Flugt beskriver det at flygte fra en livssituation, der opfattes som ubehagelig eller truende, og hvor man søger beskyttelse eller tilflugt (jf. Wahrig 2011, 534).
Genève-flygtningekonventionen
International lov skelner mellem mennesker, der er tvunget til at flygte på grund af definerede ydre påvirkninger, og mennesker, der forlader deres hjemland af egen fri vilje i søgen efter bedre livsudsigter. Ifølge artikel 1A i Genève-flygtningekonventionen betragtes en person som flygtning, hvis han eller hun „befinder sig uden for landet på grund af en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politisk anskuelse“ (UNHCR 2017, 2). I langt over 120 stater er denne definition af konventionen anerkendt som gældende international lov.
Krig og forfølgelse
Folk forlader deres hjem af en lang række årsager. Hovedårsagen til flugt er krig og forfølgelse. I de fleste tilfælde er der tale om interne borgerkrige, hvor magtpolitiske konflikter mellem centralregeringer og den væbnede opposition eller rivaliserende militser udkæmpes på voldelig vis. I de seneste årtier er millioner af mennesker verden over flygtet fra sådanne krige eller er blevet fordrevet som etniske minoriteter. Disse krige er forskellige fra de klassiske krige. Nye krige udkæmpes mellem befolkningsgrupper inden for en stat. I modsætning til krige, hvor målet er at besejre modstanderens hær, er de nye krige direkte rettet mod civilbefolkningen. „Selvom det i disse […] kun er én stat, der er berørt, forårsager de ofte grænseoverskridende flygtningestrømme“ (Heintze 1999, 59).
Fattigdom og sult som årsag til flugt
Desuden betragtes fattigdom, især massefattigdom, som en strukturel årsag til flugt. I denne sammenhæng spiller sult en stor rolle. Selvom der er mad nok på verdensplan til at brødføde hele befolkningen, dør flere og flere mennesker af ernæringsrelaterede sygdomme. Fattigdomsflygtninge er mennesker, „der flygter eller tager af sted på jagt efter bedre levevilkår på grund af staters eller regioners økonomiske tilbagegang“ (Eid 1999, 70). Som regel foregår flugten fra fattigdom i flere faser. Først forlader folk deres fædrene hjem, som tilbyder dem utilstrækkelige eller ingen levemuligheder. Så flytter de til den nærmeste by i deres eget land. Derefter flytter de videre til nabobyer, nabostater og andre regioner i syd. Hvis der ikke er udsigt til en sikker tilværelse, søger de tilflugt i landene i Nord i jagten på arbejde og økonomisk udkomme (jf. Eid 1999, 70).
Befolkningstilvækst som årsag til flugt
En anden årsag til flugt er den globale befolkningstilvækst, som fører til en forringelse af levevilkårene. Selvom nogle vestlige industrialiserede lande har en højere befolkningstæthed end nogle udviklingslande, udgør befolkningstilvæksten en stor udfordring for især udviklingslandene. I forhold til deres befolkningstæthed har de alt for få ressourcer til at leve et værdigt liv (jf. Eid 1999, 76).
Krænkelse af menneskerettighederne
De universelle menneskerettigheder omfatter retten til respekt for livet, forbud mod trældom, slaveri og tortur, beskyttelse mod vilkårlig frihedsberøvelse og forbud mod diskrimination af racemæssige og religiøse grunde (jf. Maier-Borst 1999, 97). En krænkelse af disse menneskerettigheder får ofte folk til at søge sikkerhed i andre områder.
Miljømæssige flygtninge
Ud over krig og forfølgelse, sult og fattigdom og krænkelser af menneskerettighederne betragtes miljøforringelse også som en årsag til flugt. Overdreven miljøforurening kan gøre de berørte områder uegnede til dyrkning eller endda ubeboelige. De nu stort set forladte omgivelser omkring atomreaktoren i Tjernobyl, Ukraine, er det mest kendte eksempel. Men også pesticidrester eller deponering af forurenende stoffer kan gøre et land ubeboeligt. Langt flere miljøflygtninge skabes af den snigende nedbrydning af miljøet, som går hånd i hånd med forebyggelse af brugen af naturressourcer. Menneskeskabte naturkatastrofer som klimaforandringer kan også gøre områder ubeboelige, så flugt ofte er den eneste løsning (jf. Biermann 1999, 87 ff.).
Litteratur
Biermann, Frank (1999): Stirbt die Natur, flieht der Mensch. Miljøødelæggelse som årsag til flugt. I: Hutter, Franz-Joseph/ Mihr, Anja/ Tessmar, Carsten (red.): Menschen auf der Flucht. Opladen: Leske + Budrich, 87-95.
Eid, Uschi (1999): Fattigdom, sult, overbefolkning. I: Hutter, Franz-Joseph/ Mihr, Anja/ Tessmar, Carsten (red.): Menschen auf der Flucht. Opladen: Leske + Budrich, 69-86.
Heintze, Hans-Joachim (1999): Kriege, Flucht Vertreibung. I: Hutter, Franz-Joseph/ Mihr, Anja/ Tessmar, Carsten (red.): Menschen auf der Flucht. Opladen: Leske + Budrich, 59-68.
Maier-Borst, Michael (1999): Menneskerettighedskrænkelser som årsag til flugt. I: Hutter, Franz-Joseph/ Mihr, Anja/ Tessmar, Carsten (red.): Menschen auf der Flucht. Opladen: Leske + Budrich, 97-112.
UNHCR (2017): Konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling. Protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling: https://www.uno- fluechtlingshilfe.de/uploads/media/GFK_Pocket_2015_01.pdf [26.03.2020].
Wahrig, Gerhard (2011): Wahrig Deutsches Wörterbuch. 9. udg. Gütersloh/ München: Wissen Media.