidens politiske sprogbrug bruges ordet Volk sjældent“, siger Jörn Retterath i sin bog Was ist ein Volk? Historien viser også forskellige manifestationer af ordets brug. Det skyldes sandsynligvis de svingende konnotationer i løbet af historien. Mens ordet Volk i middelalderen blev forstået som en „lavere klasse“ (almuen) i modsætning til adelen og dermed havde overvejende negative konnotationer, blev det efter den franske revolution (1789) og den amerikanske uafhængighedserklæring (1776) forstået som „helheden af alle borgere med lige rettigheder“ og fik dermed en positiv ladning. I stedet for at trække grænsen inden for samfundet, blev den trukket rundt om det (jf. Retterrath 2016).

Ordet Volk var stadig allestedsnærværende i Weimarrepublikken, men diskvalificerede sig selv som et objektivt udtryk til sidst gennem nationalsocialisternes forsøg på at tilegne sig det (jf. Retterrath 2016).

Det kan påpeges, at historien om ordets betydning er tæt knyttet til den politiske og historisk-sociale udvikling. Kluge skriver videre i sin etymologiske ordbog over det tyske sprog om dette emne: „dets følelsesmæssige tone afhænger af talerens holdning og humør.“ (Kluge 1963, 825)

„Vi er folket“?

Christian Böttger har i sin bog Ethnos. Der Nebel um den Volksbegriff (Tågen omkring folkebegrebet) spørgsmålet om, hvorvidt der stadig er noget, der hedder et folk, eller om folk er ideologiske konstruktioner fra fortiden, som ikke længere bør have en plads i vores globaliserede verden. Det er spørgsmål, der i øjeblikket skal besvares, og dermed henviser han til det politisk og mediemæssigt undertrykte begreb om et folk.

Det er også værd at diskutere eksistensen af en „vi-følelse“ baseret på et slægts- og kulturfællesskab eller en folkebevidsthed i en tid, hvor marginale politiske stemmer bliver højere på grund af indvandringspolitikken (jf. Böttger 2014).

Begrebet nation bruges ofte synonymt.

Litteratur

Böttger, Christian (2014): Etnos. Tågen omkring begrebet nation. Schnellnach: Lindenbaum.

Duden, Online Edition: https://www.duden.de/rechtschreibung/Volk [20.06.2018].

Grimm, Jacob u. Wilhelm (1854-1961): Tysk ordbog. http://www.woerterbuchnetz.de/DWB?lemma=volk [14.06.2018].

Kluge, Friedrich (1963): Etymologisches Wörterbuch der deutschen Sprache. 19. udgave. Berlin: de Gruyter.

Reinhold, Gerd (2017): Soziologie-Lexikon. Berlin/ Bosten: Oldenburg Wissenschaftsverlag.

Retterrath, Jörn (2016): „Hvad er folket?“: Volks- und Gemeinschaftskonzepte der politischen Mitte in Deutschland 1917-1924. Berlin: de Gruyter.