Begrebet feminisme beskriver a) „en bevægelse, der går ind for politisk-praktiske foranstaltninger for at forbedre kvinders livschancer (kvindebevægelse, emancipation), og b) teoretisk-videnskabelige bestræbelser på at opfatte og overvinde diskrimination af det kvindelige køn som en barriere for videnskabelig (og praktisk) viden“ (Bundeszentrale für politische Bildung o.J.).
En grundlæggende ændring af kvinders position forventes ved at tilpasse livssituationer, sociale roller samt strukturer og processer, der konceptualiserer kvinders underordning (jf. Thiessen 2008, 38).
Kvindebevægelsens historiske baggrund
Historisk set karakteriserer feminisme en bevægelse, der var politisk og socialt formet og forfægtede en teoretisk retningslinje. I det 18. og 19. århundrede udsprang kvindebevægelser af tidligere samfunds- og dominanskritiske bevægelser, der havde til formål at skabe lige borgerrettigheder for kvinder, som de allerede gjaldt for mænd, bl.a. inden for reproduktion (jf. Müller 2013, 132, 134). De forskellige feministiske bevægelser omfatter f.eks. liberal feminisme, økofeminisme og sort feminisme (jf. Thiessen 2008, 38).
Før disse bevægelser opstod, var feministiske tilgange allerede repræsenteret i det litterære felt af bl.a. Simone de Beauvoir, Mary Wollstonecraft og Virginia Woolf. Elaine Showalter nævner kronologisk tre faser af kvindelig skrivning: 1. Feminin fase (1840-1880), hvor æstetiske mandlige normer og standarder blev efterlignet, 2. Feministisk fase (1880-1920), hvor radikale og separatistiske holdninger ofte blev forfægtet, og 3. Kvindelig fase (1920 til i dag), som primært fokuserer på kvindelig skrivning og erfaring (jf. Barry 2009, 116, 118). Judith Butler er i dag en forfatter, der især beskæftiger sig med køn (jf. Barry 2009, 139; Thiessen 2008, 41).
Blandt de mest relevante bevægelser er de to kvindebevægelser i 1960’erne/70’erne, hvor kvinder stillede krav, især inden for seksualitet og befolkningspolitik (jf. Barry 2009, 116f.; Müller 2013, 131). I det hele taget var det ulønnede arbejde også et vigtigt tema fra den franske revolution til bevægelserne i det tidligere DDR. I anden halvdel af 1800-tallet opstod der splittelse mellem kvinderne, da kravene var relateret til deres (ægtemænds) respektive klasse, så proletariske og borgerlige kvinder stod over for hinanden og i nogle tilfælde måtte underordne sig deres mænd igen (jf. Müller 2013, 131f.).
Anden halvdel af det 20. århundrede var derimod igen stærkt orienteret mod den første kvindebevægelse. Feminismen var knyttet til socialismen, og ved at adskille sig fra mændene søgte den sin egen kultur i den politiske sfære såvel som i forskningen. På trods af midlertidige succeser i DDR, som f.eks. tilladelse til abort, var kvinder stadig i vid udstrækning henvist til baggrunden (jf. Müller 2013, 133).
Feminisme i akademisk og nutidig diskurs
Feministisk kritik er „en specifik form for politisk diskurs: en kritik og teoretisk praksis, der er engageret i kampen mod patriarkat og sexisme“ (Moi 1989, 117). I stedet for „feminisme“ bør vi dog hellere tale om „feminismer“, fordi de forskellige bevægelsers bekymringer er meget forskellige – selvom der har fundet og stadig finder en gensidig udveksling og påvirkning sted (jf. Lenz 2018).
På trods af de mange tilgange kan de samles på baggrund af en lignende forståelse af køn og samfund. Man kan skelne mellem strukturel feminisme, som fokuserer på kønsulighed og magtrelationer, og institutionel feminisme, som fokuserer mere på pragmatiske reformer og strukturelle ændringer. Yderligere underkategorier omfatter diskursiv feminisme, som fokuserer på, hvordan billeder af køn skabes og formidles kulturelt, og queerfeminisme, som beskæftiger sig med seksuel og kropslig mangfoldighed og kræver anerkendelse heraf. (jf. Lenz 2018).
Ud over feminismer og kvindebevægelsen skelner man især i akademisk sammenhæng mellem kønsstudier, som er en tværfaglig videnskabelig disciplin, der kritisk undersøger kulturelle og sociale forhold ud fra et kønsperspektiv og trækker på videnskabelige teorier og metoder (jf. Lenz 2018).
Feminisme spiller også en vigtig rolle i aktuelle sociale diskurser. Særligt bemærkelsesværdig og stadig relevant i dag er MeToo-bevægelsen, der blev lanceret i 2006 af den amerikansk-amerikanske aktivist Tarana Burke, og som først blev populær i 2017 gennem et #MeToo-tweet af Alyssa Milanos. Hun opfordrer folk til at dele dette hashtag, hvis de, ligesom hende, allerede har været udsat for seksualiseret vold (jf. Martini 2020, 1). „I sin kerne […] handler [#MeToo-debatten] om, at kvinder ønsker at bestemme over deres egen krop og seksualitet“ (Lenz 2018).
J.K. Rowling startede en anden kontroversiel debat i slutningen af 2019 med et tweet, hvor hun bakkede op om den britiske forsker Maya Forstater, som tidligere havde proklameret, at biologisk køn ikke kunne ændres (jf. Steiner 2019). Det affødte kritik fra det transkønnede miljø (jf. Hanfeld 2020), men J.K. Rowling understreger, at hun forsvarer kvinders, mænds, homoseksuelles, heteroseksuelles og transseksuelles rettigheder (jf. Rowling 2020).
Litteratur
Barry, Peter (2009): Begyndende teori. En introduktion til litteratur- og kulturteori.
Peter Barry og Helen Carr (red.). 3. udgave. Manchester og New York: Manchester University Press.
Bundeszentrale für politische Bildung (u.å.): Feminismus. Bundeszentrale für politische Bildung. https://www.bpb.de/nachschlagen/lexika/politiklexikon/17484/feminismus [18.09.2020].
Hanfeld, Michael (2020): J. K. Rowling træder frem i kontrovers om transkønnede ideer. FAZ.NET.https://www.faz.net/aktuell/feuilleton/debatten/j-k-rowling-legt-im-streit-um-transgender-vorstellungen-nach-16810240.html#void [19.09.2020].
Lenz, Ilse (2018): Fra omsorgsarbejde til #MeToo. Aktuelle feministiske spørgsmål og debatter i Tyskland. Bundesamt für politische Bildung. bpb.de/apuz/267940/von-der-sorgearbeit-bis-metoo-aktuelle-feministische-themen-und-debatten-in-deutschland?p=all [19.09.2020].
Martini, Franziska (2020): Hvem er #MeToo? En netværksanalytisk undersøgelse af (anti-)feministisk protest på Twitter. …. Medie- og kommunikationsstudier 3 (68): 255.
Moi, Toril (1989): Feminist, kvinde, feminin. I: Den feministiske læser. Essays om køn og litteraturkritikkens politik. Catherine Belsey og Jane Moore (red.). New York: Basil Blackwell, 117-32.
Müller, Ursula G.T. (2013): Et politisk hjem for feminismen – den halve verden for venstrefløjen. Feminismens politiske placering. Wiesbaden: Springer VS.
Rowling, Joanne K. (2020): J.K. Rowling Writes about Her Reasons for Speaking out on Sex and Gender Issues. J.K. ROWLING. https://www.jkrowling.com/opinions/j-k-rowling-writes-about-her-reasons-for-speaking-out-on-sex-and-gender-issues/ [19.09.2020].
Steiner, Noëlle. (2019): J.K. Rowling får shitstorm over køns-tweet. Nau media.https://www.nau.ch/people/welt/jk-rowling-erntet-shitstorm-wegen-geschlechter-tweet-65631793 [19.09.2020].
Thiessen, Barbara (2008): Feminisme: Forskelle og kontroverser. I: Håndbog i kvinde- og kønsstudier. Teorier, metoder, empiri. Ruth Becker og Beate
Kortendiek (red.). 2. udg. og opdateret. Udgave. Wiesbaden: VS Verlag für Sozialwissenschaften, 37-44.